Dietrich Buxtehude – fra Helsingør til Lübeck: barokkens store organist og komponist

Komponisten Dietrich Buxtehude

Dietrich Buxtehude (1637–1707) var en af barokkens største komponister og organister. Han voksede op i Helsingør og blev internationalt berømt i Lübeck, hvor selv den unge Johann Sebastian Bach opsøgte ham.

Om helsingoraneren Dietrich Buxtehude (1637–1707) er der det at fortælle, at han ikke var fra Helsingør men måske fra Holsten. Hvordan han så ud, ved vi ikke, selvom der findes et billede af ham. Han har det med at forsvinde i samme øjeblik, man tror, at man har ham. Imidlertid hans musik findes heldigvis, selvom også en del er forsvundet.

Organist i Helsingør

Dietrichs far var organist ved Olai Kirke og familien boede i den lille embedsbolig overfor kirken i Sct. Annagade. Som barn har Dietrich gået i latinskolen, der havde til huse i Karmeliterklostret. Man formoder, at faren var Dietrichs første lærer i kunsten at spille orgel, og det førte først til en stilling som organist i Helsingborg og derefter ved Sct. Mariæ kirke i Helsingør. Herefter boede Dietrich på første etage i det gule hus, der i dag har en mindeplade om begivenheden på muren. Vi kan forestille os, at når Dietrich skulle på arbejde i Sct. Mariæ kirke, skridtede han vejen af omtrent der, hvor Buxtehude Stræde befinder sig i dag.

Dietrich springer ud som komponist

Som organist i Helsingborg og Helsingør begyndte han tidligt at komponere, og man kender nogle kompositioner, han med sikkerhed har skrevet, mens han boede i Helsingør. Tilsvarende udviklede han sig betydeligt i disse år, idet Sct. Mariæ kirke ejede en anseelig nodesamling, som Dietrich forstod at benytte sig af.

Efter otte frugtbare år som organist ved Sct. Mariæ kirke her i staden var der bud efter ham fra hansestaden Lübeck, hvor en stilling som organist ved Marienkirche var blevet ledig. Dietrich fik stillingen sammen med den tidligere organists datter og flyttede til Lübeck.

I den frie hansestad Lübeck

Lad os bare indrømme det: Lübeck forvandlede provinsgeniet Dietrich Buxtehude til en megastjerne. Den velhavende frie hansestad hungrede efter raffineret kunst og musikalsk luksus. Dietrich leverede varen, Lübeck tog ham til sig, og han omfavnede byen. Som organist ved et af Nordeuropas bedste orgler og komponist af snart sagt al slags musik blev han en højt værdsat del af musiklivet i Nordeuropa.

Barn af tiden

Europæerne på Dietrichs tid havde en anden kultur og mentalitet end i dag. Perioden var, hvad man kulturhistorisk kalder barokken – en tid præget af kirkens og kongernes pragtudfoldelse gennem kunst og litteratur. Man gav sig sanserne, følelserne og Gud i vold.

Privatmanden Dietrich

Det eneste maleri, man kender af Dietrich, viser ham som et sandt barokt menneske – sanselig midt i livets tumult. Billedet er malet i Hamburg 1674 som en hyldest til venskabet mellem Dietrich Buxtehude og Hamburg-organisten Adam Reinken. Der hersker stor usikkerhed om, hvem af personerne på billedet der er Buxtehude, men det interessante er billedets fortælling om livsglæde, elegance, musik og erotisk flirt i baggrunden. Dietrich var ingen dødbider – han var et sanseligt barn af tiden, om end også et fromt menneske.

Bekendelse og fromhed

Barokkens fromhedsideal var evangelisk og bekendende. Gudstjenesten blev et sansemæssigt drama med prædiken, musik, kor og klokkeklang. Orgelet indtog en særlig plads som et mekanisk mirakel, og organisten var mesteren, der fortryllede både menighed og Gud. Her var Dietrich på hjemmebane – ingen orgelmester overgik ham, når det kom til virtuositet og improvisation. Han komponerede i alle tidens genrer, både kirkelige og verdslige, og hans ry nåede vidt omkring.

Johann og Dietrich

I oktober 1705 besluttede den kun 20-årige Johann Sebastian Bach sig for at vandre de 400 kilometer fra Arnstadt til Lübeck for at træffe mesteren selv. Besøget skulle kun have været kort, men Bach blev i flere måneder. Hvad han her så og hørte, overgik alt, hvad han tidligere havde kendt. Buxtehude inviterede den unge Bach ind i sit bibliotek, så han kunne kopiere mesterens kompositioner – en nyttig øvelse dengang, og årsagen til at en del af musikken overlevede.

Tiden derefter

Dietrich levede til sine dages ende i Lübeck og blev begravet i kirken, hvor han havde haft sit virke. Nekrologen siger udtrykkeligt, at han følte sig som dansk, og det er vi selvfølgelig glade for – også selvom det nationale dengang betød noget andet. Under 2. verdenskrig bombede englænderne byen, og Marienkirche undgik ikke ødelæggelserne. De to orgler, Dietrich spillede på, blev sønderslået, og det samme blev hans grav. Der findes heldigvis indspilninger fra før bombardementet, hvor kirkens organist Walter Kraft i 1941 spiller Buxtehude på begge orgler i Marienkirche.

Eftermæle

”Jeg var i Maria-Kirken, saae det berømte astronomiske Urværk,” skrev H.C. Andersen i 1831, da han besøgte Lübeck – uden at nævne sin landsmand Buxtehude, der engang skrev musik til dette urs ære. På det tidspunkt var Buxtehude gået i glemmebogen sammen med meget af barokkens musik. Først da man genopdagede Bach, genopdagede man også Buxtehude.

Her i Helsingør har tilbagevendende orgel- og orkesterkoncerter medvirket til at udbrede interessen for hans kunst. Der er skrevet bøger og romaner om ham, og musikere kappes stadig om at fremføre hans værker. Det smukkeste eftermæle findes måske hos Hermann Hesse, der i romanen Demian lader sin hovedperson sige:

“Når jeg var nedtrykt, bad jeg Pistorius om at spille den gamle Buxtehudes Passacaglia for mig… denne sælsomme, inderlige, i sig selv hensunkne musik, som hver gang gjorde mig godt og mere beredt til at følge sjælens stemmer.”

Punktopsummering

• Født i 1637, muligvis i Holsten, men opvokset i Helsingør.
• Organist i Helsingborg og Helsingør før ansættelsen i Lübecks Marienkirche.
• Skabte sig et ry som virtuos organist og banebrydende komponist i Nordeuropa.
• Inspirerede Johann Sebastian Bach, som i 1705 rejste til Lübeck for at høre ham.
• Buxtehude skrev både kirkelig og verdslig musik – meget er gået tabt, men en del kendes fra afskrifter.
• Glemt i 1800-tallet, men genopdaget gennem interessen for Bach og barokmusik.