Mennesket, fællesskabet og Guds økonomi

Rousseau og Florovskij i lys af St. Johannes Chrysostomos

Rousseau: længslen efter den tabte lighed

Jean-Jacques Rousseau (1712–1778) formulerede i Du contrat social (1762) og Discours sur l’inégalité (1755) en radikal kritik af ulighedens oprindelse: uretfærdigheden begynder, når det fælles gøres til privat eje. “Mennesket er født frit, og overalt er det i lænker,” skrev han – en sekulariseret lære om faldet, hvor naturens oprindelige harmoni brydes af ejendom, magt og forfængelighed.

Florovskij: tilbage til fædrene

Georg Florovskij (1893–1979) søgte at hele modernitetens brud ved at vende tilbage til kirkefædrene. Hos ham er nøgleordet oikonomía – “Guds økonomi”: Guds forvaltning af skabelse og frelse. Hvor Rousseau søgte naturens uskyld, søgte Florovskij den patristiske orden: alt er givet af Gud og tilhører i sidste instans Gud.

Chrysostomos som fælles berøringspunkt

I essayet St. John Chrysostom: The Prophet of Charity samler Florovskij den gyldne munds sociale teologi: Gud er den eneste ejer; mennesket er forvalter; og skabningen er givet til fælles brug. Her møder Rousseaus moralske indignation den patristiske kosmologi: uretfærdighed er brud på fællesskabets orden.

“Alt tilhører Gud. Strengt taget burde privat ejendom slet ikke eksistere. Alt er udlånt af Gud til mennesket til Guds formål… Som alt tilhører Gud, vores fælles Herre, er alt givet til fælles brug… Guds økonomi er af samme art. Vand, luft, sol og måne samt resten af skabningen er skabt til almindeligt brug. Stridigheder begynder, når folk forsøger at tilegne sig ting, som af deres natur ikke var tænkt til privat eje til andres udelukkelse.”

Pointe

Rousseau og Florovskij reagerer på samme sår: verden er blevet ulig og ufælles. Rousseau taler om naturens tabte harmoni; Florovskij (med Chrysostomos) om skabelsens forvaltningsetik under Gud. Begge peger mod lighed og fællesskab – men den ene ad en sekulær vej, den anden ad en teologisk.

Litteratur

• Georges Florovsky, “St. John Chrysostom: The Prophet of Charity,” St. Vladimir’s Seminary Quarterly 4.3–4 (1955), 37–42.
• Jean-Jacques Rousseau, Du contrat social (1762). Dansk: Samfundspagten (Rhodos, 1987); Den sociale kontrakt (Senere udgaver, fx Gyldendal, 2006).
• Jean-Jacques Rousseau, Discours sur l’inégalité (1755). Dansk: Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene (Klim, 2008).

Note om “Guds økonomi”

“Guds økonomi” gengiver det patristiske begreb oikonomía (forvaltning, husholdning), som Florovskij anvender til at sammenfatte Chrysostomos’ teologiske syn: skabningen er givet fælles og skal forvaltes i kærlighed – en tanke, der i sekulariseret form minder om Rousseaus naturmoralisme.