Sjorer

Sjorer – folk i Sydsibirien

Folk og levevis

Sjorerne er et sydsibirisk, tyrkisktalende folk bosat i bjergområdet Gornaja Sjorija i Kemerovo oblast. De lever i et landskab af dybe skove, floder og bjergdale – mellem Kuznetsk-Alatau og Altaj. De ældre bosættelser lå i små ulus-enheder, knyttet til bestemte jagt- og fiskeområder. Her dyrkede man lidt jord på skråningerne, holdt husdyr og samlede pinjekerner, bær og honning. Jagt og fiskeri i taigaen udgjorde kernen i deres livsform – og sjorerne er stadig kendt som blandt de bedste jægere i regionen.

Efter Sovjettiden blev mange tvunget til at slå sig ned i landsbyer eller bynære områder. I dag lever de fleste sjorer som lønarbejdere i mindre byer eller i råstofsektoren omkring Kuzbass. Taigaøkonomien – jagt, fisk, nødder, bær – supplerer stadig husholdningen, og mange vender tilbage til sommerjagten eller til deres familiejorder i bjergene.

Miljø og sociale udfordringer

Gornaja Sjorija grænser op til de store kulfelter i Kuzbass, hvor minedrift og forurening påvirker natur og floder. Lokale kulturforeninger arbejder for at bevare skovområderne og den traditionelle livsform. Samtidig oplever mange unge, at de må flytte til byerne for uddannelse og arbejde – og sproget, shorsk, er truet, med kun få aktive talere.

Kultur, sprog og tro

Shorsk tilhører den sydsibiriske gren af de tyrkiske sprog, beslægtet med khakassisk og altajisk. Der arbejdes i dag aktivt med sprogundervisning i skolerne og udgivelse af nye lærebøger. Den traditionelle religion er en blanding af ortodoks kristendom og tengrisk kosmologi: verden opdeles i tre sfærer, med skaberguden Ülgen i himlen og broderen Erlik i underverdenen. Shamanerne (kam) fungerede som mæglere mellem mennesker og ånder, og sjorernes epos og sange – kaj – fremføres med strubesang og tostrenget kaj-komus.

To shoriske stemmer

Lyubov Arbachakova

Lyubov Nikitovna Arbachakova (f. 1963) er digter, folklorist og billedkunstner. Hun har udgivet digtsamlinger på både shorsk og russisk – Onzas cherim (“Kærlighedens vugge”) og Sangene fra Shorland – og forsket i shorernes folklore og heltedigte som Alyp Kuskún. Hendes arbejde forener sprog, myte og kvindelig erfaring og har været en drivkraft i den kulturelle renæssance i Gornaja Sjorija.

Lyubov Chulzhanova

Lyubov Iljinitsjna Chulzhanova (f. 1957) er digter, publicist og redaktør for de shoriske tidsskrifter Tugan Čer og Kaj. Hun skriver på et enkelt og billedrigt sprog, hvor natur, folk og frihed smelter sammen. I digtet nedenfor lyder en længsel efter at hæve sig over sletter og skove – ikke for at flygte, men for at bringe håb til sit folk.

Åh, stod det blot til mig
Åh, stod det blot til mig!
Jeg ville ikke ride over sletter,
men svæve på min hest
hen over bjerge og skove!

…Min hvide hest er som en fugl,
dens næsebor gløder i farten.
Den bærer mig frem, ustandseligt –
tro på mig, mit folk, og håb!

Du skal atter synge dine sange,
du skal leve, dine børn skal vokse.
Denne hilsen bringer jeg dig,
med et hjerte, der elsker oprigtigt.

…Åh, stod det blot til mig!
Jeg ville ikke ride over sletter,
men over bjerge og skove –
gennem mit elskede Shorland!

Mini-ordbog

• Gornaja Sjorija – “Bjerg-Sjorien”, området i sydlige Kemerovo oblast hvor sjorerne lever.
• Ulus – traditionel sammenslutning af familier med fælles territorium.
• Tengrisk kosmologi – gammel tyrkisk tro på himmelguden Tengri og naturens ånder.
• Kam – shaman, mægler mellem mennesker og ånder.
• Kaj – heltedigt og strubesangtradition i Sydsibirien.
• Kaj-komus – tostrenget lut- eller citrinstrument brugt til akkompagnement.