Olga Tokarczuk: Empusion – gotik, køn og sanatoriets mørke
Olga Tokarczuk: Empusion
Roman, 352 sider
Fortidens sanatorium og nutidens spørgsmål
Denne olga tokarczuk empusion anmeldelse tager udgangspunkt i romanens særlige spænding mellem fortid og nutid. Romanen udspiller sig i 1913 på et sanatorium i de schlesiske bjerge – et miljø, der uundgåeligt leder tanken hen på Troldfjeldet af den tyske forfatter Thomas Mann. Men hvor Mann skrev et monument over sygdom, død og ideernes kamp, lader Olga Tokarczuk mørket trænge ind ad en anden dør. Empusion forener gotisk uhygge, kønsrefleksion og mytologisk gru i en fortælling, der først ligner en klassisk dannelsesroman, men gradvist afslører sit monstrøse hjerte.
Samtidig er romanen tydeligt præget af vor tids optagethed af køn, identitet og grænseoverskridelse. På dette punkt kan man tale om en historie om fortiden, der foregår i nutiden. Tokarczuk skriver ikke fin-de-siècle som historisk rekonstruktion, men som en scene, hvor nutidens erfaringer og spørgsmål projiceres tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede.
Maskulinitet, mandehørm og modernitet
Hovedpersonen, den 24-årige polske ingeniørstuderende Mieczysław, ankommer med en skjult sygdom. Men det viser sig snart, at det snarere er verden omkring ham, der er syg. Han integreres langsomt i miljøet og får plads i mandehuset, hvor han skal bo, indtil der eventuelt bliver en seng ledig i selve kuranstalten.
I mandehuset diskuteres der konstant – ikke mindst kvinder, disse farlige og dragende væsener, som mændene både frygter og begærer. Samtalerne er gennemsyret af tidens biologiske teorier, misogyni og angst for kvindens seksualitet. Tokarczuk rammer præcist en historisk maskulinitetskrise, som også præger moderniteten før Første Verdenskrig. Når diskussionerne truer med at bryde sammen, serveres den forførende drik Schwärmerei, der straks udsletter enhver uro og tvivl – en litterær parallel til Huxleys Fagre nye verden.
Netop her opstår en spænding. På den ene side gengiver Tokarczuk et historisk miljø med dets grove maskulinitet. På den anden side undermineres dette univers indefra. Kroppen, kønnet og begæret viser sig at være langt mere flydende, end mandehuset ønsker at indrømme. Romanen bliver dermed også en refleksion over nutidens identitetsdebatter.
Gotisk uhygge og mytologisk mørke
Mieczysław strejfer omkring i det øde bjerglandskab og hører rygter om forheksede steder. Skovarbejdere, der lever isoleret som sæsonarbejdere, har deres egne hemmelige ritualer. Et af disse steder viser sig at være et grotesk fristed, hvor de har skabt en kunstig kvinde til seksuel brug. Da Mieczysław opdager dette, flygter han i rædsel.
Hans forsøg på at komme bag om tingene fører ham stadig dybere ind i det besynderlige. Han opsøger et loftskammer, hvor det næsten synes at spøge, og fascineres af efterladte kvindeklæder. Samtidig nærmer tiden sig for de tilbagevendende mord i bjergene.
Romanen arbejder konsekvent med usikkerhed: drøm, hallucination og virkelighed flyder sammen. Alt sammenskrives i en mareridtsagtig afslutning, hvor hovedpersonen gennemgår en urovækkende forvandling.
Modernitetens angst og civilisationens skrøbelighed
Tokarczuks roman kan læses som en mørk kommentar til moderniteten på tærsklen til Første Verdenskrig. Bag dannelsesromanens ydre viser hun en kultur gennemtrængt af angst, kvindefrygt og voldsmønstre. Her ligger en klar dialog med Thomas Manns værk og dets refleksioner over krig, humanisme og civilisationens krise, som uddybes i denne analyse af thomas mann og krig.
Det er nu omkring et år siden, jeg læste romanen, men den er ikke sådan at ryste af kroppen igen. Enkelte billeder og stemninger har fastholdt deres greb. Det vidner om en litteratur, der arbejder langsomt og eftertænksomt videre i læseren.
Denne olga tokarczuk empusion anmeldelse peger derfor på, at Empusion ikke blot er en dialog med Troldfjeldet, men en undersøgelse af kroppens, kønnets og civilisationens skjulte mørke. Romanen viser, hvordan fortiden kan tale med nutidens sprog og åbne nye perspektiver på identitet, maskulinitet og kulturel angst.
Thomas Manns Troldfjeldet har inspireret mange senere forfattere. Sanatoriet som rum for refleksion over sygdom, civilisation og modernitet er blevet et litterært motiv, der fortsat taler til nutiden. Hos nyere forfattere forbindes dette ofte med spørgsmål om identitet, krop og kulturens skjulte angst. Et markant eksempel er Olga Tokarczuks roman Empusion, som kan læses som en mørk og gotisk dialog med Manns værk.
