En picnic i vejkanten – Strugatsky-brødrenes dystopiske mesterværk om håb og undergang

En picnic i vejkanten – en dystopisk rejse ind i det ukendte

Omslag til En Picnic i Vejkanten af Strugatskij-brødrene

En Picnic i Vejkanten (1972) af brødrene Arkadij og Boris Strugatskij er en af de mest markante sovjetiske science fiction-romaner. Her møder vi ikke aliens direkte, men resterne af deres uforklarlige besøg: Zoner fyldt med mærkelige genstande og farlige fænomener, som ingen forstår. Romanen følger stalkeren Redrick ”Red” Schuhart, der smugler artefakter ud – men betaler en høj pris, da hans eget barn fødes muteret. Det er en historie om menneskets møde med det ubegribelige, om teknologiens tvetydighed – og om håb, kærlighed og undergang.

En Picnic i Vejkanten (Пикник на обочине, 1972) er en af de mest originale og tankevækkende science fiction-romaner fra det 20. århundrede. Romanen skildrer, hvad der sker, når Jorden besøges af væsener fra det ydre rum – ikke for at kolonisere eller kommunikere, men blot i en flygtig, uinteresseret gestus. Kun seks uforklarlige og farlige områder – Zoner – står tilbage, fulde af mystiske genstande og fænomener, som ingen forstår.

Strugatsky-brødrene, Arkadij og Boris, på altanen 1983

Romanens hovedperson, Redrick “Red” Schuhart, er en stalker – en ulovlig opdagelsesrejsende, som trodser forbuddene og sniger sig ind i Zonen for at hente artefakter ud og sælge dem. Hans datter, Monkey, er født med mutationer, som formentlig skyldes Reds ophold i Zonen. Hun er både et menneske og et symbol på den uforståelige kraft, Zonen repræsenterer. I romanens slutning tager Red hende med ind i Zonen i håb om at nå frem til det såkaldte Ønske-opfyldende Rum, hvor drømme måske kan blive virkelighed.

Strugatsky-brødrene – Arkady og Boris på balkonen, 24. september 1983. Kilde: PastVu.com, upload af Fotievov (ID 363219).

Romanen blander hårdkogt realisme med metafysisk spekulation. Hvad gør det ved mennesket at stå over for noget, det aldrig kan forstå? Er teknologien en gave eller en forbandelse?

Tarkovskijs Stalker (1979)

Still fra Tarkovskijs film Stalker (1979)

Andrej Tarkovskijs film Stalker (1979) er blevet verdensberømt og inspireret af romanens univers, men den fortæller en anden historie. Hvor filmen er en langsom, filosofisk meditation over tro, håb og mening, er romanen både mere konkret og mere brutal – et billede af en fremtid, hvor mennesket ikke længere er centrum.

Punktopsummering

  • Titel: En Picnic i Vejkanten (Пикник на обочине, 1972)
  • Forfattere: Arkadij og Boris Strugatskij
  • Handling: Stalkeren Redrick Schuhart smugler genstande ud af Zonen og kæmper med konsekvenserne for sin familie
  • Temaer: Menneskets møde med det ubegribelige, teknologiens tvetydighed, håb og undergang
  • Filmatisering: Inspirerede Tarkovskijs film Stalker (1979)

Litteraturhenvisninger

  • Strugatsky, Arkady & Boris. En Picnic i Vejkanten. Først udgivet i 1972. Engelsk oversættelse: Roadside Picnic, Chicago Review Press, 2012.
  • Tarkovskij, Andrej. Stalker (film). USSR, 1979.
  • Kipling, Rudyard. Stalky & Co. London: Macmillan, 1899.
  • Howell, Yvonne. “The Strugatsky Brothers and the Ideology of Soviet Science Fiction”, Slavic Review 57(1), 1998.

Note om foto: Strugatsky-brødrene-foto gengivet med kildeangivelse fra PastVu (upload: Fotievov, ID 363219).

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring. Læs mere om forfatteren på siden Om Claus Oreskov.

Scroll to Top