Syfilis-visen, Sorgenfri og Vikas skjulte historie

Den anonyme Syfilis-vise giver et glimt af Kristianias skyggeverden. Sorgenfri fungerede som hospital for kønssygdomme, mens Vika var præget af fattigdom og prostitution – indtil Oslo Rådhus rejste sig på ruinerne.

Syfilis-visen

Den anonyme skillingsvise ‘Syfilis’ cirkulerer i nyere sangbøger. Visen omtaler ‘Sorgenfri’ som et sted, hvorfra man kan se de prostituerede på gaden. Den spiller på samtidens angst for kønssygdomme og henviser til det regulerede prostitutionssystem i Kristiania, hvor kvinder blev visiteret og sendt til behandling, hvis de var smittede.

Syfilis visen var en såkaldt skillingsvise som man kunne købe teksten til på markedspladser for en skilling!

I Sandvig ved Bergen dér kom jeg til verden, 

ej lykken var med mig på hele min færden,

løgn og bekymring den fulgte med mig,

endskønt jeg befandt mig på retfaren vej.

Kun ni år jeg var, da jeg ud måtte drage,

for føden at bjerge og husly at have,

ja, ondt har vi haft det, fra vi vare små,

der nede på gaden dér måtte vi gå.

Et år har jeg prøvet på søen at være,

dér fandt jeg de venner, som blev mig så kære,

nej, aldrig jeg glemmer de timer ombord,

ej førend min kiste bli´r sænket i jord.

Dernede i “Sorgenfri´s” velkendte sale,

til pennen jeg griber for til jer at tale,

jeg taler til dem, som på søen har lagt,

til dem vil jeg sige med manende magt.

Et ord til den yngling jeg har det at sige,

oh, vogt dig nu vel for den sminkede pige,

for har i jer syf´lissen plantet sin rod,

nej, aldrig den mere forlader dit blod.

På fjerde afdeling en yngling sig vrider,

mens syf´lissen raser i ryg og i sider,’

den farligste sygdom, som alle kan få.

har svækket hans livsmod, hans mod og hans håb.

Hans hals er så såret, knapt maden han synker,

hans ansigt er fuldt af sorgfulde rynker,

han be´r til sin fader, den himmelske Gud,

hvornår mon mit jordiske liv slukkes ud?

En gråhåret læge og hans assistenter,

til dem står hans lid, og tålmodig han venter,

han venter, at sygdommen hjertet skal nå,

han venter, at døds-timens klokke skal slå.

Fra “Sorgenfri” ser vi så mange på gaden,

de véd, vi er smittet og mærket af plagen,

vi skuer en dame så fin og så flot,

hun smiler og nikker og ler op til os.

Og hør, kammerater, hvad jeg jer vil sige,

vogt eder nu vel for den sminkede pige[i],

hun smiler og lokker dig hen på sin vej,

bag sminken er faren, der lurer på dig!

[i] Man sminkede syfilis såret for at skjule det!

Link:​her er så Syfilisvisen med Fisker Thomas ​

Sorgenfri på Hammersborg

Det rigtige Sorgenfri var en lystgård på Hammersborg, som kommunen købte i 1849. Bygningen blev i en årrække brugt som sygehus og lasaret. I 1910–1922 fungerede Sorgenfri som hospital for mænd med kønssygdomme. Det er dette sted, som visen sandsynligvis hentyder til.

Pipervika og Vika

Ved fjorden lå Pipervika, senere kaldet Vika, et fattigt havne- og boligkvarter. Her fandtes tætpakket bebyggelse, billige logihuse og et udbredt prostitutionsmiljø. Da Oslo Rådhus skulle bygges, blev området saneret fra 1930’erne og frem. Rådhuset står i dag præcis dér, hvor kvarteret lå.

Pipervika det gamle slum der forsvant

Skulpturen på Rådhuset

På østsiden af Oslo Rådhus findes Alfred Selands relieff ‘Vika 1880 – Albertine’. Det viser en kvinde mellem to mænd, fortolket som prostitueret, kunde og alfons. Motivet er inspireret af Christian Krohgs roman ‘Albertine’ (1886), som beskrev prostitutionen i Kristiania og bidrog til afskaffelsen af den regulerede prostitution. Relieffet markerer, at rådhuset blev bygget oven på et kvarter præget af fattigdom og prostitutionshistorie.

Note om Albertine

Christian Krohgs roman Albertine (1886) vakte skandale i samtiden, fordi den beskrev prostitutionens virkelighed i Kristiania. Bogen følger syersken Albertine, som efter en ydmygende lægevisitation presses ud i prostitution. Romanen udløste en voldsom debat og bidrog til, at det regulerede prostitutionssystem i Norge blev afskaffet i 1887. Motivet blev senere indarbejdet i Alfred Selands relief Vika 1880 – Albertine på Oslo Rådhus, som minder om byens sociale historie.

Christian Krohg: “Albertine hos politilægen” (1887). Maleriet viser Albertine på vej ind til den ydmygende visitation – et værk, der vakte skandale og satte fokus på prostitutionssystemet i Kristiania.

Nasjonalmuseet, Oslo

Kort tekst om maleriet

Christian Krohgs maleri Albertine hos politilægen viser, hvordan unge kvinder – herunder Albertine – måtte underkaste sig politiets kønssygdoms-kontrol. I billedet ser vi politibetjenten, der skal til at åbne døren til lægens kontor, mens kvinderne venter i kø.

Malingen vakte skandale i 1887, fordi den skildrede en virkelighed, som myndighederne helst ville tie ihjel: at fattige og arbejdsløse kvinder blev mistænkeliggjort og tvunget til kropsvisitation. Sammen med romanen Albertine fra 1886 blev billedet et symbol på kampen mod det regulerede prostitutionssystem, der blev afskaffet året efter.

Note om Krohgs sociale realisme

Christian Krohg (1852–1925) var en af Norges fremmeste realister og brugte kunsten som socialt våben. Hvor mange samtidige kunstnere søgte idealiserede motiver, vendte Krohg blikket mod samfundets skyggesider – prostitution, fattigdom og marginaliserede liv. Hans malerier af Albertine var ikke blot kunst, men også politiske indlæg, der udfordrede borgerskabets smag og satte sociale uretfærdigheder til debat. Denne kompromisløse realisme gjorde ham både berygtet og banebrydende i sin samtid.

Oversigtskort