Buxtehudes første musikalske gennembrud – Abendmusiken i Lübeck

Dietrich Buxtehude fik sit store gennembrud i Lübeck med Abendmusiken – en koncerttradition, der forbandt orgel, kor og instrumentalmusik på en hidtil uset måde.
Med disse aftenmusik-koncerter i Marienkirche skabte han et barokfænomen, som satte Lübeck på Europas musikalske landkort.

Buxtehudes første musikalske gennembrud

Dietrich Buxtehude (1637–1707) fik sit gennembrud i Lübeck med de berømte Abendmusiken. Koncerterne i Marienkirche forenede orgel, kor og instrumentalmusik og blev et unikt barokfænomen.

Abendmusiken – Aftenmusikken

I 1669 møder vi Buxtehude i Lübeck som et menneske grebet af utrættelig virketrang. Mest af alt fokuserede han på mulighederne i Abendmusiken, hvorigennem han erhvervede sig sin første berømmelse. Traditionen var indført af Franz Tunder (1614–1667), Buxtehudes svigerfar, og Buxtehude førte den til nye højder.

Abendmusiken før Buxtehude

Byens købmænd holdt af at standse på vej til børsen og lytte i Marienkirche, når Franz Tunder præluderede på orglet. Underholdningen blev værdsat, og honorarer fra tilhørerne gjorde det muligt at inddrage flere instrumenter og sangstemmer. Ikke alle brød sig dog om musik i kirken – nogle fandt det vederstyggeligt.

Buxtehude træder i karakter

Buxtehude organiserede Abendmusiken fra bunden: han komponerede, skaffede midler, udvalgte musikere og dirigerede. Lübeck værdsatte hans indsats, og byen blev kendt i hele Nordeuropa for disse storslåede koncerter.

Marienkirche i Lübeck, hjemsted for Buxtehudes Abendmusiken
Marienkirche i Lübeck – hjemsted for Buxtehudes berømte Abendmusiken (foto: Claus Oreskov)

Abendmusiken – en unik foreteelse

I Lübecks rejseførere fra 1697 beskrev man Marienkirche som stedet, hvor den verdensberømte organist og komponist Dietrich Buxtehude hvert år afholdt sine enestående Abendmusiken på fire søndage mellem mortensaften og jul – en musikform uden sidestykke i Europa.

Buxtehude – en foretagsom mand

Buxtehude var utrættelig i sin stræben efter at forbedre de musikalske rammer. Han bidrog til reparationer og ombygninger af orgler i både Helsingborg, Helsingør og Lübeck. I Marienkirche lod han opføre gallerier langs væggene for at give plads til musikere og kor – og for at skabe et mere harmonisk lydbillede. Disse gallerier eksisterer ikke længere.

Ind i musikken

Buxtehudes musik griber stadig tilhøreren. Som al barokmusik trænger den sig på med drama, sorg, tro og håb. Abendmusiken blandede kor, orgel og instrumenter på overraskende måder, og selv i dag virker den forfriskende og ny.

Dietrich Buxtehudes grav i Marienkirche i Lübeck
Dietrich Buxtehudes grav i Marienkirche – et minde over komponistens liv og virke (foto: Claus Oreskov)

Anbefalede indspilninger

  • Buxtehude: Abendmusik – Göteborg Baroque Arts Ensemble
  • Dietrich Buxtehude: Eine Lübecker Abendmusik (7 Kantaten) – La Capella Ducale, Musica Fiata, Roland Wilson
  • Dietrich Buxtehude, Capriccio Stravagante – Skip Sempé – Abendmusik

Alle findes på de fleste musiktjenester og som CD’er.

Punktopsummering

  • Buxtehude videreførte Abendmusik-traditionen fra svigerfaren Franz Tunder.
  • Koncerterne kombinerede orgel, sang og instrumenter – usædvanligt i kirker.
  • Lübecks købmænd finansierede koncerterne, som gav byen kulturel prestige.
  • Buxtehude udvidede rammerne med gallerier og forbedrede orglet.
  • Abendmusiken gjorde Buxtehude berømt i hele Nordeuropa og inspirerede Bach.

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. Gennem 16 år har han arbejdet med og blandt de russiske samer (Kola-samerne), hvilket har givet ham et indgående kendskab til deres kultur, historie og samfundsforhold. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring

Scroll to Top