Da Buxtehude komponerede bryllupsmusik for Ulrikke Eleonore og Carl XI af Sverige
Da Buxtehude komponerede musik for de kronede hoveder
Ved brylluppet i 1680 mellem den danske prinsesse Ulrikke Eleonore og Sveriges konge Carl XI skrev Dietrich Buxtehude en festlig bryllupsarie. Musikken hyldede både freden og brudeparret.
Musikken var festlig og forventningerne om fred mellem Sverige og Danmark høje ved brylluppet mellem den danske prinsesse Ulrikke Eleonore og den svenske konge Carl den 11. Tidens største musiknavn, Helsingoraneren Buxtehude, skrev den kongelige festmusik.
Den skånselsløse Skånske Krig
Sommeren 1675 gik kongeriget Danmark-Norge i krig mod Sverige i håbet om at generobre de tabte landsdele til Danmark. Det blev en krig med skiftende krigslykke, men som altid en grusom tid for befolkningen, der måtte udstå plyndringer, voldtægter og mord. Det var også i denne krig, de berømte skånske guerillaer Snaphanerne stredes på den danske side.
Krig og Fred i Lund
Den skånske krig endte med slaget ved Lund 1676, hvor i alt 9.000 svenske og danske krigsmænd omkom. Det var det blodigste slag i Nordens historie og længslen efter fred var stor.
Den endelige fredsaftale mellem kongerigerne Danmark-Norge og Sverige blev stadfæstet i Lund 1677, hvorved den danske konge opgav alle krav på tidligere dansk land.
Tro, Håb og Kærlighed
Håbet og troen på fred fik de to befolkninger på begge sider af sundet, da den underskønne prinsesse Ulrikke Eleonore af Danmark blev gift med den svenske konge Carl den 11. i 1680. Brylluppet blev fejret på Skottorp herregård i Halland, og til denne celebre begivenhed skrev tidens betydeligste komponist Diderik Buxtehude festmusikken.
Man har spekuleret på, om Buxtehude selv var blandt bryllupsgæsterne på Skottorp herregård, og de fleste historisk sagkyndige mener, at han var der.
Klinget für Freuden, ihr lärmen Klarinen
Det kan høres på musikken, at Buxtehude var i det festlige hjørne, da han komponerede bryllupsarien “Klinget für Freuden, ihr lärmen Klarinen” (Spil af glæde, I larmende trompetister!) til Ulrikke Eleonore og Carl den 11.s bryllup.
Bryllupssangen i fem strofer synges af to sopranstemmer og bas, ledsaget af strygere og trompeter. Mens første og fjerde strofe udtrykker glæde over freden mellem Danmark og Sverige, er strofe to og tre primært helliget brudeparret. I slutningen af sangen påkaldes Gud til velsignelse over både freden og kongeparret.
Buxtehude, der på dette tidspunkt boede i Lübeck, har på finurlig vis indflettet en hilsen til sit gamle fædreland. I et af ariens vers benytter han omtrent følgende vending: ”Herre hør mine brændende bønner, som i kærlighed til mit fædreland går..” Herom siger Niels Friis i sin Buxtehude-biografi: ”Arien var jo en hyldest til den svenske konge; naturligvis er dog Buxtehudes brug af ordet fædreland i denne forbindelse ikke – hvad mindre musikkyndige forskere har villet lægge i den – ensbetydende med, at han følte sig som svensker, men blot udtryk for, at han lod sine tanker gå til det land, som han kom fra.”
Senere brugte han samme musik, men med en kirkelig tekst: “Klinget Mit Freuden, Ihr Klären Klarinen”, som har nummeret i fortegnelsen over mesterens værker BuxWV 119B. Man har snedigt tilføjet et B til den originale BuxWV 119. Så pas på ikke at blande de to musikstykker sammen!
Et lykkeligt ægteskab
Ægteskabet mellem Carl og Ulrikke var en politisk alliance, men det forhindrede ikke kærligheden i at blomstre. Carl den 11. var meget betaget af Ulrikke Eleonora og det kom der syv børn ud af, bl.a. Sveriges berømteste konge Karl den 12.
Hun var svag af helbred og døde i 1693 kun 36 år gammel på slottet Karlberg, dybt savnet af sin mand. Carl den 11. døde 5. april 1697 som 41-årig. Inden da nåede han at indføre enevældet i Sverige og lempe vilkårene for bønderne. Han kunne, når det slog ham, også være grusom imod sine undersåtter.
Freden varede ikke ved!
Den fred, de to befolkninger på begge sider af Øresund så inderligt havde håbet på skulle vare ved, blev desværre gjort til skamme. Med netop Karl den 12. som en af hovedpersonerne udbrød “den store nordiske krig” i året 1700 og lagde landene øde. Sverige på den ene side i krigen og Rusland, Danmark på den anden.
Musikken
Bryllupsarien Klinget für Freuden, ihr lärmen Klarinen var en ud af otte bryllupsarier, Buxtehude komponerede gennem sin karriere. Musikken er indspillet af forskellige orkestre, men man går aldrig galt af Amsterdam Baroque Orchestras indspilning under ledelse af Ton Koopman – udgivet som Buxtehude: Opera Omnia VII – Vocal Works III. Findes som CD og kan høres på de fleste musiktjenester.
Bachs rejse til Lübeck
Den unge Johann Sebastian Bach blev så optaget af Buxtehudes musik og ry, at han i 1705 rejste den lange vej til Lübeck til fods for at høre ham spille og lede musikken i Marienkirche. Her fik han indblik i Abendmusiken og i Buxtehudes store vokale og instrumentale værker – en oplevelse, der satte dybe spor i Bachs egen udvikling som komponist.
Bøger til natbordet
- Ulrikke Eleonora: Danskens datter, svenskens moder af Børge Janssen.
- Diderik Buxtehude af Niels Friis.
Punktopsummering
- Brylluppet i 1680 på Skottorp herregård samlede Danmark og Sverige efter krig.
- Buxtehude komponerede bryllupsarien Klinget für Freuden, ihr lärmen Klarinen.
- Arien udtrykker glæde over fred, hyldest til brudepar og bøn til Gud.
- Senere omskrev Buxtehude musikken med en kirkelig tekst (BuxWV 119B).
- Ægteskabet mellem Carl XI og Ulrikke Eleonore blev lykkeligt og fik syv børn, bl.a. Karl XII.
- Musikken er indspillet bl.a. af Amsterdam Baroque Orchestra under Ton Koopman.