Nanajer

Nanajerne – sprog, kultur og Undi-festen ved Amur

Nanajer – Folkebeskrivelse

Nanajerne (russisk: Нанайцы) er et oprindeligt folk i det russiske Fjerne Østen, som bor langs den nedre del af Amur-floden og dens bifloder – især Ussuri- og Girin-floderne – i Habarovsk og Primorje kraj. Deres traditionelle levevis er tæt forbundet med floderne, fiskeriet og skovens ressourcer. Nanajerne hører til de små oprindelige folk i Nord, Sibirien og Fjernøsten og har bevaret en rig, naturforankret kultur.

Demografi og bosættelse

Ifølge den russiske folketælling i 2021 er der omkring 11.600–12.000 Nanajer i Rusland, hvoraf de fleste bor i Habarovsk kraj, særligt i Nanajskij rajon og langs Amur-floden. Mindre grupper findes også i Primorje kraj og enkelte i Kina på den modsatte side af Amur. Bosættelserne er typisk små flodlandsbyer, hvor fangst og håndværk stadig spiller en rolle.

Sprog

Nanajsproget (нанайский язык) tilhører den tungus-manchuriske sprogfamilie. Det er nært beslægtet med udege- og orok-sprogene. Sproget er stærkt truet: kun få hundrede personer behersker det, og de fleste yngre taler russisk som førstesprog. Der findes dog initiativer til sproggenoplivning gennem undervisning og lokale kulturprojekter.

Kultur og erhverv

Nanajernes traditionelle erhverv er fiskeri, jagt og indsamling af vilde planter. Laksefiskeriet har historisk været grundlaget for deres livsform, og mange ritualer og myter er knyttet til vandet og fiskens cyklus. Derudover har de udviklet fint håndværk – især udskæringer i træ og fiskeskind – samt dekorativ beklædning udsmykket med mønstre, der afspejler naturens former og dyr.

Nanajsk folkedragt – Nanajer (egenbetegnelse: nanaj, nani – “de lokale”, “mennesket herfra”). Oprindeligt folk i Rusland.
Bor langs den nedre del af Amur-floden og bifloden Ussuri i Habarovsk og Primorje kraj.
I Rusland ca. 10.500 personer; ca. 2.000 bor i Kina (mellem Sungari- og Ussuri-floderne).
Taler nanajsk (tungus-manchurisk) med flere dialekter. Skriftsprog på russisk alfabet. Russisk er udbredt.

Religion og verdensbillede

Nanajernes åndelige kultur bygger på animistiske og shamanistiske forestillinger, hvor naturens elementer, dyr og forfædre besidder ånder. Shamanen fungerede som mellemled mellem mennesker og ånder, og mange ritualer havde til formål at opretholde balancen i naturen. Senere blev ortodoks kristendom indført, men mange traditionelle forestillinger lever videre i dagligliv og højtider.

Shamankvinden Etjika belønner ånderne ved at ryge sit hjemmedyrkede tobak på en af sine mange piber. Foto: Nina Meschtyb

Festen Унди (Undi)

En central årlig begivenhed i Nanajernes kultur er forårsritualet Унди (Undi), som fejres, når isen på floderne begynder at smelte. Undi markerer vandets genfødsel og taknemmeligheden over naturens cyklus. Under festen ærer man flodens ånder med ofringer og sange, og deltagerne sejler i dekorerede både og kaster symboliske gaver i vandet. Festlighederne ledsages af dans, leg og fælles måltider. Undi er både en religiøs ceremoni og en social begivenhed, der styrker fællesskab og identitet.

Status som oprindeligt folk

Nanajerne er officielt anerkendt som et af de oprindelige små folkeslag i Rusland (‘коренные малочисленные народы’). Denne status giver dem ret til kulturel beskyttelse, sprogundervisning og traditionel naturudnyttelse, men mange af disse rettigheder er vanskelige at håndhæve i praksis. De er afhængige af regionale initiativer og støtteprogrammer for at bevare deres kultur og sprog.

Miljømæssige og sociale udfordringer

Nanajernes traditionelle livsgrundlag er truet af miljøforandringer, industriel forurening af Amur-floden, fald i fiskebestande og tab af adgang til traditionelle jagt- og fiskeområder. Økonomisk marginalisering og arbejdsløshed præger flere landsbyer. De yngre generationer flytter ofte til byer som Khabarovsk, hvilket bidrager til sprog- og kulturtab. Klimaforandringer og oversvømmelser har desuden påvirket det lokale økosystem og bosættelserne langs floderne.

Sammenfatning

Nanajerne udgør et af de mest karakteristiske oprindelige folk i Amur-regionen. Deres kultur og verdenssyn er formet af flodlandskabets rytme og dets ånder. På trods af sprogtab og økonomiske udfordringer fastholder de mange af deres ritualer og kulturelle traditioner, og fester som Undi vidner om en levende forbindelse mellem menneske, vand og natur. Nanajernes situation afspejler de bredere udfordringer, som mange oprindelige folk i det russiske Fjerne Østen står overfor – men også deres modstandskraft og evne til at bevare en unik identitet.

Arsenjevs berømte bog, som findes på dansk, beskrives mødet med en nanajisk jæger. I bogen kaldes nanajerne golder), Derzu Ursula ( Den japanske instruktør Kurosawa filmatiserede Arsenjevs bog. Filmens hovedperson er den goldiske (nanajiske)jæger, Derzu Ursala)

Note: Distriktsmål kan afvige fra lands-/regionsgennemsnit. Tallene er ”registreret arbejdsløshed” og kan afvige fra ILO-definitionen af arbejdsløshed.

Bibliografi om Nanajerne – her findes en række centrale værker om Nanaj-folkets kultur, historie og sprog. Udvalget omfatter både klassiske etnografiske studier fra sovjettiden og nyere antropologiske analyser af shamanisme, slægtskab og identitet. De fleste titler er udgivet på russisk, men enkelte på engelsk giver indblik i Nanajernes moderne kulturelle fornyelse og åndelige traditioner.

Bibliografi om Nanajerne (udvalg)

• Bulgakova, Tatiana (2013). Nanai Shamanic Culture in Indigenous Discourse. Fürstenberg/Havel: Verlag der Kulturstiftung Sibirien. ISBN 978-3-942883-14-6. [Køb / Amazon]
• Бородовский, А. П.; Переверзева, О. В.; Тимохин, В. А.; Ковалева, В. М. (2005). Нанайцы: Каталог коллекции Музея истории и культуры народов Сибири и Дальнего Востока ИАЭТ СО РАН. Новосибирск. ISBN 5-91056-004-2.
• Тураев, В. А. (ред.) (2003). История и культура нанайцев: историко-этнографические очерки. Санкт-Петербург: Наука. ISBN 5-02-027073-3.
• Кастен, Э.; Булгакова, Т. (ред.) (2012). Нанайские сказки (nanajsk og russisk). Fürstenberg/Havel: Kulturstiftung Sibirien. ISBN 978-3-942883-06-1.
• Аврорин, В. А. (1961–1964). Грамматика нанайского языка (2 bind). Москва – Ленинград: Наука. [Russisk Statsbibliotek]
• Bulgakova, Tatiana. “Nanai Post-Soviet Shamanism” – kapitel i Routledge Handbook of Indigenous Development. Routledge (udg. år varierer).

Udvalget dækker både klassiske etnografiske studier og nyere antropologiske værker om shamanisme, slægtskab og kulturel revitalisering blandt Nanajerne (Nanai).