Oprindelige folk – kultur, overgreb og rettigheder: fra kolonialisme til global modstand
Oprindelige folk – ofte kaldt urfolk – udgør verdens ældste kulturer.
De har oplevet kolonialisme, mission og råstofjagt, men også skabt stærke bevægelser for overlevelse og rettigheder.
Dette foredrag giver et globalt overblik – fra Andes til Arktis – og belyser både FN’s og Danmarks rolle i kampen for urfolks anerkendelse.
I 1979 stødte de norske samer sammen med myndighederne, da staten ville bygge en dæmning ved Alta og oversvømme en samisk bygd. En samisk aktivist blev væltet omkuld af politiet. Foto og plakat af Niillas Aslaksen Somby.
De bliver kaldt indfødte, naturfolk, primitive, oprindelige folk eller urfolk. Vi kender dem som: indianere (Nord og Sydamerika), inuit, samer, maori, aborigines samt en lang række små folkeslag i Stillehavet, Papua New Guinea, Sydøstasien, Sibirien, Indien og Afrika. Fælles for dem alle er, at de, da de kom i kontakt med Europa, levede som samlere, jægere og nomader. Der er fortsat mindre eller større spredte grupper som stadig lever som jægere. Det gælder f.eks. i de Tropiske Regnskove og i Arktis. For disse folk blev mødet med europæisk imperialisme skæbnesvangert. Imidlertid fandtes der ind til tiden lige efter 2. Verdenskrig flere steder, hvor urfolkene havde fået lov til at leve i relativ ro.
Umiddelbart efter krigen manglede man råstoffer til genopbygning af Europa. Efterspørgslen gjorde det rentabelt at udvinde råstofferne i verdens mindst tilgængelige egne – netop der, hvor urfolkene bor. Antropolog Claus Oreskov redegør for hvordan denne proces forløb og hvordan den påvirkede urfolkenes liv og kulturer. Foredraget tager os med på en tur jorden rundt, hvor vi skal høre om de forskellige urfolk, deres historie, kultur og levevis. Vi skal se på de problemer der opstod i forbindelse med udvindingen af råstoffer og exploiteringen af urfolkenes landområder, herunder: folkedrab, tvangsforflyttelser, sterilisering, testningen af atombomber, kulturødelæggelse og kristen mission. Vi skal høre om, hvordan urfolkene mobiliserede en lokal og global, moralsk, politisk kulturel modstand. Ligesom vi skal se på de bestræbelser der er gjort i FN for at sikre urfolkene imod overgreb og sikre deres rettigheder. En særlig redegørelse for Danmarks rolle i dette arbejde vil blive fremhævet.
Antropolog og etnograf Claus Oreskov har det meste af en menneskealder arbejdet med disse problematikker. Han har holdt mange foredrag om emnet samt skrevet flere artikler om urfolks problematikkerne.
Oprindelige folk og kolonimagter har set verden gennem vidt forskellige linser. Tabellen nedenfor opsummerer de vigtigste forskelle mellem kolonimagternes syn og urfolkenes egne perspektiver på land, kultur og rettigheder.
| Tema | Kolonimagternes syn | Urfolkenes perspektiver |
|---|---|---|
| Land og territorium | Ressourceområde til udvinding, opmåling og privat ejerskab. | Forfædres land; relationel forpligtelse og kollektiv forvaltning. |
| Rettigheder | Gives ovenfra som privilegier; ofte midlertidige eller betingede. | Medfødte og kollektive; selvbestemmelse og frit, forudgående samtykke. |
| Kultur og viden | “Primitiv”/udviklingsobjekt; viden udvindes og klassificeres. | Levende traditioner; lokalkundskab og sprog som bærende værdier. |
| Religion og spiritualitet | Mission og assimilation; ritualer mistolkes som overtro. | Kosmologisk balance; ritualer beskytter fællesskab og land. |
| Lov og suverænitet | Statsret og suverænitet monopoliseres af kolonimagt. | Egne normsystemer og traktater; de facto jurisdiktion lokalt. |
| “Udvikling” | Modernisering via råstofprojekter og markedstvang. | Selvvalgt udvikling; bæredygtig brug og omsorg for landskaber. |
| Modstand og organisation | Sikkerhedstrussel, kriminaliseres og kontrolleres. | Legitim rettighedskamp; lokale råd, netværk og internationale fora. |
| Historiefortælling | Kolonial fortælling om fremskridt og “civilisering”. | Erindring, trauma og overlevelse; revitalisering og heling. |
| Internationalt niveau | Selektiv brug af FN-normer; business-as-usual. | FN-erklæringer og konventioner som værn og løftestang. |
PowerPoint 2 undervisnings timer med kvarters pause
Punktopsummering
Urfolk: indianere, inuit, samer, maori, aborigines m.fl. – alle oprindeligt jægere, samlere og nomader.
Efterkrigstiden: massiv råstofudvinding i urfolks landområder → konflikter.
Overgreb: folkedrab, tvangsforflyttelser, sterilisering, atomprøvesprængninger, kulturødelæggelse, mission.
Urfolkenes modstand: lokale oprør og global mobilisering for rettigheder.
FN’s rolle: konventioner og erklæringer for at beskytte oprindelige folk.
Danmarks rolle i FN og i relation til Grønland og inuit.
Claus Oreskovs erfaring: årtiers forskning, foredrag og artikler om urfolks problematikker.
Unge Tikuna iført en traditionel fjerklædt hovedbeklædning og ansigtsmaling, fra Wotchimaücü, der ligger i Cidade de Deus-kvarteret i Manaus, Amazonas, Brasilien.
Dette foredrag kan bookes
Foredraget om [EMNE] kan holdes for biblioteker, foreninger, højskoler og andre interesserede.
Kontakt for booking: kilaasi.oreskov@gmail.com · tlf. 30 72 25 76
