Buxtehude Jazz – når Helsingørs barokmester møder Niels Lan Doky

Buxtehude Jazz

Kan barok og jazz mødes? I Helsingør opstod idéen om at transskribere Buxtehudes orgelmusik til jazz – en tanke der forbinder byens to store musiknavne, Buxtehude og Niels Lan Doky.

Som led i Sct. Mariæ kirkes orgelfestival 2024 spillede domorganist Mahela T. Reichstatt fra Schleswig onsdag den 7. august i kirken. Hun underholdt med Buxtehudes Præludium i d-mol. I kirken lyttede publikum til denne musik. En tanke om at omskrive musikken til jazz opstod.

Helsingørs to musikalske verdensnavne

To verdensnavne inden for musik knytter sig til Helsingør: Diderich Buxtehude (1637–1707) og Niels Lan Doky (født 1963). Buxtehude voksede op i Helsingør og var ansat som organist ved Sct. Mariæ Kirke. Han regnes blandt barokmusikkens største komponister, på linje med Händel og Bach.

Buxtehudes barndomshjem Helsingør
Buxtehudes barndomshjem, Helsingør (foto: Claus Oreskov)

Niels Lan Doky er en moderne jazzpianist og komponist. Hans karriere strakte sig gennem USA og Paris, før han bosatte sig i Helsingør, hvor han har arrangeret omfattende jazzbegivenheder med internationale stjerner. De tilbagevendende jazzevents på Louisiana i Humlebæk er også bemærkelsesværdige.

Niels Lan Doky ved flygel på Louisiana
Jazz dignitarer – Niels Lan Doky ved flyglet på Louisiana. Til venstre saxofonist Ernie Watts, til højre Darryl Jones og på trommer Harvey Mason (foto: Claus Oreskov)

En mulig musikalsk udvikling

Der er en voksende interesse for at se, om Buxtehudes barokmusik kan transskriberes til jazz. Dette kunne være muligt, da lignende musikalske transformationer har fundet sted tidligere.

Historiske paralleller

Sergej Prokofiev (1891–1953), en anerkendt komponist af moderne musik, omskrev Buxtehudes orgelværk Præludium og fuga i d-mol (BuxWV 140) til klavermusik og uropførte værket i 1929 i Chicago. Prokofiev, kendt fra operaerne Kærligheden til de tre appelsiner og Romeo og Julie, bidrog væsentligt til udviklingen af moderne musik, ligesom Niels Lan Doky gør inden for jazzen.

Sergei Prokofiev af Pyotr Konchalovskij
Sergei Prokofiev – portræt af Pyotr Konchalovskij (1934)

Udviklingspotentiale

Buxtehudes musik har potentiale til at blive videreudviklet inden for forskellige musikgenrer, herunder jazz. Orgelkoncerter baseret på hans værker fortsætter med at bidrage til hans berømmelse, og fremtidige jazzarrangementer med hans musik kunne også have en stor indflydelse.

Historiske indspilninger af Præludium og fuga i d-mol, BuxWV 140

Helsingør som musikby

Helsingør kan med rette kaldes en musikby – ikke kun for sine historiske kirker, men for de mennesker, der satte byen på verdenskortet. Buxtehude voksede op her i 1600-tallet, og i nyere tid har jazzpianisten Niels Lan Doky trukket internationale stjerner til byen med sine koncerter. Selv om de faste jazzarrangementer er ophørt, lever arven fra begge musikere videre som vidnesbyrd om Helsingørs musikalske kraft.

Punktopsummering

  • Domorganist Mahela T. Reichstatt spillede Buxtehude i Sct. Mariæ Kirke i 2024.
  • Idéen opstod: Kan Buxtehudes barokmusik omskrives til jazz?
  • Helsingørs to musiknavne: barokmesteren Buxtehude og jazzpianisten Niels Lan Doky.
  • Prokofiev omskrev i 1929 Buxtehudes Præludium og fuga i d-mol til klaver.
  • Jazzbearbejdninger kunne give Buxtehude nyt liv og nå nye publikummer.
  • Historiske indspilninger findes med Finn Viderø og Walter Kraft.

Relaterede sider

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. Gennem 16 år har han arbejdet med og blandt de russiske samer (Kola-samerne), hvilket har givet ham et indgående kendskab til deres kultur, historie og samfundsforhold. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring

Scroll to Top