En biografisk roman om den franske kunstmaler Henri Toulouse-Lautrecs liv med indgående skildringer af miljøer, steder og sociale livsformer – fra Montmartres barer og varietéer til landlige opholdssteder.

Bogen følger Toulouse-Lautrecs liv fra vugge til grav og indbefatter de store skift i hans tilværelse. Hans sygdom betød, at benene ikke voksede, og den var også særdeles smertefuld gennem hele hans liv. I barndomsmiljøet var han for det meste sammen med sin mor, idet forældrene levede adskilt. Faderen var udpræget patriarkalsk og forventede, at sønnen skulle efterligne ham i ét og alt, uden nogensinde at spørge sig selv, om Henri måske kunne tænke sig en anden form for liv. Moderen pyllerede om drengen og så helst, at han fik en boglig karriere.

Henri måtte skuffe dem begge to. Meget tidligt i livet var tegning hans altopslugende interesse. Moderen måtte ustandseligt sidde model for ham – hun fandt sig i det, men forstod aldrig hans geni.

I 12-13-årsalderen bliver han meget syg og brækker benene flere gange. Han forlader skolen og bliver socialt meget isoleret. Benene holder op med at vokse, og mens overkroppen udvikler sig til en ung mands, forbliver benene en drengs.

Efter et års sygdom begynder livet imidlertid på ny, og Henri begynder på en malerskole af den gammeldags slags. Han trives meget dårligt der, og samtidig oplever han et stort nederlag i forhold til den pige, han forelsker sig i. Han indser, at ingen kvinde nogensinde vil elske ham frivilligt – krøbling og grim som han er.

Malervennerne, de fleste uden en klink på lommen, flokkes i det fattige Montmartrekvarter i Paris. Her opstår venskaber mellem kunstnerne, deres kvindelige modeller og stamgæsterne på bestemte barer og billige restauranter. Toulouse-Lautrec oplever denne verden i verden som overordentlig autentisk – langt fra den borgerlige og snobbede verden, han voksede op i. Han lever sig ind i kammeraternes verden og gør den til sin egen. Han indlogerer sig i en lejlighed i Montmartre, hvor han forbliver resten af livet.

Afgangseksamen på kunstskolen består han ikke, og han er nu fri til at udvikle sig som den kunstner, han ønsker at blive.

Han påvirkes en del af Degas og kredsen omkring ham, ligesom han knytter et varmt venskab med van Gogh. Samtidig udvikler han sin egen stil, og da varietéen Moulin Rouge mangler en plakat, tilbyder Toulouse-Lautrec at lave den. Han har aldrig arbejdet med litografi før og må derfor lære håndværket fra bunden. Plakaten bliver efterhånden færdig, og en morgen i 1891 vågner Paris op til synet af dette værk, der nærmest skriger sit budskab ud om de festlige og farverige oplevelser, der venter kunderne på Moulin Rouge. Hermed var hans første berømmelse en realitet.

Plakaten forestiller den berømte cancandanserinde La Goulue (Louise Weber) og hendes partner Valentin le Désossé. Den er kendt for sit dristige design med det skarpe gule scenelys og de sorte silhuetter af publikum i baggrunden.

Toulouse-Lautrec holder hof på Moulin Rouge og frekventerer ofte bordellerne og diverse druksteder på Montmartre. Smerten i benene forsvinder, når han er godt beruset, og ensomheden forsvinder i armene på de prostituerede. De prostituerede, prinserne og forskellige slags drukmåse oplever noget for dem mærkeligt: denne mystiske dværg betragter dem faktisk som mennesker.

Toulouse-Lautrecs berømmelse stiger efterhånden som hans kunstværker udstilles og diskuteres. Mange forstår ikke hans kunst, men det anfægter ikke hans arbejdshumør.

Han plagedes bestandigt af undtagelsesmenneskets uopfyldte ønske om at blive som de andre, om det så blot var for et enkelt øjeblik. Underet sker to gange. Første gang er det en prostitueret, han redder fra at blive arresteret, og som i begyndelsen elsker med ham uden betaling. Anden gang er han tæt på det ægte: en fattig men moralsk stærk kvinde fatter sympati for ham. De er konstant sammen – går i teatret, på kunstudstillinger eller hygger sig foran pejsen i hendes etværelses lejlighed.

Et erotisk forhold udvikler sig gradvist, selv om hun insisterer på, at han ikke må forelske sig i hende, da det underforstået ikke har nogen fremtid. Pludselig ender også dette forhold, og Toulouse-Lautrec kastes ud i en storm af længsel og umådeholdent druk. Drikkeriet undergraver hans helbred, og han indlægges med en livstruende alkoholabstinenspsykose.

Han holder sig derefter ædru i næsten et år, men falder i grøften igen. Denne gang skal der ikke meget til at spolere hans helbred fuldstændigt, og han dør af diverse alkoholrelaterede skader.

Moulin Rouge er en usædvanlig medrivende og handlingsmættet fortælling. Forfatteren er kendt for at leve sig ind i sine personers stemninger og følelser, og man skal derfor være på vagt – for det er netop forfatterens følelser og ikke Toulouse-Lautrecs, vi præsenteres for.

Franske læsere og litteraturinteresserede betragter bogen som en vellykket biografisk roman, der levende skildrer Belle Époque-perioden i Paris. Værket roses for sin evne til at føre læseren ind i Montmartres bohememiljø, bag kulisserne på kabaretter som Chat Noir og Moulin Rouge samt ind i Toulouse-Lautrecs tragiske liv.