Hanter
Hanter (Khanty) – folk i Vestsibirien
Region: Vestsibirien (Khanty-Mansijsk, Jamal-Nenets og Tomsk oblast)
Befolkning: ca. 28.000 personer
Sprog: Khantisk (ugrisk sprog beslægtet med mansi og ungarsk)
Traditionelle erhverv: rensdyrhold, jagt, fiskeri, bær- og svampeplukning
Religion: Shamanisme og ortodoksi
Hanterne, eller Khanty, er et oprindeligt folk i den vest-sibiriske taiga. De bor hovedsageligt i Khanty-Mansijsk og Jamal-Nenets autonome områder, langs floderne Ob, Irtysj og Vakh. Deres traditionelle levevis er tæt knyttet til skoven og floderne, og mange kombinerer i dag jagt, fiskeri og bærplukning med lønarbejde i industri og service.
Khanty-folkets kultur og religion bygger på respekt for naturens ånder og et levende forhold til landskabet. Ifølge gamle forestillinger har både sten, sne, vand og is liv, så længe de bevæger sig. Denne opfattelse af naturens besjæling er central i deres mytologi og dagligliv.
Levevis og erhverv
De fleste khantyer lever i små bygder eller sæsonlejre. Rensdyrene bruges som transportdyr og som en del af husholdningen. Nogle familier ejer små hjorde, mens andre arbejder i kooperative rensdyrbrug. I byerne Khanty-Mansijsk, Surgut og Nizhnevartovsk arbejder mange i transport, undervisning eller handel. Khantyernes økonomi er sammensat: traditionel høst og lønarbejde indgår side om side, og dette gør det muligt for mange at bevare både uafhængighed og kulturel kontinuitet.
Traditionel kultur og tro
Khantyerne har en dybt rodfæstet tro på naturens besjæling. Sne, vand, sten og ild opfattes som levende væsener. Shamanismen lever fortsat i moderne form, ofte kombineret med russisk ortodoksi. I hjemmene findes små husaltre, hvor offergaver lægges til husets og naturens ånder. Den shamanistiske tromme betragtes som et helligt redskab, der vækkes til live ved at blive holdt over ilden.
Beklædning og håndværk
Khantyernes dragter er skabt til livet i taigaen: dobbelte skindpelse med pels både udad og indad. Kvindernes tøj prydes med ornamentik og bånd, og mange af de traditionelle mønstre bruges stadig i dag på etniske kulturcentre og i lokale håndarbejdsforeninger.
Uddannelse, arbejde og miljø
Efter Sovjettiden er der gjort en indsats for at bevare khanty-sproget. Enkelte skoler tilbyder undervisning, og lokale radioer sender på khantisk. Men de fleste unge vokser op tosprogede med russisk som dominerende sprog. Mange arbejder i olieindustrien, der siden 1960’erne har forandret Khanty-Mansijsk-regionen dramatisk. Industrialiseringen har medført både bedre infrastruktur og alvorlige miljøproblemer – olieudslip, ødelagte floder og tab af rensdyrgræsgange. Flere organisationer og “obschinaer” kæmper for at inddrage lokalbefolkningen i beslutninger om naturressourcerne.
Organisation og repræsentation
Khantyerne har ingen formel autonomi, men er repræsenteret gennem lokale obschinaer – familie- og slægtsforeninger, der forvalter jagt- og fiskerettigheder. De deltager aktivt i paraplyorganisationen RAIPON og i regionale kulturprojekter. I Khanty-Mansijsk afholdes årligt “Festivalen for de nordlige folk”, hvor khantyer, nenetser og mansi mødes for at fejre sprog, musik og håndværk.
Litteratur og kultur: Jeremej Ajpin
Jeremej Danilovitj Ajpin (Еремей Айпин, f. 1948) er khanty-forfatter, lærer og tidligere parlamentsmedlem. Han voksede op i Varyogan og er en af de stærkeste stemmer i moderne urfolkslitteratur. Hans roman Божья Матерь в кровавых снегах (Guds Moder i det blodige sne, 1990) skildrer det blodige oprør i Kazym i 1930’erne og kombinerer historisk realisme med mytisk billedsprog. Ajpin skriver både på russisk og khantisk og har arbejdet aktivt for oprindelige folks rettigheder i Sibirien.
Film: Galileo. Khanty
En dokumentarfilm, der levende viser khanty-folkets levevis, naturforståelse og åndelige traditioner.
🎥 Se filmen på YouTube her:
Galileo. Ханты – Один день в гостях у ханты
Dansk gengivelse af filmen
00:03 – Indledning
Programmet begynder en visuel ekspedition, der er viet til khanty-folket.
Det nævnes, at der i Rusland bor repræsentanter for mange nationaliteter.
01:02 – Khantyernes antal og bosættelse
Khanty-folket tæller omkring 28.000 mennesker. De fleste bor dybt inde i den vest-sibiriske taiga. Khantyernes liv og levevis har ændret sig meget lidt gennem århundreder.
02:00 – Klædedragt
Nutidens khantyer ser ud omtrent som deres forfædre. Vinterpelsene er dobbelte – med pels både indad og udad. Tøjet sys af fiskeskind og dyrehuder og prydes med ornamentik.
02:57 – Musikinstrument og strubesang
Vargan (mundharpe) er et nationalt instrument blandt nordlige folk. Strubesang lærer at hjælpe sin næste og ikke begære andres ejendom.
03:51 – Rensdyr
Rensdyr bruges som transportdyr. De lever af svampe, bær og fisk. Rensdyrets pels har tæt underuld, og hovene er brede.
04:51 – Styring af rensdyr og kampen mod insekter
Rensdyrene styres med en khorej – en trækæp på cirka 4 meters længde. Om sommeren er der mange myg, mitter, klæg og bremser i taigaen. For at beskytte rensdyrene ryger khantyerne stalden med røg.
05:50 – Nationalret: Stroganina
Stroganina tilberedes af friskfrossen fisk, der dyppes i salt, peber og sælfedt. De nordlige folks kost indeholder hverken grøntsager eller frugt – vitaminer og mineraler får de gennem fedtstoffer.
06:49 – Shamanens tromme og troen på ånder
Den shamanistiske tromme er et værdifuldt eje i khantyernes hjem. De tror, at både huset og taigaen er beboet af ånder. Før ritualet holdes trommen over bålet, så skindet bliver blødt.
08:43 – Forholdet til det levende og det ikke-levende
En sten betragtes som levende, hvis den er rullet ned fra et bjerg. Sneen anses som levende, mens den falder, og død, når den ligger. Vandet i floden er levende, mens det flyder, og dødt, når det fryser. Isen er levende, når den knager, og død, når den smelter til vand.
Litteratur (udvalg)
- А.А. Волкова. Ханты. Этнографические очерки. Москва, 1983. (Khantyerne – etnografiske essays)
- Еремей Айпин. Божья Матерь в кровавых снегах. Москва, 1990. (Guds Moder i det blodige sne)
- А.А. Анисимов. Мир верований народов Обь-Иртышского Севера. Ленинград, 1958. (Troens verden hos folkene ved Ob- og Irtysj-floderne)
- Г. Прокофьева. Мифология и религия обских угров. Москва, 1980. (Mytologi og religion hos de ob-ugriske folk)
- Michael Rießler. Language Documentation of Ob-Ugric Peoples. Berlin, 2014.
- Jarmo Alatalo. Khanty Folklore and Oral Traditions. Helsinki, 2007.
🔗 Uddybende tema: Oprindelige folk i Rusland – kort og overblik
