Bertrand Russell – filosofien som fredens våben og kampen mod atomkrig
Bertrand Russell satte freden først – fra fængsling under Første Verdenskrig til kampen mod atomvåben og Vietnamkrigen. Hans stemme minder os stadig om, at menneskelighed må stå over militarisme.
Bertrand Russell (1872–1970) huskes som en af det 20. århundredes skarpeste hjerner — matematiker, logiker og nobelpristager i litteratur. Men han var også kompromisløs pacifist, der gang på gang satte sit ry og sit privatliv på spil for at tale krigen og volden imod.
Allerede under Første Verdenskrig stod Russell frem som en uforfærdet stemme mod blodbadet. Han kaldte krigen et barbari forklædt som patriotisme og blev straffet med fængsel og tab af sin prestigefyldte universitetsstilling. For Russell var pacifismen ikke naiv idealisme, men etisk nødvendighed og rationelt klarsyn: krig kostede ufattelige menneskeliv og undergravede civilisationens fremskridt.
Kampen mod atomtruslen
Efter Anden Verdenskrig tog hans engagement nye former. Den kolde krigs oprustning og kapløbet mellem USA og Sovjetunionen skræmte Russell dybt. Han advarede om, at en atomkrig ville kunne udslette hele menneskeheden. Sammen med Albert Einstein stod han bag Russell-Einstein-manifestet (1955), som opfordrede verdens ledere til at finde fredelige løsninger og afværge atomkatastrofen.
Russell gik videre og blev en af initiativtagerne til Pugwash-konferencerne, der samlede forskere fra øst og vest om at finde veje til afrustning. Senere grundlagde han Campaign for Nuclear Disarmament (CND) og blev et symbol på kampen mod atomvåben. Helt op i 90-års-alderen blev han arresteret for at demonstrere udenfor amerikanske og britiske baser.
Vietnam og de små krige
Russells pacifisme var ikke blot rettet mod den store atomtrussel. Da USA intensiverede krigen i Vietnam i 1960’erne, tog Russell tydeligt stilling. Han kaldte krigen en imperialistisk forbrydelse og stod bag Russell-tribunalet, et uafhængigt “folkets tribunal” der skulle undersøge amerikanske krigsforbrydelser i Vietnam — en moralsk appel, hvor juridisk legitimitet blev erstattet af samvittighedens stemme.
At tage prisen for freden
Russells kompromisløse holdning gjorde ham til både hånet og beundret. Han blev fængslet, fyret og angrebet i pressen. Alligevel bøjede han aldrig af. Hans liv står som et bevis på, at det kræver langt mere mod at kæmpe for freden end at følge flokken til fronten.
“Remember your humanity, and forget the rest.”
— Bertrand Russell i Russell-Einstein-manifestet
Ordbog
Russell-Einstein-manifestet (1955) – Opråb fra videnskabsfolk om at forhindre atomkrig.
Pugwash-konferencerne – Internationale møder for forskere om afrustning og fred.
CND (Campaign for Nuclear Disarmament) – Britisk bevægelse mod atomvåben, grundlagt i 1958.
Russell-tribunalet – Uafhængigt “folkets tribunal” om amerikanske krigsforbrydelser i Vietnam.
Opsummering
Filosof, logiker og Nobelprismodtager i litteratur (1950)
Stod op imod Første Verdenskrig og blev fængslet
Medforfatter til Russell-Einstein-manifestet (1955)
Initiativtager til Pugwash og CND – kamp mod atomvåben
Kritiker af Vietnamkrigen og arrangør af Russell-tribunalet
Litteratur
– Bertrand Russell: Har menneskene en fremtid? (1954, dansk udgave 1955)
[original: Has Man a Future?] — om atomtruslen og fremtiden for menneskeheden.
– Bertrand Russell (red.): Amerikas krigsforbrydelser i Vietnam (1967, dansk udgave 1968)
[original: War Crimes in Vietnam] — dokumentation fra Russell-tribunalet.
Bertrand Russells fredstegn
Det kendte fredstegn stammer ikke oprindelig fra en generel fredsbevægelse, men fra kampen mod atomvåben. Symbolet blev designet i 1958 af grafikeren Gerald Holtom til Campaign for Nuclear Disarmament (CND), hvor Bertrand Russell var formand. Det blev båret første gang under den store påskemarch fra London til Aldermaston, hvor Storbritanniens atomvåben blev produceret.
Holtom byggede tegnet på semaforalfabetet – et signalsystem med to flag, hvor forskellige vinkler svarer til bogstaver:
N for Nuclear (to flag skråt nedad).
D for Disarmament (et flag opad og et nedad).
Lagt oven på hinanden gav det den velkendte figur i en cirkel. For Holtom var det også et billede af en menneskeskikkelse i fortvivlelse med hænderne sænket.
Senere blev symbolet universelt kendt som et fredstegn, men dets oprindelige betydning var altså: nej til atomvåben.
Litteratur: Anti-krigsbøger – læs videre
