Kareler
Karelerne i Rusland – et finno-ugrisk folk med dybe rødder i Karelia
Karelerne (карелы) bor primært i Republikken Karelia og omkringliggende regioner i det nordvestlige Rusland. De taler karelsk, har egen kultur og historie – og arbejder i dag med at bevare sprog og identitet i et russisk domineret miljø.
Karelerne (карелы) er et finno-ugrisk folk, der betragtes som den historisk oprindelige befolkning i områderne omkring Ladoga- og Onega-søerne. De er især hjemmehørende i Republikken Karelen, men bor også i Leningrad, Tver, Murmansk og Novgorod regionerne. I lokale russiske beskrivelser omtales de som korennoy narod – et oprindeligt folk med dybe rødder i nordvestlige Rusland.
Seneste folketællinger i Rusland viser et faldende befolkningstal: omkring 32.000 karelere blev registreret i 2021, heraf flest i Republikken Karelen. Der findes desuden karelske befolkningsgrupper i Tver-området, som historisk blev forflyttet dertil.
34-årig kvinde (født i Wuonnisen, foto taget i landsbyen Laitasalmi). Karelen 1915.
Oprindelse og bosættelse
Russiske etnohistoriske kilder fører karelernes etnogenese tilbage til det 11.–12. århundrede i området nord og vest for Ladoga. Her samlet befolkningselementer fra lokale finno-ugriske grupper og forsvars- og handelsfællesskaber under Novgorod. Det historiske navn på folket findes i slaviske kilder allerede fra 1100-tallet.
Karelernes land (Кайван ранд på karelsk) har gennem historien været grænseland mellem Novgorod og Sverige, og senere mellem Rusland og Finland. Det har påvirket tro, sprog og identitet, men ikke rokket ved følelsen af et eget hjemland.
Kvinder fra Karealien i dagens samfund
Sprog
Karelsk er et baltisk-finsk sprog med flere dialektale grupper:
• Livvi (Olonec-karelsk)
• Lüdikkö (Ludic)
• Tver-karelsk
Sproget står nær finsk, men russiske kilder betoner, at karelsk ikke er en dialekt, men “et selvstændigt sprog med egne normer og historie.” I dag er russisk det dominerende hverdagssprog for de fleste karelere, og der arbejdes aktivt for sprogbevarelse, bl.a. i Vedlozero med sprogreder og undervisning.
Religion og verdenssyn
Karelerne er i dag overvejende østortodokse. Samtidig bevares elementer af ældre naturbunden folklore i ritualer, skikke og fortællinger. Mange traditioner er knyttet til skovene og søerne, til landbrug og husholdsguder, og til en oplevelse af verden som befolket af både gode og skadevoldende kræfter.
Traditionelle leveveje og kultur
Historisk har karelerne levet af:
• småskala landbrug
• skovbrug, jagt og fiskeri
• birkearbejde, vævning, træskæring
Karelernes folkesang, runesang og eventyrtraditioner beskrives som blandt Ruslands rigeste. Håndværk og madtraditioner – fx karelsk pirog og brygkultur – spiller en central rolle i kulturel revitalisering i dag.
Karelsk identitet beskrives i kilderne som åben og imødekommende, men også stolt med en stærk følelse af at være “af dette land.”
Sociale forhold i nutiden
Flere russiske kilder betegner karelerne som et folk i risiko for assimilation. Udfordringerne er blandt andet:
• faldende antal
• sprogtab blandt unge
• urbanisering og udflytning
• nationalt begrænset autonomi
Alligevel er der stærke lokale initiativer for kultur og sprog, og en voksende interesse blandt unge for deres rødder.
Oprindeligt folk i politisk forstand
I russisk forfatning og lovgivning findes alene kategorien:
“Коренные малочисленные народы РФ”
oprindelige småtalrige folk i Den Russiske Føderation.
Karelerne står ikke på den føderale liste. Det betyder, at de ikke automatisk nyder de særlige rettigheder, som denne status giver.
Til gengæld:
• i Republikken Karelen omtales de formelt som oprindelig befolkning
• efter folketællingen 2021 diskuteres KMNS-status, fordi antallet nu ligger under tærsklen på 50.000
• flere karelske organisationer og aktivister ønsker aktivt flere rettigheder og stærkere sprogstatus
Det centrale politiske fokus i dag er karelsk sprog og kultur. Spørgsmålet om KMNS-status er åbent og tiltagende vigtigt.
Ung karealsk kvinde i traditional tøj.
Kort opsamling
• Karelerne er et finno-ugrisk folk med historisk hjemland i Karelen
• ca. 32.000 i Rusland i dag
• karelsk sprog er alvorligt truet, men revitaliseres
• rig folklore og levende ortodokse traditioner
• officielt oprindeligt folk i kulturel betydning, ikke fuldt anerkendt som oprindeligt småtalrige folk med juridiske særrettigheder
• stærkt lokalt arbejde for sprog, identitet og rettigheder
Et centralt eksempel på politisk og kulturel kontakt i Østersø-regionen er Voterne. Deres livsforløb er beskrevet i artiklen Voterne – et oprindeligt folk fanget mellem Rusland, Finland og Tyskland under krig og ekspansion .
