Kunstens Stofskifte

Kunstens stofskifte – en analyse af kunstens rolle i kultur, historie og menneskelig erfaring

Hos Karl Marx betegner stofskifte den udveksling, hvor mennesket gennem sin virksomhed optager, omformer og forandrer både verden og sig selv. I overført betydning kan man tale om et lignende stofskifte i kunsten.

Kunst er ikke blot billeder, skulpturer eller toner, men en levende bevægelse, hvor erfaringer, former og traditioner optages, bearbejdes og gives videre. Fra det, man tidligere kaldte “primitiv kunst”, til moderne gennembrud og verdenskunstens mange udtryk ser vi, hvordan kunsten hele tiden omdanner det allerede givne.

Her mødes antropologi, kulturhistorie og æstetik i en undersøgelse af, hvordan kunst både afspejler og forandrer menneskets måde at være i verden på.

A‘a-skulpturen fra Rurutu

En ikonisk polynesisk figur, der samler forestillinger om skabelse, frugtbarhed og kosmisk orden – og som har udfordret vestlige museumsfortolkninger.

Kunsthaus Dahlem

Et museum for efterkrigstidens oversete modernister – og et alternativt kunsthistorisk narrativ.

Den syge pige

Et motiv om sygdom, sårbarhed og eksistentiel intensitet i moderne kunst.

De moderne primitive

Europæisk modernisme og mødet med verdenskunsten – fascination og appropriation.

Niko Pirosmani

Georgiens folkemaler og hans særegne, poetiske billedsprog.

Paul Gauguin: Manao tupapau

Mødet med den ubegribelige anden – kunst, tavshed og erkendelse i Gauguins tahitiske billedverden.

Kristi Mandylion – Moskva-skolens ikon fra ca. 1670–1720

Analyse af Kristi Mandylion, korsglorien med Ο ὬΝ (“Den Værende”), de slaviske inskriptioner og ikonens teologi som åbenbaring.

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring. Læs mere om forfatteren på siden Om Claus Oreskov.

Scroll to Top