Angela Davis – fra Gramsci til intersektionel marxisme

Angela Davis – fra Gramsci til intersektionel marxisme

Angela Davis forener marxismen med de postkoloniale og feministiske traditioner. Hun var tæt på Black Panther Party, men fastholdt sin position som marxistisk humanist og kommunistisk intellektuel. Hos hende mødes Karl Marx’ klasseanalyse, Gramscis begreb om kulturel hegemoni og Fanons idé om den koloniserede bevidsthed.

Som Gramsci viser Davis, at magtens styrke ikke kun ligger i vold og økonomi, men i ideologiens evne til at fremstå som “sund fornuft”. Racisme og patriarkat fungerer som kulturelle magtformer, der opretholder ulighed gennem forestillingen om, hvad der er naturligt og normalt. Fra Fanon overtager hun analysen af, hvordan undertrykkelsen sætter sig i psyken – i skam, underdanighed og længslen efter anerkendelse – men hun afviser hans idé om vold som renselse. For Davis går frigørelsen gennem kritisk bevidsthed, uddannelse og fællesskab.

I Women, Race and Class (1981) sammenfletter hun klasse, køn og race i en intersektionel marxistisk teori, hvor kampen mod kapitalisme må føres samtidig med kampen mod racisme og patriarkat. Davis’ tænkning udvider dermed både Gramscis og Fanons perspektiv: magten bor i strukturer, i kultur – og i sindet.

Videre læsning

• Angela Davis: Women, Race and Class. New York: Random House, 1981.
• Angela Davis: Freedom Is a Constant Struggle. Chicago: Haymarket Books, 2016.
• Antonio Gramsci: Selections from the Prison Notebooks. New York: International Publishers, 1971.
• Frantz Fanon: The Wretched of the Earth. New York: Grove Press, 1963.
• Herbert Marcuse: One-Dimensional Man. Boston: Beacon Press, 1964.