Kunsthaus Dahlem – berlins modernistiske museum for efterkrigskunst og oversete kunstnere

Kunsthaus Dahlem

Käuzchensteig 8, 14195 Berlin, Tyskland.

Kunsthaus Dahlem i Berlin rummer en bemærkelsesværdig historie. Oprindelig bygget som atelier for nazismens hofskulptør Arno Breker, er huset i dag et museum for efterkrigstidens moderne kunst. Fokus er på de kunstnere, der blev marginaliseret af politik og ideologi, og udstillingerne udforsker Berlins delte kunstscene under den kolde krig. Samarbejdet med det nærliggende Brücke Museum giver besøgende mulighed for at opleve to forskellige, men forbundne kapitler i tysk kunsthistorie.

Kunsthaus Dahlem i Berlin blev oprindeligt opført som atelier for nazismens hofskulptør Arno Breker, men er i dag et museum for efterkrigstidens moderne kunst. Museet sætter fokus på kunstnere, der tidligere var marginaliseret af politiske grunde, og samarbejder tæt med Brücke Museum. Udstillingerne viser den komplekse kunstscene i det delte Berlin og giver plads til oversete stemmer som ingeniøren og opfinderen Paul Jaray.

Bygningens historie

Bygningen var oprindelig atelier for skulptøren Arno Breker og designet af arkitekten Hans Freese. Arno Breker var en af ”Det Tredje Riges” feterede kunstnere. Han begik en del rædselsfuld kunst, bl.a. en megastor buste af Richard Wagner der stadig kan ses i “Festspielpark Bayreuth”. Efter krigen faldt denne ”kunstner” i unåde, og hans atelier blev brugt af den amerikanske besættelsesmagt til forskellige formål.

I 1946 overtager byen Berlin bygningerne; derefter følger nogle turbulente år, og først i 2013 besluttes, at bygningen skal anvendes til kunstudstillinger af efterkrigstidens moderne kunst. Man vil også fremhæve kunstnere, der tidligere ikke havde mulighed for at udstille på grund af politiske forhold.

Kunstscenen i det delte Berlin

Under den kolde krig var kunstscenen i Berlin præget af en udbredt todeling: abstrakt kunst i Vestberlin og socialrealisme i Østberlin. Uafhængigt af denne tvedeling arbejdede flere kunstnere både i Øst og Vest med modernistiske stilarter og kunstneriske positioner, som ofte er blevet overset i eftertidens historieskrivning.

Det er denne kompleksitet, Kunsthaus Dahlem blandt andet ønsker at fremhæve.

Et museum i samarbejde med Brücke Museum

Bygningen anvendes til skiftende udstillinger med forskellige temaer i tæt samarbejde med det nærliggende Brücke Museum. Hvis man alligevel besøger Brücke Museum, kan billetter til begge museer købes samlet – og denne kombination kan varmt anbefales.

Udstillingen om Paul Jaray

Jeg besøgte Kunsthaus Dahlem sammen med min vidunderlige kone Miriam i juli 2023, og det var en skønn oplevelse. Særudstillingen handlede om Paul Jaray. Han var af jødisk-ungarsk afstamning og blev usynliggjort under nationalsocialismen og senere næsten glemt.

Miriam ved Paul Jarys aerodynamiske bil
Miriam ved Paul Jarays aerodynamiske bil.

Udstillingen Die Vernunft der Stromlinie fokuserede på aerodynamisk design og Paul Jarays fænomenale opfindelser. Han påvirkede og omdefinerede vores forestillinger om strømlinet rationalitet. Den videnskabelige teori, som Jaray som ingeniør forskede i, fik senere stor betydning for bildesign.

Med talrige genstande og dokumenter viste udstillingen en dialog mellem naturvidenskab og kunst. Et godt eksempel var Oskar Schlemmers skulptur Abstrakt figur (1921–1923), der har klare ligheder med Jarays studier af legemers bevægelser gennem luft. Schlemmers koreografiske undersøgelser af kroppen i rummet – kendt fra hans Bauhaus Dances – peger direkte tilbage på Jarays arbejde.

Denne forbindelse blev for nylig aktualiseret i en anden museal sammenhæng, da Oskar Schlemmers Abstrakt figur igen kunne opleves – denne gang på Louisianas nye udstilling , hvor værket fremstod i et andet rumligt og historisk lys.

Oskar Schlemmers skulptur Abstrakt figur
Oskar Schlemmers skulptur Abstrakt figur.
Skitse af Paul Jaray der ligner foden på Schlemmers skulptur
Skitse af Paul Jaray – bemærk ligheden med foden på Schlemmers skulptur.

Udstillingen viste værker af Oskar Schlemmer, Max Bill, Hans Arp, Kurt Schwitters, Alexander Archipenko, Etienne (István) Beöthy, Iñigo Manglano-Ovalle og Bernhard Heiliger – alle inspireret af Jarays banebrydende arbejde.

Fra samme udstilling
Fra udstillingen om Paul Jaray.
Racerbanen som evighedssymbol
Fra samme udstilling – racerbanen som evighedssymbol.

Afrunding

Museet viser, hvordan en bygning, der engang symboliserede totalitær kunst, kan forvandles til et sted for frihed, pluralisme og nyfortolkning. Udstillinger som den om Paul Jaray gør det tydeligt, at kunsthistorien også skrives af de oversete – og at forbindelsen mellem videnskab, design og billedkunst kan åbne helt nye perspektiver.

Hvad man især skal lægge mærke til

  • Bygningen: Oprindeligt atelier for Arno Breker, nu museum.
  • Fokus: Efterkrigstidens kunst og oversete stemmer.
  • Kontekst: Berlin som delt kunstscene – abstraktion i Vest, socialrealisme i Øst.
  • Samarbejde: Brücke Museum – billetter til begge kan købes samlet.
  • Særudstillinger: Paul Jaray og aerodynamisk design i dialog med kunstnere som Oskar Schlemmer, Max Bill og Hans Arp.

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring. Læs mere om forfatteren på siden Om Claus Oreskov.

Scroll to Top