Lakæsken med trojkaen – Thomas Manns russiske drøm
En lille russisk lakæske fra Thomas Manns barndomshjem i Lübeck blev et symbol for hans livslange fascination af Rusland. Teksten her udforsker, hvordan trojkaens mørke og eksotiske skønhed symboliserer de modsætninger – vildskab, lidenskab og mystik – som Mann senere behandlede i sit forfatterskab.
I en montre på Behnhaus Drägerhaus-museet i Lübeck står en lille rund lakæske med et motiv, som de fleste ville betragte som en banal souvenir: en russisk trojka farer hen over sneen med tre heste og en slæde fuld af varme farver og vintermørke. Et klassisk stykke russisk lakarbejde, udført med en vis ynde, men uden at gøre krav på stor kunst. Alligevel er netop denne æske noget særligt. Den hørte til i Thomas Manns barndomshjem.
Den lille dreng Thomas, senere nobelprismodtager og en af det 20. århundredes store europæiske prosaister, lod sig fascinere af denne æske. Ikke blot af dens glans og mørke bund, men af det den viste: farten, den russiske vinter, det eksotiske og eventyrlige i én og samme gestus. En æske man kunne drømme ind i.
Den lille Thomas Mann i midten sammen med sine søskende
Denne fascination for Rusland og dets dobbelte karakter – både goldt og glødende, strengt og sanseligt – fulgte ham livet igennem. Rusland blev for Mann en indre scene, hvor modsætninger mødtes: begær og tanke, mystik og analyse, fornuft og vildskab. Det russiske blev for ham et symbol på alt det, der undslipper det borgerlige tyske ideal – og samtidig en uundværlig del af det moderne Europas åndelige liv.
I romanen Troldfjeldet (1924) – en af de vægtigste romanske bearbejdelser af Europas krise før Første Verdenskrig – genopstår denne barndommens trojka i form af det såkaldte russerbord på sanatoriet i Davos. Ved dette bord sidder ikke kun russere, men personer, der på hver deres måde bærer den russiske ånd i sig: det lidenskabelige, det visionære, det erotiske og det dybt dragende. Det er her romanens hovedperson, Hans Castorp, for alvor begynder sin indre rejse – ikke kun i sygdommen, men også i erkendelsen.
Russerbordet er alt det, som det korrekte tyske samfund ikke rummer: overskridelse, begær, latter, sorg. Som Mann selv antyder, er det her, at vores skjulte drømme – dem vi nægter i det åbne – kan leves ud i fuld åbenhed. Og måske netop derfor forbliver bordet (og den lille æske) symbol på det hemmelighedsfulde og det menneskeligt dybe.
Lakæsken er stadig blot en souvenir – men i hænderne på en drømmende dreng blev den til begyndelsen på et litterært liv, hvor det russiske aldrig holdt op med at skinne i mørket.
Den russiske lakæske med trojkamotiv, nu udstillet på Museum Behnhaus Drägerhaus, Lübeck. foto Claus Oreskov
Opsummering
Titel: Lakæsken med trojkaen – Thomas Manns russiske drøm
Emne: Symbolik og russisk inspiration i Thomas Manns forfatterskab.
Hovedpunkter:
- En lille russisk lakæske med en trojka prægede Manns fantasi som barn.
- Æsken blev et symbol på det russiske: vildskab, mystik og åndelig lidenskab.
- I Troldfjeldet genopstår motivet i “russerbordet”, hvor modsætninger mødes.
- Lakæsken repræsenterer den dobbelthed, som gennemstrømmer Manns værk: drøm og analyse, lidenskab og tanke.
Placering: Æsken udstillet på Behnhaus Drägerhaus-museet, Lübeck.
Budskab: Et lille objekt fra barndommen blev et symbol på Europas åndelige spændingsfelt – og på den indre trojka, der altid farer gennem Thomas Manns litteratur.
