Preben Wolstrup: 3 døgns frist – Danmark og den næste krig – en koldkrigsroman om frygt og ansvar

3 døgns frist Danmark og den Næste Krig,   Af Preben Wolstrup 118 sider Chr.Eriksens Forlag.

Forsidebilledet af Dick Gale. Bogen er også forsynet med fotografier fra kampene i Jylland – der gør historien nærmest realistisk.

Preben Wolstrups 3 døgns frist – Danmark og den næste krig (1965) er en dramatisk antikrigsroman, der forestiller sig, hvordan et tredje verdensopgør kunne ramme Danmark. Bogen udspiller sig i en koldkrigslogik, hvor de små lande reduceres til brikker i stormagternes spil. Romanens styrke ligger i skildringen af hverdagsmennesker, som fanges i det ufattelige – og i den næsten realistiske fremstilling af et Danmark underlagt en krig, det ikke selv har valgt.

Bogen er skrevet helt tilbage i 1965 og viser hvordan forfatteren dengang forestillede sig 3. Verdenskrig ville udspille sig. Selvom situationen er meget anderledes i dag hvad angår masseødelæggelse våben, har romanen en handling som godt kan gribe en i struben.

Det politiske spil mellem stormagterne USA og Sovjetunionen står centralt i fortællingen, hvor de små lande bare bliver vedhæng på de stores ageren.

Der er flere gode personskildringer af forskellige slags hverdagsmennesker, som møder den altødelæggende krig med hverdagsmenneskets skepticisme og forbløffelse. Kærligheden, omsorg, forpligtigelse betyder pludselig intet og hvem kan håndtere en sådan situation. Nogle få forsøger, men det forandrer ikke den kollektive skæbne som alle personerne er underlagt.

Krigen starter da USA kaster en atombombe over Sovjetunionen. Ingen ved om det er en ”fejltagelse” eller med hensigt. Imidlertid frygter vesten et gengældelsesangreb og for at imødegå dette tænkte angreb mobiliserer NATO. Danmark er en atomvåbenfri zone men NATOs overkommando beordrer straks atomvåben flyttet til dansk område, hvor der i forvejen findes affyringsramper til disse. På NATO-kommando centralen i Karup modsætter en dansk general sig dette men fængsles øjeblikkelig.

Politikerne på Christiansborg kan ikke rigtig håndtere situationen og forsøger derfor at forhandle med både NATO, USA og Sovjetunionen.

Medens USA og Sovjetunionen hurtigt finder det opportunt at samarbejde om at undgå gensidige atomangreb, enedes man hurtigt om at begrænse krigen til Jylland. Det viser sig nemlig, at de atomvåben der er på vej op gennem Jylland ikke kontrolleres af nogen og Sovjetunionen opfatter det som en eklatant trussel. 

Efter nogen tøven ser de danske politikere faren i øjnene og melder Danmark ud af NATO. Russerne er godt tilfredse og hjælper Danmark med at få de nu fjendtlige NATO-angreb på Danmark neutraliserede. USA reagerer meget skarpt og er af den opfattelse, at der er sket et kommunistisk kup i København og man ser sig derfor nødsaget til at smide en større atombombe over København.

Inden da havde Danmark forsøgt at komme ind under svensk neutralitet, hvilket Sverige modsatte sig i den spændte situation. Selv om muligheden ikke kunne udnyttes, tænkte jeg alligevel, at i dag ville en sådan problematik være omsonst, idet både Sverige og Finland har opgivet deres neutralitet.

Punkter

Udgivet 1965 på Chr. Eriksens Forlag (118 sider).

Romanen forestiller sig en atomkrig, der begrænses til Jylland.

Danmark fanges mellem USA, Sovjetunionen og NATO – uden reelt selvstyre.

Hverdagsmenneskers tvivl, kærlighed og frygt kontrasteres med stormagtspolitik.

Slutter med et dramatisk scenarie: en atombombe over København.

Relevans:

Bogen er særligt interessant som et historisk dokument over koldkrigstidens frygt og forestillinger. Den viser, hvordan dansk politik og militær kunne tænkes i spændingsfeltet mellem NATO, neutralitet og stormagtspres. Relevans for både antikrigslitteratur, historie og kulturpolitik.

Romanen fungerer i dag som et historisk dokument over 1960’ernes angst for atomkrig. Den viser, hvordan Danmark – placeret mellem NATO, neutralitet og stormagtspolitik – kunne forestilles i et moralsk og militært dilemma.
Sammen med samtidens værker som Nevil Shutes On the Beach og Peter Georges Dr. Strangelove tematiserer Wolstrup menneskets afmagt i en teknologisk dommedagsverden.