Tjukter

Tjukterne – oprindeligt folk i det nordøstlige Rusland

Tjukterne er et oprindeligt arktisk folk på Chukotka i Nordøst­rusland. De har i årtusinder levet af reindrift, jagt og havfangst i et barskt, men rigt miljø.

Kort introduktion

Tjukterne er et oprindeligt folk i det nordøstlige hjørne af Rusland, bosat på Chukotka-halvøen og langs kysterne ved Beringhavet og det Arktiske Ocean. De kalder sig selv lygoravetlan – “de virkelige mennesker”. Folket hører til den chukotko-kamchatske sprogfamilie og har historisk levet af rensdyravl, jagt på havpattedyr og fiskeri i et af verdens mest barske klimaer.

Historie og bosætning

Tjukterne har boet i området i tusinder af år og udviklet to hovedgrupper:

• Tundra- eller indlands-tjukter: Reindriftsfolk, der lever nomadisk med store flokke.
• Kyst- eller maritime tjukter: Fangere og jægere af hvalros, hval og sæl, ofte bosat i landsbyer som Uelen, Inchoun og Lorino.

De første kontakter med russere fandt sted i 1600-tallet, og efter flere væbnede sammenstød blev der i 1778 indgået fred. Tjukterne bevarede i vid udstrækning deres traditionelle livsform helt frem til det 20. århundrede.

Sprog og befolkningstal

• Sprog: Tjukchisk (чукотский язык), som tilhører den chukotko-kamchatske sprogfamilie.
• Antal: Ifølge folketællingen 2021 er der ca. 16.200 tjukter i Rusland.
• Omkring halvdelen taler stadig sproget, især i landsbyerne i det nordøstlige Chukotka.
• Mange taler desuden russisk; tosprogethed er udbredt.

Anerkendelse som oprindeligt folk

Tjukterne er officielt anerkendt som et af de korennye malochislennye narody Severa, Sibiri i Dal’nego Vostoka Rossii (oprindelige småfolk i Nord, Sibirien og Fjernøsten). De er repræsenteret i den russiske paraplyorganisation RAIPON og har ret til at bevare traditionel næring, sprog og kultur.

Samfund og levevilkår i dag

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev de statslige kollektiver, der havde organiseret reindrift og fangst, opløst eller privatiseret. Mange lokalsamfund oplevede social og økonomisk nedgang: arbejdsløshed, alkoholproblemer og migration til byerne.

Samtidig har der siden 2000’erne været en vis kulturel og økonomisk genopbygning, støttet af både regionale og lokale initiativer. Tjukterne udgør dog fortsat under 20 % af befolkningen i deres egen region.

Miljø og traditionelle erhverv

Klimaændringerne rammer Tjukotka hårdt:

• Tøende permafrost og ændrede isforhold gør jagt og transport vanskeligere.
• Industriel minedrift, olie og gas skaber forurening og konkurrence om landrettigheder.
• Flere lokale projekter forsøger at bevare rensdyrdrift, traditionel jagt og håndværk.

Trods udfordringer fastholder mange familier en blandingsøkonomi, hvor traditionel jagt kombineres med lønarbejde, og hvor naturen fortsat udgør kernen i deres verdensbillede.

Knud Rasmussen og 5. Thule-ekspeditionen

Endestationen for Knud Rasmussens Femte Thule-ekspedition (1921–24) var Tjukotka, hvor ekspeditionen opholdt sig i halvandet døgn.
Her nåede Rasmussen at beskrive jagt- og fangstforhold samt forskelle og ligheder mellem tjukter og eskimoer (sibiriske Yupik).

I bogen Fra Grønland til Stillehavet skildrer han mødet med tjukterne som et møde mellem beslægtede arktiske folk – forskellige i sprog og tilpasning, men forbundne gennem levevis, mytologi og respekt for naturen.

Kultur og litteratur – Yuri Rytkheu

Yuri Sergejevitj Rytkheu (1930–2008) var den første store forfatter fra Tjukotka og regnes som grundlægger af tjukternes moderne litteratur.
Født i Uelen i en fangerfamilie (hans bedstefar var shaman), blev han uddannet i Leningrad og skrev både på tjukchisk og russisk.
Hans romaner – bl.a. A Dream in Polar Fog og The Chukchi Bible – skildrer arktiske livsformer med både humor, realisme og mytisk dybde.

Ledt mere læsning:

Patty A. Gray:” The Predicament of Chukotka´s Indigenous Movement – Post Sovjet Acktivism in the Russian Far North. Cambridge University Press. 2005

Tichon Semusjkin: ” Alitet flyr upp i bergen I-II ”.Förlaget För Litteratur på Främmede Språg, Moskva 1954. ( Roman fra Tjukotka i 1920verne)

Tichon Semusjkin:” Brann i polarnatten”. Oslo 1957 ( Roman fra Tjukotka i 1920verne)

Tichon Semusjkin: ”Bland tjuktjer, isbjörnar och valrossar”. Ljus, Stockholm 1944. (I spetsen för en grupp lärare kom förf. år 1928 till den isolerade halvön Tjukotka (Tjuktjerhalvön) längst ut i nordöstra Sibirien. Deras uppgift var att organisera skolväsendet. Han berättar livfullt om livsvillkoren på tundran och om de svårigheter som mötte. Befolkningen var analfabeter och till största delen nomader. Här krävdes fantasi, tålamod och gott humör. Snart satt 90% av barnen i skolbänken och ny tid inleddes.)

Chukchi Shamanic Ritual – Dette er et uddrag fra en russisk film med titlen “Pegtimel”.