Til Brugman, Apollinaire og Dada – digtet She He læst som visuel poesi

Til Brugman, Apollinaire og Dada

Et moderne digt i typografi og storbyens sprog

I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte en række digtere og kunstnere at udfordre selve forestillingen om, hvad et digt er. Et af de mest interessante eksempler på denne udvikling er digtet “She He” af den hollandske digter Til Brugman. Digtet indgår i hendes typografiske eksperimenter fra 1920’erne og viser, hvordan avantgarden begyndte at arbejde med siden som et visuelt rum.

Ved første blik ligner digtet næsten ikke et digt. Ordene står ikke i verslinjer, men er spredt over siden i en grafisk komposition. Øverst gentages ordene SHE / HE, mens resten af teksten består af ord hentet fra mode og luksusliv: Crêpe de Chine, Soie, Mousseline, Houbigant og Thé dansant. Disse ord refererer til tekstiler, parfume og selskabsliv – elementer fra den moderne storbys kultur.

Typografien danner samtidig en skrå bevægelse gennem siden, så ordene næsten tegner en figur. Mange læsere har bemærket, at kompositionen kan minde om en stiliseret modefigur i bevægelse – måske en kvinde ved et mondænt eftermiddagsselskab, et såkaldt thé dansant. På den måde bliver digtet ikke bare en tekst, men også et billede.

Apollinaire og byens plakater

Brugmans digt står i tydelig forbindelse med eksperimenter, der allerede få år tidligere var blevet udviklet af den franske digter Guillaume Apollinaire. I sin samling Calligrammes arrangerede Apollinaire ordene på siden, så de dannede billeder – en regnbyge, en due eller Eiffeltårnet.

Apollinaire formulerede også en vigtig tanke om moderniteten: de moderne reklameplakater i storbyen kunne i sig selv være digte. I den moderne verden blev mennesker omgivet af ord overalt – på plakater, butiksskilte, aviser og reklamer. Den moderne digter kunne derfor hente sit materiale direkte fra byens visuelle kultur.

Det er netop det, Til Brugman gør. De franske modeord i She He kunne næsten være hentet fra en parfumeannonce eller en modeplakat fra Paris. Ved at placere dem i en ny typografisk struktur forvandler hun reklamesproget til poesi.

Dada og sprogets opløsning

Brugmans arbejde må også ses i sammenhæng med Dada-bevægelsen, som opstod under og efter Første Verdenskrig. Dadaisterne ønskede at bryde med traditionelle kunstformer og skabe en radikal ny kunst, der afspejlede den moderne verdens fragmenterede erfaring.

I Dada blev sproget ofte behandlet som et materiale. Digtere og kunstnere arbejdede med collage, tekstfragmenter, lydpoesi og typografiske eksperimenter. Brugman deltog i dette miljø og havde kontakt med kunstnere som Kurt Schwitters og Theo van Doesburg.

En kort biografi

Til Brugman blev født i Amsterdam i 1888 som Mathilda Maria Petronella Brugman. Hun blev senere kendt som forfatter, digter og oversætter og var aktiv i avantgardekredse omkring både Dada og De Stijl.

Hun var usædvanlig sprogbegavet og beherskede en række europæiske sprog, hvilket også afspejles i hendes flersprogede digte.

I 1926 indledte hun et forhold til den tyske kunstner Hannah Höch, en central skikkelse i Berlin-Dada. De to kvinder boede først i Haag og senere i Berlin og samarbejdede også kunstnerisk.

I 1935 udgav Brugman bogen Scheingehacktes – Grotesken mit Zeichnungen von Hannah Höch, hvor hendes tekster blev ledsaget af Höchs illustrationer.

Efter Anden Verdenskrig fortsatte Brugman sit forfatterskab med romaner, essays og børnebøger. I 1952 modtog hun den hollandske Marianne Philips-pris for sit samlede litterære arbejde.

Et moderne digt

She He er et lille digt, men det rummer en hel epokes kunstneriske eksperimenter. I det mødes Apollinaires calligrammer, Dada-bevægelsens sproglige eksperimenter og storbyens reklamekultur.

Digtet viser, hvordan avantgardens kunstnere begyndte at opfatte siden som et rum, hvor ord kunne placeres, flyttes og kombineres på nye måder. Resultatet er en form for poesi, der både er tekst, billede og kulturel kommentar – et digt der næsten ligner en plakat fra den moderne storby.