Ledo Ivo ”Slangeboet eller en dårlig fortalt historie”. 

Romanen foregår under den anden verdenskrig i den afsides brasilianske provinsby Maceió, forfatterens fødeby. Bogen er en delvis politisk allegori over livet under Gétulio Vargas’ diktatur i 40’ernes Brasilien.

“I et diktatur er alle fortællinger dårligt fortalt – for diktaturet er løgnens kongerige og kan ikke tolerere sandheden.”

Det er netop dét, Ledo Ivo forsøger i denne på én gang socialrealistiske og symbolistiske bog. Romanen kan læses som en samling hverdagsfortællinger – eksotiske eller banale – der fungerer som punktnedslag i byens pulserende og samtidig vegeterende liv. Man får indtrykket af, at den samme historie kunne være fortalt gennem andre skildringer af andre personer og hændelser hentet fra samme bys overskudslager af menneskeskæbner. Man lever, som man bedst kan, mens man venter på bedre tider. Ingen tager initiativ til at fremskynde historien; dertil er de mange dødspatruljer alt for nærværende. Orgiet og løssluppenheden findes som ventil – uden dog at bringe forløsning. Hverdagens små fortrædeligheder vokser sig urimeligt store i dette lille, afsides samfund, som forfatteren har døbt “slangeboet”.

Personlige skæbner og historier sammenbindes af virkelige menneskelige relationer – og af ligeså uvirkelige, symbolske og usynlige sammentræf i byens liv. Ræven, der kommer ind til byen i romanens begyndelse, samler handlingens tråde. Den spiller en symbolsk rolle, usynlig både for sig selv og for alle andre. Nogle livshistorier flettes sammen via konkrete hændelser eller genstande, som imidlertid er lige så uforståelige og uerkendte af romanens personer, som rævens socialhistorie er det for ræven selv.

Mange af skikkelserne er “små” mennesker, som sidder fast i systemets benhårde vilkår: luderen, der drømmer om at være husmor, nonnen, der fanges i sin egen barmhjertighed, og børnehjemsdrengen, der som voksen hævner sig på alt og alle. Tølpernes sociale stræben tværer andre ud; på bordellet gnubber de skuldre med samfundets tabere og amerikanske sømænd. Et kort øjeblik – hvor de alle døddrukne bader nøgne i det fælles hav, der altid skyller mod disse kyster – synes sociale og andre skel ophævet. Men hændelsen finder sted i de tidlige morgentimer, hvor de “anstændige” står op og går på arbejde. Man efterlades derfor med fornemmelsen af, at orgiet er en fravigelse af den norm, der holder samfundet i gang.

Bogen kan læses som et mikrokosmos af almenmenneskelige problematikker – men konteksten er umiskendeligt brasiliansk (eller bredere latinamerikansk), og det er inden for denne ramme, at romanen skal forstås.

Hvorfor læse den?

• Et billede af Brasilien under Vargas-regimet – socialt, politisk og menneskeligt.
• En roman, hvor symboler og hverdagshistorier flettes tæt.
• Indblik i latinamerikansk livsfornemmelse mellem håbløshed, lidenskab og overlevelse.