Gogols Julenat og Povl Christensen – folketro, humor og dansk bogkunst i verdensklasse

En julehistorie og en bogkunstner fra Helsingør

Nikolaj Gogols “Julenat” (1832) er en af de mest elskede russisk-ukrainske julefortællinger – en blanding af humor, folketro og kærlighed, hvor fanden selv må se sig overvundet af en stærk smed og hans skønne Oksana. Historien blev i 1943 fortolket af Helsingør-kunstneren Povl Christensen, som skabte en række banebrydende træsnit, der gav Gogols burleske univers ny billedlig kraft.

Den russisk-ukrainske forfatter Gogol skrev alletiders julehistorie, hvortil helsingoraneren Povl Christensen skabte banebrydende kunst.

Povl Christensen

Povl Christensen (1909–1977) var kunstner og bogillustrator og tilbragte sine sidste mange år i Helsingør. Da han i 1969 fyldte 60 år, hædrede byen ham med en større retrospektiv udstilling på Marienlyst Slot.

Han huskes som en af Danmarks mest fremragende bogillustratorer. Hans evne til at oversætte litteraturens stemninger og ord til billeder gjorde ham til en mester i sit felt. Han konkurrerede aldrig med teksten, men understøttede den med sine illustrationer.

Han illustrerede hovedsagelig dansk litteratur – ofte med melankolske og stille stemninger, som hos Blicher.

Men noget nyt sker i 1943: som grebet af fanden selv kaster han sig over den burleske og humørfyldte fortælling Julenat af N.V. Gogol. Resultatet blev en serie træsnit, trykt direkte fra træblokkene – altså originaltryk og ikke reproduktioner. Bogen udkom i blot 525 eksemplarer.

N.V. Gogol

Nikolaj Gogol (1809–1852) voksede op i det nuværende Ukraine, dengang en del af det russiske imperium og kaldet Lille Rusland. Han var fra barnsben optaget af folkelige fortællinger, skikke og sædvaner. Selvom han som 19-årig flyttede til St. Petersborg, bevarede han forbindelsen til sine rødder.

Forestillede verdener

For de ukrainske bønder var natten før jul fyldt med magiske kræfter. Man mente, at de urene magter havde deres største styrke netop denne nat. Ud af disse forestillinger skabte Gogol en julehistorie, der senere blev til både opera og film.

Resumé af Gogols “Julenat”

“Juleaftens dag var til ende. Det blev en klar vinternat; stjernerne kom frem en efter en og månen steg majestætisk op ad himmelens bue…”

Sådan begynder Gogols fortælling, hvor hedenske og kristne motiver blandes. Her møder vi farverige figurer fra en ukrainsk landsby – fulde af list, gæstfrihed og uskyld. Kærligheden driver fortællingen, og i dens navn udføres fantastiske bedrifter.

Piger og svende går syngende rundt i landsbyen og modtager lækkerier og småpenge. Natten fyldes af leg og løjer.

Samtidig flyver fanden omkring for at stjæle månen, og en heks hjælper ham ved at samle stjernerne i sin forklæde. Hun har tilmed et forhold til flere af byens mænd – og hver tror, at de er hendes eneste.

Heksens søn, smeden Vakula, er fortvivlet forelsket i den smukke Oksana. Hun er stolt af sin skønhed og driller ham, men man mærker hendes varme.

Vakula er både stærk og from. Han kan bøje en hestesko som en pandekage og maler ikoner i sin fritid. Han har engang malet fanden under den yderste dom, og derfor søger fanden hævn denne nat.

Da Oksana i koketteri siger, at hun kun vil gifte sig med ham, hvis han skaffer zarina Katarina den Andens sko, drager Vakula ud på en magisk rejse. Han tvinger fanden til at flyve sig til St. Petersborg, hvor kosakker fra hjemegnen hjælper ham til audiens. Zarinaen aner kærlighedens styrke og giver ham skoene.

Kærligheden sejrer

Hjemme i landsbyen fortryder Oksana sit hovmod; hun længes kun efter sin smed. Da han vender tilbage, er skoene ligegyldige – kærligheden har taget magten. De ender sammen, og vi møder dem senere som familie i et nyt hus. Vakula fortsætter med at male ikoner, ofte med fanden som komisk taber.

Kunstnerisk betydning

Bogen fra 1943 udkom i blot 525 eksemplarer og regnes som et højdepunkt i dansk bogillustration. Den viser Povl Christensens evne til at give en udenlandsk tekst nyt visuelt liv, uden at gå på kompromis med dens folkelige tone.

Note: Fortællingen er beslægtet med Gogols øvrige folkelige historier, hvor magi, moral og hverdagens liv væves tæt sammen.