Burjater

Burjater – folk i Rusland, Mongoliet og Kina

• Sprog: burjatisk (mongolsk sprogfamilie, tæt beslægtet med mongolsk).
• Bosættelse: Republikken Burjatia, Irkutsk oblast og Transbajkal-territoriet i Rusland; desuden i det nordlige Mongoliet og Indre Mongoliet (Kina).
• Befolkning: ca. 480.000 i Rusland (folketælling 2021); flere hundrede tusinde i Mongoliet og Kina.
• Religion: overvejende tibetansk buddhisme (Gelug-skolen) kombineret med elementer af traditionel shamanisme.
• Status: officielt oprindeligt folk i Rusland; en af de største minoriteter i Sibirien.

Burjaterne er et mongolsk folk, der lever på begge sider af Bajkalsøen i det sydlige Sibirien. De er den største oprindelige befolkningsgruppe i området og har historisk haft tætte bånd til både Rusland og Mongoliet. Deres identitet har altid været præget af mødet mellem steppekultur, russisk stat og buddhistisk religion.

Et folk delt mellem tre lande

Burjaterne bor i dag i tre stater – Rusland, Mongoliet og Kina – hvilket har formet både deres kulturelle udvikling og politiske selvforståelse. I Rusland er de koncentreret i Republikken Burjatia, men store grupper findes også i Irkutsk oblast og Transbajkal-territoriet. I Mongoliet og i den kinesiske provins Indre Mongoliet lever beslægtede grupper, ofte med egne dialekter og lokale traditioner. At være delt mellem tre lande betyder både kulturel rigdom og udfordringer: forskelle i skriftsprog, undervisning, religionspolitik og adgang til ressourcer har givet uensartede muligheder for kulturel overlevelse og fornyelse.

Religion og åndelig fornyelse

De fleste burjater bekender sig i dag til tibetansk buddhisme af Gelug-skolen, men i de seneste årtier er der sket en tydelig revival af shamanismen. Mange burjater betragter de to traditioner som forbundne snarere end modsatrettede: buddhismen organiserer templer, ritualer og højtider, mens shamanismen fastholder den personlige og lokale forbindelse til forfædre og landskab. Samtidig har der været en stigende interesse for de gamle ritualer i unge miljøer, hvor religion og kulturforståelse ses som en vej til identitet.

Sprog og kultur

Burjatisk hører til den mongolske sprogfamilie og tales i flere dialekter. Skriftsproget har skiftet fra den klassiske mongolske vertikale skrift til kyrillisk i sovjettiden. I dag findes et aktivt sprogarbejde og lokale medieprojekter, som genopbygger sprogets status – herunder aviser, radio og online-undervisning. Samtidig spiller musik, epos og ritualteater en væsentlig rolle i den kulturelle revitalisering, og mange unge kombinerer moderne uddannelse med stoltheden over at tale og skrive på burjatisk.

Moderne udfordringer

Som grænsefolk oplever burjaterne både fordele og dilemmaer. Deres geografiske placering giver dem adgang til handels- og uddannelsesmuligheder på tværs af grænser, men også en risiko for kulturel opsplitning. I Rusland spiller hovedstaden Ulan-Ude en central rolle i kulturel og religiøs fornyelse, men urbanisering og russificering presser de traditionelle landsbystrukturer. I Kina møder de burjatiske samfund de samme udfordringer som andre minoriteter – sproglig marginalisering og kontrol med religiøse institutioner – mens burjater i Mongoliet oftere indgår naturligt i flertallets kultur. På tværs af grænserne ses dog en voksende selvbevidsthed og et ønske om kulturel sammenhæng.

Litteratur om burjaterne – historie, religion og kultur

Nedenstående bøger og artikler giver et overblik over burjatisk historie, buddhisme, shamanisme og kulturel identitet på tværs af Rusland, Mongoliet og Kina.

Russisk litteratur

• Б. Базаров – Буряты: Историко-этнографические очерки. Улан-Удэ: Бурятское книжное издательство, 1993. Klassisk etnografisk oversigt om burjaternes kultur og livsformer.
• С. Б. Балдаев – Бурятский шаманизм: Опыт историко-этнографического исследования. Улан-Удэ: Наука, 1986. Grundlæggende værk om burjatisk shamanisme og dens historiske udvikling.
• Ц. Б. Цыдендамбаев – Исторические судьбы бурятского народа. Улан-Удэ, 1972. Historisk fremstilling af burjaternes etniske dannelse og forhold til Rusland.
• В. А. Хамидова (ред.) – Бурятия: История и культура народов Сибири. Улан-Удэ: Изд. БНЦ СО РАН, 2011. Moderne samleværk om Burjatias kultur, religion og etnografi.
• А. Д. Амоголонова – Буддизм и государство в Бурятии. Санкт-Петербург: Нестор-История, 2014. Analyse af buddhismens rolle i Burjatien efter Sovjetunionens opløsning.

