Antoine de Saint-Exupéry: Krigsflyver – humanisme midt i krigens meningsløshed
Blæsten, Sandet og Stjernerne – Antoine de Saint-Exupéry: humanisme, ørken og menneskets ansvar
Antoine de Saint-Exupérys Krigsflyver (1942) bygger på hans egne erfaringer som pilot under Anden Verdenskrig. I en blanding af realisme og refleksion undersøger han krigens absurditet, menneskets værdighed og troen på det fælles menneskelige. En bog, der forener mod, poesi og humanisme.

Krigsflyver Af Antoine de Saint-Exupéry
I Krigsflyver dykker Antoine de Saint-Exupéry ned i sin personlige oplevelse som pilot under Anden Verdenskrig, og leverer en stærk, medrivende og eksistentiel beretning om krigens absurditet. I denne roman beskæftiger han sig med de spørgsmål, der opstår i en verden præget af håbløshed, og samtidig reflekterer han over menneskets værdi og formålet med livet. Den er både et vidnesbyrd om krigens rædsler og et forsøg på at forstå, hvad mennesket dør for.
Selvbiografisk roman, der foregår i slutningen af 1940, hvor Frankrig er gået ind i krigen med Tyskland. Antoine de Saint-Exupéry deltog i krigen som pilot i de franske styrker. Og handlingen udspiller sig midt i krigens håbløshed og gru. Forfatterens eskadrille har til opgave at flyve lavt hen over fjendtlige områder og fotografere fjendens stillinger. Flyene blev under disse missioner forfulgt af fjendtlige jagerfly og beskudt med artilleri nede fra jorden. Vi er med forfatteren samt skytten og fotografen på en sådan farefuld flyvning. Det er en krig som er tabt, men som alligevel ruller videre i en slags meningsløshedens rutine. Flyverne er ikke bange for døden, men de spørger sig selv ”hvad dør jeg for”?
Ligesom i Antoine de Saint-Exupérys andre bøger er handlingen iblandet essay lignende betragtninger samt dybdeborende eksistentielle spørgsmål. Han spørger ind til de livserfaringer han gør sig undervejs i fortællingen. Det er ikke blot flyvernes skæbne han fremstiller men Frankrigs som sådan, landet og dets befolkning. Han har en særlig kærlighed til bondegården og dens personer, for ham er det nationens rygrad. Dernæst kommer landsbyen og flere landsbyer samt storbyen og alt det der knytter alle disse mennesker sammen. Et stort afsnit skildrer folkemasserne, der er skræmt af de fremrykkende tyske tropper, i millionvis flygter ud på landevejene uden mål og med. Kaos hersker overalt, mange omkommer på grund af panikken og de selv samme tyskere man flygter fra overhaler i flere tilfælde de flygtende uden at ænse dem. Det sker også, at tyske patruljer nedskyder de flygtende, eller giver dem mad og vand – alt forekommer tilfældigt og planløst.
Overflyvningerne af fjendens linjer er fuldstændig betydningsløse for krigens udfald, men ikke desto mindre udføres de med største militærisk præcision. Hjemkommet efter en sådan tur spørger forfatteren sig selv om værdien af dette farefulde togt, ligesom han konfronterer sig selv med de tanker af håbløshed han gjorde sig under turen. På disse sidste sider af bogen opridser Antoine de Saint-Exupéry en humanisme antagelse; der for ham berettiger en slags anerkendelse af det absurde i tilværelsen. Han holder på, at mennesket må og skal være målet for vores livsudfoldelser – igen vender han tilbage til det enkle liv på bondegården. Han opdager, at netop denne enkle menneskelige situation – livet på gården, det er det han er parat til at dø for i denne krig. På den anden side er det hele slet ikke så enkelt endda og Antoine de Saint-Exupéry ville ikke være sig selv, hvis ikke hans syner og tanker rakte meget længere ud. Ved hjemkomsten spiser han til aftensmad på en bondegård, en lille pige der sad ved bordet, smiler til ham og dermed er der skabt et slægtskab mellem dem:
” Hendes smil blev i mine øjne forklaret, bag det så jeg hele landsbyen, bag landsbyen hele mit land. Bag mit land alle andre lande. Thi jeg tilhører en Kultur, der har valgt mennesket som hovedhjørnesten.” Lidt længere fremme forklarer han yderligt denne sin mangetydige og på samme tid håndgribelige humanisme:
” Derfor ville jeg bekæmpe hvert den, der vil forsøge at indføre en særlig skik over andre skikke, et særligt folk over andre folk, en særlig race over andre racer, en særlig tanke over andre tanker.”
To sider af samme forfatterskab
Antoine de Saint-Exupérys Blæsten, Sandet og Stjernerne (1939) og Krigsflyver (1942) udgør tilsammen et dobbeltportræt af mennesket – i fred og i krig.
Hvor Blæsten, Sandet og Stjernerne skildrer menneskets møde med naturens storhed og forpligtelsen over for andre, viser Krigsflyver de samme idealer sat på prøve i en verden præget af meningsløs vold.
De to værker er forenet af den samme humanistiske grundtone: troen på menneskets værdighed og det fælles ansvar.
Saint-Exupéry skrev Krigsflyver under sit eksil i USA, men vendte derefter tilbage til aktiv tjeneste i 1943. Han blev dræbt året efter under en rekognosceringsflyvning over Middelhavet – som om hans eget liv blev den sidste bekræftelse på de idealer, han havde skrevet om.
Punkter:
Forfatterens erfaring: Antoine de Saint-Exupéry var selv pilot under Anden Verdenskrig, og hans erfaringer danner grundlaget for Krigsflyver. Bogen er inspireret af hans egne flyvninger i Afrika og Europa og giver læseren en autentisk oplevelse af krigens oplevede absurde meningsløshed.
Romanens hovedtema: Bogen udforsker den meningsløse vold og den uendelige rutine af militære opgaver, som ikke ændrer krigens udfald. Den beskæftiger sig også med de dybe eksistentielle spørgsmål, som opstår i konfrontationen med døden, og den undrer sig over, hvad det betyder at dø i krigens navn.
Kærlighed til det enkle liv: Saint-Exupéry vender tilbage til det enkle liv på bondegården som et symbol på, hvad han ønsker at beskytte – det menneskelige liv i dets mest primitive og mest ægte form, fri for krigens ødelæggelser. Denne idé om menneskets dyrebare værdi og formål fylder romanen med en humanistisk indsigt.
Krigens virkelighed: Bogen skildrer den grusomme virkelighed af krigen: flyvningerne, det uundgåelige kaos af de flygtende masser, samt de meningsløse beslutninger og handlinger på begge sider af konflikten. Den prøver ikke at glorificere soldatens liv, men viser de dybe tragiske konsekvenser af krigens ensidige magt.
Saint-Exupérys humanisme: Et centralt tema i bogen er Saint-Exupérys humanisme. Han bekæmper alle forsøg på at hæve én nation, race eller tanke over andre og understreger i stedet værdien af det menneskelige fællesskab og vores forpligtelse til hinanden.
En afslutning på forfatterens liv: Bogen blev udgivet under krigen, og det tragiske er, at Saint-Exupérys fly blev skudt ned under en rekognosceringsflyvning i 1944, hvor han mistede livet. Dette giver bogen en ekstra dimension som et eftermæle for hans egen troskab til sine idealer om menneskets værdighed og nødvendigheden af at forsvare den.
Anbefales til: Læsere med interesse for krigsberetninger, litteratur om eksistentialisme og humanistiske refleksioner over krigens meningsløshed og menneskets formål.