Voterne – et oprindeligt folk fanget mellem Rusland, Finland og Tyskland under krig og ekspansion

Voterne – et folk i krydsfeltet mellem stormagter

Voterne er i dag tæt på at forsvinde som folk, men deres historie rummer et mønster, der genfindes mange steder i verden: et oprindeligt folk, som mister kontrol over sit eget livsrum, fordi det ligger dér, hvor stormagternes felter skærer hinanden. Som så ofte i grænselandene blev de et redskab i andres politik.

Fra middelalder til krigstid

I middelalderen hørte de til Novgorods opland og dannede den såkaldte Votskaja zemlja – et område mellem Narva og Izjora. Senere blev de en del af det russiske rige, afbrudt af perioder med svensk herredømme, kristning og militære konflikter. Den lokale befolkning bevarede dog sit sprog og en stærk jordbunden kultur.

Under Anden Verdenskrig blev voterlandsbyerne på ny et strategisk område. Tyske og finske styrker opererede her, og i 1943–44 blev der truffet beslutning om at “evakuere” voterne til Finland. Men som lokale siden har påpeget, var det i virkeligheden en fordrivelse fra deres hjemland – en politisk manøvre forklædt som redning (Kingisepp.ru).

Efter Finlands kapitulation i 1944 blev mange sendt videre til Pskov-, Novgorod- og Sibirien-områderne. Først i 2008 anerkendte Rusland officielt voterne som малочисленный коренной народ – et lille oprindeligt folk. Da var sproget næsten forsvundet, og deres land overtaget af den store havne- og industrizone ved Ust-Luga (les.media).

Moralsk forvirring i krigszonen

Den russiske forfatter Vladimir Bogomolov berører i romanen В августе сорок четвёртого (på dansk udgivet som August ’44) netop den situation, hvor civilbefolkningen i krigsområdet ikke længere ved, hvem der egentlig har herredømmet. Bogomolov, som selv deltog i krigen, forsvarer i nogen grad dem, der midlertidigt “holdt” med fjenden – ikke som forrædere, men som mennesker fanget i et felt, hvor grænser, sprog og lojaliteter skiftede fra dag til dag.

Det er en indsigt, som kaster lys over voterernes egen situation: de blev brugt, flyttet og mistænkeliggjort af alle sider. Ingen alliance kunne redde dem, for de manglede den politiske og symbolske kapital, der kunne give dem stemme i stormagternes spil.

En Bourdieusk analyse af magtfelterne

Pierre Bourdieus feltanalyse kan hjælpe til at forstå, hvorfor voterne ikke kunne undgå overgrebene. De befandt sig i krydsfeltet mellem tre magtfulde felter:

• Det geopolitiske felt – hvor Rusland, Tyskland og Finland kæmpede om territorium og ideologi.
• Det nationale felt – hvor både sovjetisk og finsk politik forsøgte at “indlemme” finno-ugriske folk i egne narrativer.
• Det symbolske felt – hvor forskere og politikere senere brugte voterne som moralsk reference: som bevis på undertrykkelse, men sjældent som aktive subjekter.

Deres symbolske kapital var for lille til at blive omsat i reel beskyttelse. Selv flersprogethed og grænseerfaring blev en trussel i stedet for en ressource. I Bourdieus termer manglede voterne adgang til de felter, hvor beslutningerne blev truffet – og blev derfor gentagne gange gjort til objekter i andres praksis.

Et spejl for mange oprindelige folk

Voterne står som et spejl for mange af verdens oprindelige folk, der lever i randzoner mellem stater og kulturer. De viser, hvordan tab af sprog og territorium ofte ikke skyldes manglende modstand, men en strukturel position: de små folk befinder sig dér, hvor magtfelterne kolliderer.

I dag findes kun få dusin personer, der åbent identificerer sig som votere. Men fortællingen om deres land og deres fordrivelse minder os om, at kolonisering og geopolitisk rivalisering ikke kun rammer fjerne kontinenter – den findes også her, ved Østersøens kyst (Takie Dela, Fedpress).