Joanna Hubbs: Mother Russia – feminine myter, symboler og kulturarv i russisk tradition

Joanna Hubbs: Mother Russia – The Feminine Myth in Russian Culture

Joanna Hubbs’ Mother Russia er et banebrydende værk, der forbinder slavisk folklore, religion og kønsroller. Bogen undersøger, hvordan kvindelige arketypiske figurer som Baba Yaga og Moder Jord har formet russisk kultur – fra gamle myter til moderne statsideologi.

Joanna Hubbs’ værk Mother Russia: The Feminine Myth in Russian Culture (1988) er et tværfagligt studie af de kvindelige symbolarketyper i russisk kultur – fra mytiske moderfigurer til moderne statsideologi. Bogen forbinder folklore, religion, kønsroller og national identitet gennem analyse af fortællinger, symboler og kvindeskabt kultur. Den er fortsat et hovedværk inden for slaviske kulturstudier og feministisk religionsforskning.

Struktur og emner

Bogen er delt i to hoveddele: Mødrene og Moders sønner. I første del undersøger Hubbs figurer som Baba Yaga, Rusalki, Moder Jord og kristne helgeninder. Anden del fokuserer på mandlige figurer og deres relation til den feminine kulturarv – bl.a. episke helte, autokratiske herskere og Pushkin som kulturens søn.

Folklore, fortællinger og kvindeskabt symbolik

Et særligt bidrag i værket er Hubbs’ brug af slavisk folklore og artefakter skabt af kvinder – især vævninger og broderier. Hun analyserer motiver som livstræet, fugle, solsymboler og frugtbarhedsikoner, som indgår i ritualtekstiler og brudeudstyr. Disse tolkes som “symbolske narrativer”, matrilineære bønner, hvor kvinders hænder har videreført religiøse og kosmiske forestillinger uden skrift. Tekstiler bliver hos Hubbs en slags mytisk kommunikation: ’bøn i trådens sprog’.

Et centralt objekt i denne forbindelse er rushnik (russisk: рушник) – et smalt, broderet ritualklæde, der ofte ligner et viskestykke i form, men bærer dybe symbolske og rituelle lag. Rushnik anvendes i bryllupper (brudeparret står på dem eller får hænderne bundet sammen), ved dåb og begravelser, til at omkranse ikoner og i forbindelse med modtagelse af gæster – hvor man byder brød og salt på et rushnik som symbol på fred og gæstfrihed.

De typiske motiver på rushnik – livstræer, fuglepar, spiraler, solsymboler og geometriske figurer – broderes oftest i rød og sort på hvid bund. Farverne og mønstrene er ikke tilfældige, men udgør et kvindeskabt kosmos, der videregiver bøn, beskyttelse og frugtbarhed. Hubbs tolker disse tekstiler som håndgribelige udtryk for Moder Jord-myten: hvert sting er en hyldest til jordens nærvær og skaberkraft – og tekstilerne bliver bærere af kvindelig kosmologi og kulturel hukommelse.

Fortællinger om Baba Yaga, Rusalki og Mat’ Syra Zemlya (Moder Våde Jord) sættes i relation til både arkaiske religioner og ortodoks kristendom. Hubbs viser, hvordan den feminine urmyte i Rusland blev omformet, men aldrig forsvandt – den lever videre i billedkunst, ritual og sprog.

Moder Jord som kulturel grundmyte

Moder Jord – Mat’ Syra Zemlya – står som en dyb og tvetydig figur i Hubbs’ analyse. Hun er både frugtbar og frygtindgydende, beskytter og domsfælder. Selv under kristendommens udbredelse og i sovjettidens modernisering forblev Moder Jord en latent symbolkraft – nu som “Moder Rusland”, en statsideologisk myte. Hubbs ser denne figur som en ubevidst psykologisk understrøm, der former både magt, kønsroller og national retorik i Rusland.

Vurdering og relevans i dag

Mother Russia er stadig et centralt værk for alle, der ønsker at forstå de symbolske og kulturelle lag i russisk historie og identitet. Det er ikke arkivbaseret historie, men en overbevisende og original kulturfortolkning, som kombinerer religionshistorie, folklore og kvinde- og identitetsstudier. Bogens styrke ligger i dens evne til at forbinde det arkaiske med det ideologiske – og det kvindelige med det nationale.

Læs også: Baba Yaga – naturånd, grænsevogter og mytisk bedstemor i slavisk folklore

Punktopsummering

• Hubbs’ bog er et tværfagligt studie af kvindelige symboler og myter i russisk kultur.
• Hun bruger kvindeskabte artefakter som rushnik til at vise, hvordan kvinder har videreført religiøse og kosmiske forestillinger.
• Motiver som livstræet og solsymboler på rushnik tolkes som “bøn i trådens sprog”.
• Moder Jord (Mat’ Syra Zemlya) er en central figur og fungerer som psykologisk understrøm i russisk kultur.