Heinrich Mann og Nietzsche – kritisk afstand, humanisme og advarsel mod autoritær filosofi
Heinrich Mann og Nietzsche
Afstandtagen, advarsel og demokratisk humanisme
Heinrich Mann tog afstand fra Friedrich Nietzsche. I sit forord til en udgave af filosoffens værker fremhævede han risikoen for autoritært misbrug.
Bemærkning: I teksten er der indsat udvalgte citater fra Heinrich Manns romaner og fra hans forord til Nietzsche. Citaterne gengives i original (tysk eller dansk udgave) og med en oversættelse i parentes, hvor det er relevant. De er valgt som illustrative eksempler på hans kritiske syn på Nietzsche.
Heinrich Manns forhold til Friedrich Nietzsche var præget af kritisk distance. Ligesom broderen Thomas skrev han et forord til en klassikerudgave på Martins Forlag i 1930’erne. Hvor Thomas Mann kunne trække Schopenhauer ind i sit eget univers, brugte Heinrich Mann lejligheden til at markere sin afstand til Nietzsche. Forordet var et bestillingsarbejde, men det blev samtidig en lejlighed til at profilere hans eget demokratiske og humanistiske standpunkt.
Forordet til Nietzsche
I Martins Forlags serie af introduktioner til store filosoffer skrev Heinrich Mann forordet til en udgave af Nietzsche. Forlaget ønskede kendte forfattere til at indramme de klassiske tekster, og derfor var der tale om et bestillingsarbejde. Men Heinrich Mann skrev ikke neutralt. Han betonede, hvordan Nietzsches tanker kunne misbruges i autoritær retning – noget han i 1930’erne kunne se som en aktuel fare. Han læste Nietzsche ikke som et forbillede, men som en advarsel.
Nietzsche kann wecken, aber er kann auch verführen. Man muß ihn mit größter Wachsamkeit lesen.(“Nietzsche kan vække, men han kan også forføre. Man må læse ham med den største årvågenhed.”)
Heinrich Manns syn på Nietzsche
Heinrich Mann var ikke blandt de forfattere, der følte sig fascineret af Nietzsche. Tværtimod forholdt han sig køligt og kritisk. Han anerkendte, at Nietzsche kunne have en frisættende kraft i opgøret med småborgerlig moral, men han så samtidig faren i viljen til magt og i heroiserende livsfilosofi. For Heinrich Mann var Nietzsche en stemme, man måtte forholde sig kritisk til – og et symptom på en autoritær tendens i tysk åndsliv.
Spor i Heinrich Manns forfatterskab
Nietzsche blev aldrig en egentlig inspirationskilde for Heinrich Mann, men han fungerede som en negativ kontrastfigur. I stedet hentede Heinrich Mann sin åndelige næring hos franske oplysningstænkere som Voltaire og Zola, og hos den demokratiske humanisme. I romanen Professor Unrat oder Das Ende eines Tyrannen (1905) – kendt fra filmatiseringen Der blaue Engel (1930) – fremstilles den autoritære skolelærer som en karikatur på den småborgerlige tyran. Endnu skarpere bliver kritikken i Der Untertan (1918), hvor han blotlægger kejsertidens mentalitet og den tyske underdanighed over for magt. Disse værker kan ses som Heinrich Manns modsvar til enhver form for heroisk eller autoritær filosofi – inklusive visse sider af Nietzsche.
Er war nicht Lehrer, er war Tyrann.(“Han var ikke lærer, han var tyran.”)
Er war ein Untertan bis ins Mark.(“Han var en undersåt helt ind til marven.”)
Konklusion
Heinrich Manns forord til Nietzsche var ydre set et bestillingsarbejde, men indre set en lejlighed til at tage stilling. Han brugte det til at markere afstand til Nietzsche og til at fastholde sit eget humanistiske, demokratiske ståsted. Hvor Thomas Mann indoptog Schopenhauer og til dels Nietzsche i sin kunstneriske verden, fungerede Nietzsche for Heinrich først og fremmest som et kontrastbillede – et eksempel på den magtfilosofi, han satte sig for at bekæmpe med litteraturens våben.
Læsning – hvor kan man begynde?
For den interesserede læser kan det anbefales at starte med romanen Professor Unrat, som blev filmatiseret som Der blaue Engel med Marlene Dietrich. Dernæst kan man læse Der Untertan, et af de skarpeste portrætter af den tyske underdanighedskultur før Første Verdenskrig. Som supplement kan Heinrich Manns forord til Nietzsche på Martins Forlag læses, hvor han direkte markerer afstand til filosofen. Sammen tegner disse værker et klart billede af Heinrich Manns humanistiske og demokratiske profil.
Punktopsummering
- Heinrich Mann skrev forord til Nietzsche i Martins Forlags serie i 1930’erne.
- Han advarede mod, at Nietzsches tanker kunne misbruges autoritært.
- Nietzsche blev for Mann en kontrastfigur, ikke en inspirationskilde.
- Heinrich fandt i stedet næring hos Voltaire, Zola og fransk oplysning.
- Romanerne Professor Unrat og Der Untertan kritiserer tyranni og underdanighed.
- Hans forfatterskab er præget af demokratisk og humanistisk engagement.
Litteratur
- Friedrich Nietzsche: Således talte Zarathustra. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse).
- Heinrich Mann: Underdanig. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse af Der Untertan).
- Heinrich Mann: Den Blå Engel. København: Gyldendal. (Dansk oversættelse af Professor Unrat).
- Heinrich Mann: Forord til Nietzsche. København: Martins Forlag.
- Heinrich Mann: Professor Unrat oder Das Ende eines Tyrannen. Berlin: Fischer Verlag.
- Heinrich Mann: Der Untertan. Berlin: Fischer Verlag, 1918.
- Thomas Mann: Schopenhauer. København: Martins Forlag (til sammenligning).
