Lev Sternberg

Lev Jakovlevich Sternberg (1861–1927)

Russisk etnograf, sociolog og pioner i studiet af Sibiriens oprindelige folk

Lev Jakovlevich Sternberg blev født i Zjitomir i det vestlige Ukraine i 1861. Efter en klassisk studentereksamen begyndte han at studere matematik og fysik ved St. Petersborg Universitet — dengang centrum for både videnskabelig og politisk radikal aktivitet. Sternberg blev hurtigt en del af de revolutionære studenterkredse, og i 1882 blev han arresteret for deltagelse i møder organiseret af bevægelsen Narodnaja volja (“Folkets vilje”).

Efter sin første arrestation fortsatte han sine studier, nu i jura, men blev igen arresteret i 1886 og idømt ti års forvisning til Sibirien. I 1889 ankom han som politisk fange til Sakhalin, hvor hans skæbne tog en uventet drejning: her begyndte han at studere øens oprindelige befolkning — nivkherne (giljakkerne).

Sternberg lærte deres sprog, deltog i jagt og fangst, og indsamlede et enormt materiale om deres sociale struktur, religion, ritualer, folklore og sprog. Han optegnede slægtslinjer og familierelationer, udarbejdede etnografiske kort over Nivkh-, Ulch- og Evenk-befolkningen på Sakhalin, og organiserede et lokalt museum i Aleksandrovsk. Senere foretog han ekspeditioner til Amur-landet, til orokerne ved Sungari-floden og udegerne ved Khabarovsk-kysten.

Hans største værk blev “Giljakkerne på Sakhalin”, et monumentalt studie af Nivkh-samfundets sociale organisation og slægtskabsstruktur — en klassiker i russisk etnografi.

Efter amnestien i 1897 vendte Sternberg tilbage til den europæiske del af Rusland. Han arbejdede for videnskabelige tidsskrifter, udgav artikler om sprog og folklore, og i 1901 blev han ansat ved Museet for Antropologi og Etnografi (Kunstkamera) i Sankt Petersborg. Her blev han en af institutionens bærende kræfter og bidrog til at opbygge museets verdensberømte samlinger fra det russiske nord og øst.

Titel:
Afbildning af Ayami – den mellemste verdens hovedånd

Etnisk tilhørsforhold:
Nanajer

Geografisk oprindelse:
Amur (flodbassin)

Fremstillingstid:
Anden halvdel af 1800-tallet – begyndelsen af 1900-tallet

Indsamlet af:
Lev Jakovlevitj Sternberg (1861–1927)

Beskrivelse / annotation:
Nanajerne frygter Ayami meget, for det er netop han, der oftest bortfører menneskers sjæle, hvilket fører til sygdom og i værste fald død.
De mener, at Ayami er grisk og egenkærlig: han bortfører menneskesjæle for at tvinge en shaman til at fremstille en træfigur af ham, indvie den, så han kan flytte ind i den, og siden modtage ofringer og menneskers ærbødighed.

Sådanne forestillinger findes hos mange folk, især i Sibirien. Shamanen – eller undertiden mennesket selv – fremstiller et billede af en ånd, som kan hjælpe med jagt, fiskeri, husholdets velstand, familieliv eller hele familiens helbred. Dette billede bliver et kar, et opholdssted for ånden. Dog kan kun shamanen gennem en særlig rituel handling kalde ånden ind i figuren.

Efter denne handling bliver figuren “levende” og begynder at hjælpe mennesket – men kun så længe den ånd, der bor i den, æres, får ofret mad og kan “indånde” duften af hellige urter.

I de følgende år underviste han i etnografi, organiserede Nordens Institut og var blandt initiativtagerne til at gøre etnografi til et selvstændigt universitetsfag i Rusland. Sternberg forenede socialantropologi med sociologi og mente, at studiet af oprindelige samfund kunne afsløre universelle mønstre i menneskelig kultur.

Han døde i 1927, men hans arbejde fik varig betydning. I dag betragtes Sternberg — sammen med Vladimir Bogoraz — som den moderne russiske antropologis grundlægger. Hans feltnoter, sprogmateriale og genstandssamlinger opbevares fortsat i Kunstkamera i Sankt Petersborg, hvor en permanent udstilling fortæller om hans liv og forskning.

Sternbergs betydning i nutiden

Lev Sternbergs arbejde står som et af de første forsøg på at forstå oprindelige samfund ud fra deres egne sociale og moralske systemer — ikke blot som “primitiv kultur”, men som komplekse, levende fællesskaber.

Hans undersøgelser af slægtskabsstruktur, totemisme og sociale normer blandt Nivkh og andre amurfolk påvirkede senere generationer af antropologer, herunder Bronislaw Malinowski og Claude Lévi-Strauss. I Rusland og Fjernøsten regnes Sternberg fortsat for en pioner inden for feltarbejdets metodik og for sin tidligt formulerede respekt for de oprindelige folks verdensbillede.

Museet for Antropologi og Etnografi i Sankt Petersborg opretholder i dag en særlig Sternberg-afdeling, og hans navn nævnes ofte i forbindelse med feltarbejdets etiske grundprincipper i moderne russisk antropologi.

Vigtige værker

• Giljaki Sakhalina (Giljakkerne på Sakhalin, 1908–1910)
• Materialy po izucheniju giljackogo jazyka i folklora (Studier i giljakkernes sprog og folklore, 1901)
• Artikler i Etnograficheskoe obozrenie og Zhurnal Russkogo geograficheskogo obshchestva
• Rodovaja obshchina i rodovoj byt u narodov Dalnego Vostoka (Slægtskab og fællesskab blandt Østsibiriens folk, udgivet posthumt)

Materialer på undersøgelse af Gilyak sprog og folklore, der er indsamlet og behandlet af L. Ya. Sternberg . St. Petersborg: trykkeri i Imperial Academy of Sciences , 1908