Starets Paisij – gode råd fra Athosbjerget

Starets Paisij den Athonitiske (1924–1994) hørte til de store åndelige vejledere på Athosbjerget.
Hans ord om enkelhed, kærlighed og ydmyghed blev båret af et liv i stilhed og medfølelse – og taler stadig til mennesker, der søger klarhed og trøst.

Paisij (verdensnavn: Arsenios Eznepidis) var en græsk munk og åndelig vejleder fra Athosbjerget.
Han regnes i dag som en af det 20. århundredes mest elskede ortodokse helgener.
Han blev kendt for sin dybe medfølelse, sin enkle livsførelse og sine visdomsfulde ord om tro, ydmyghed og kærlighed til næsten.

Paisij blev helgenkåret af den økumeniske patriark i Konstantinopel i 2015, og hans ord citeres ofte som vejledning i åndeligt liv og menneskelig godhed.

Om det onde og det gode menneske (teksten på billedet)

Starets Paisij den Athonitiske

Ondsindede og misundelige mennesker, hvor de end befinder sig,
bringer med sig ondskab, falskhed og deres egen indre, helvedesagtige pine,
og de stræber efter at påføre lidelse også på andre – sådan som dæmoner gør.

Men mennesker, fyldt af godhed og kærlighed,
ligner engle,
for de bringer andre glæde og trøst, uanset hvor de befinder sig.

Flere godr råd og andre pudsigheder fra Starets Paisij:

“Lev enkelt og uden at tænke for meget – som et barn, der stoler på sin far.
En tro uden for mange tanker gør mirakler.”

“Når bønnen ikke bringer glæde og trøst,
er det fordi vi enten har såret nogen gennem vores opførsel,
eller fordi stoltheden har fået plads i os.”

“Et menneske med ydmyghed er dækket af Guds nåde;
det stolte menneske derimod ligner et skib uden ror.”

“Hvis jeg ikke vidste, at Gud får det sidste ord,
ville alt det, jeg ser omkring mig, drive mig til vanvid.”

“Ægte kærlighed viser sig ikke i store ord,
men i evnen til at lytte med smerte til den andens bekymring
og bære det, som tynger den anden.”

“Samle kun det gode fra alle, du møder – lad resten glide forbi som regndråber.”

“Jeg ønsker dig mange år – men ikke alt for lykkelige år;
for den, der er alt for lykkelig i denne verden,
glemmer Gud og glemmer døden.”

Litteratur og kilder

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. Gennem 16 år har han arbejdet med og blandt de russiske samer (Kola-samerne), hvilket har givet ham et indgående kendskab til deres kultur, historie og samfundsforhold. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring

Scroll to Top