Engelsk og international litteratur

• Justine Quijada – Buddhists, Shamans, and Soviets: Rituals of History in Post-Soviet Buryatia. Oxford University Press, 2019. Etnografi om religiøs fornyelse og politisk historie i Burjatien. [Oxford University Press]
• Anya Bernstein – Religious Bodies Politic: Rituals of Sovereignty in Buryat Buddhism. University of Chicago Press, 2013. Undersøger burjatisk buddhisme, ritual og identitet. [UChicago Press]
• Joseph J. Long – Facing the Fire, Taking the Stage: Ritual, Performance, and Belonging in Buryat Communities of Siberia. Indiana University Press, 2025. Etnografisk analyse af ritual og performance i burjatiske samfund. [Indiana University Press]
• Ewa Nowicka – The Altargana’s Roots Run Deep: Buryats between Russia, Mongolia and China. Civitas Press, 2024. Fokus på burjatisk identitet og transnational kultur. [PDF]

Etnografiske film

En række dokumentarfilm og forskningsprojekter har gennem tiden skildret burjaternes liv, religion og kultur. De viser både ældre optagelser fra Sovjettiden og nyere perspektiver på shamanisme, buddhisme og hverdagsliv i Burjatien.

• Siberian Dream – dokumentarfilm af Irina Pantaeva (Gardner Documentary Group). Skildrer burjatisk-mongolsk kultur, familiehistorie og shamanistiske traditioner. [gardnerdocgroup.com]
• A Pearl in the Forest (2008, Mongoliet). Historisk drama med burjatiske miljøer; om overlevelse og tro under de stalinistiske udrensninger. [Wikipedia]
• Burjat Buddhism in the Soviet Ethnographic Cinema of the 1920–1930s – forskningsartikel og kilde til tidlige dokumentaroptagelser af burjatisk buddhisme. [ResearchGate]
• The Lama’s Music (Russisk dokumentar, 2000-tallet). Kortfilm om buddhistisk genoplivning i Burjatien, produceret af “Rossiya-Kultura”. Tilgængelig på YouTube.

Samlet og redigeret af Claus Oreskov, november 2025.

Tidlige etnografiske film og optagelser

I mellemkrigstiden skildrede flere sovjetiske filmfolk og etnografer burjaternes liv, religion og landskab. Filmene blev optaget som led i forskningsprojekter under Det Etnografiske Museum og Institut for Antropologi i Leningrad, og de udgør i dag et sjældent visuelt arkiv over buddhistiske og shamanistiske ritualer i Sibirien.

• “Burjaternes land” (Страна бурят) – 1928, instr. Aleksandr Litvinov. En af de første sovjetiske dokumentarfilm om burjaterne, optaget i Burjat-Mongol ASSR. Viser nomadisk liv, lamaer og landsbyritualer. [Gosfilmofond-arkiv]
• “Buryat Lamas” – 1931, Etnografisk film ekspedition ledet af Vladimir Bogoraz. Dokumenterer klosterliv, lamaernes uddannelse og overgangsritualer. Enkelte klip bevaret i RAI-arkivet (Royal Anthropological Institute). [RAI Film Archive]
• “Lamaist Temples of Buryatia” – ca. 1936, produceret af Leningrad Institut for Etnografi. Kortfilm om buddhistiske templer omkring Gusinoozersk og Ivolginsky Datsan. Indeholder tidlige optagelser af religiøse danse (tsam). [European Film Gateway]
• “Sibirskaya Etnografiya” (Сибирская этнография) – serie af kortfilm, 1947–1953. Produceret af Sovkino og Det Russiske Etnografiske Museum. Viser burjatiske hyrder, håndværk og hellige steder ved Bajkalsøen.
• “Lama og shaman” (Лама и шаман) – 1959, dokumentar af Nikolaj Drachuk. Fremviser forholdet mellem buddhistisk og shamanistisk praksis i Burjatien efter 2. verdenskrig. [Rossiya-Kultura arkiv]
• “Life among the Buryats” – 1960, BBC dokumentar optaget ved Bajkalsøen. Sjældent britisk etnografisk materiale fra regionen, fokuseret på landsbyliv, hesteavl og religiøs tolerance. [Learning on Screen – UK Archive]

De nævnte film opbevares i Gosfilmofond, RAI Film Archive, Rossiya-Kultura og enkelte europæiske digitale filmarkiver. Enkelte klip findes i åbne samlinger på YouTube og European Film Gateway.