Ernst Thälmann – arbejderleder og antifascist
Ernst Thälmann var en central figur i den tyske arbejderbevægelse. Han kæmpede for KPD’s linje, blev fængslet i 1933 og henrettet i Buchenwald i 1944 – siden et stærkt symbol på antifascisme.
Ernst Thälmann
Ernst Thälmann: Arbejderleder og antifascist
” Godhed og sandhed, hvis de allerede har slået rod, kan naturligvis forfølges,
men de kan ikke undertrykkes længe.” E. Telman
Kort biografi
Ernst Thälmann (1886-1944)
Ernst Thälmann blev født i Hamburg i 1886 og voksede op i arbejderkvarteret Eilbek. Han arbejdede som havnearbejder, vogter og i fragtbranchen. Tidligt engagerede han sig i fagbevægelsen og meldte sig ind i SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD)), men skiftede politisk holdning under 1. verdenskrig, som han kraftigt modsatte sig.
Politisk udvikling og virke
Thälmann blev en af de vigtigste repræsentanter for den revolutionære venstrefløj efter 1. verdenskrig. Han var aktiv i USPD (Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands, USPD) og deltog i Hamburger Aufstand i 1923. I 1925 blev han valgt som formand for KPD (Kommunistische Partei Deutschlands, KPD) og beholdt posten frem til sin arrestation i 1933.
Thälmann var ortodoks marxist-leninist og tilhænger af Sovjetunionens linje. Han arbejdede for arbejderklassens enhed under KPD’s ledelse, men nægtede samarbejde med SPD, som han betragtede som “socialfascister”. Han deltog også i Kominterns kongresser i Moskva.
Arrestation og død
Den 3. marts 1933 blev Thälmann arresteret af Gestapo og sad i forskellige fængsler i over 11 år, herunder Berlin og Bautzen. I 1944 blev han ført til Buchenwald, hvor han den 18. august blev henrettet efter ordre fra Hitler og Himmler.
Der findes ingen billeder af Thälmann i Buchenwald
– men sådan kunne han have set ud
Eftermæle i DDR og i dag
I DDR blev Thälmann fremstillet som idealtypen på en kommunistisk martyr. Der blev oprettet en stor ungdomsorganisation i hans navn: Thälmann-Pionererne. I dag hyldes han som antifascistisk symbol, men hans ubøjelige linje kritiseres ofte i vestlig forskning.
Ernst Thälmann Mindested i Hamburg
I bydelen Eppendorf i Hamburg ligger Ernst Thälmanns fødehjem, som i dag er et mindested og museum. Adressen er Tarpenbekstraße 66, 20251 Hamburg. Museet er åbent onsdag til fredag og viser en permanent udstilling om Thälmanns liv, arbejderbevægelsen, hans fængsling og død i Buchenwald.
Museet drives af et frivilligt kuratorium og rummer også mindeplaketter for andre antifascistiske modstandskæmpere. Der er gratis adgang, og grupper kan arrangere guidede ture. Museet spiller en vigtig rolle i at bevare mindet om Thälmann i hans hjemby.
Fodnote
Under den spanske borgerkrig (1936–39) blev Thälmann-Bataljonen oprettet som en del af Den Internationale Brigade. Enheden bestod hovedsagelig af tyske frivillige, men også skandinaver deltog i kampen mod Franco. Bataljonen blev et symbol på international solidaritet, og dens navn lever videre gennem den berømte kampsang “Freiheit” (Die Thälmann-Kolonne), skrevet af Gudrun Kabisch og sat i musik af Paul Dessau. Sangen blev sunget af Ernst Busch og senere gjort kendt af Pete Seeger, og den står i dag som et musikalsk minde om antifascismens internationale front.
Tysk originaltekst (udvalgte vers & omkvæd):
Spaniens Himmel breitet seine Sterne
Über unsre Schützengräben aus;
Und der Morgen grüßt schon aus der Ferne,
Bald geht es zum neuen Kampf hinaus.
Refrain:
Die Heimat ist weit,
Doch wir sind bereit,
Wir kämpfen und siegen für dich: Freiheit!
Dem Faschisten werden wir ikke weichen,
Schickt er auch die Kugeln hageldicht.
Mit uns stehen Kameraden ohnegleichen
Und ein Rückwärts gibt es für uns nicht.
Rührt die Trommel! Fällt die Bajonette!
Vorwärts, marsch! Der Sieg ist unser Lohn!
Mit der roten Fahne brecht die Kette!
Auf zum Kampf, das Thälmann-Bataillon.
Refrain:
Die Heimat ist weit,
Doch wir sind bereit,
Wir kämpfen und sterben für dich: Freiheit!)
Link til sangen: Die Thälmann-Kolonne (Spaniens Himmel) · Hannes Wader
Litteratur
• Mario Keßler: ”Ernst Thälmann: Ein deutscher Kommunist”
• Peter Bickel: ”Thälmann: Symbol für eine Epoche”
• Hermann Weber: ”Der rote Tribun: Ernst Thälmann, Leben und Legende”
• Juliane Fürst (red.): ”The Communist Experience in the Twentieth Century”
• C. P. Blamires: ”The German Communists and the Rise of Nazism”
Film og dokumentar
• ”Ernst Thälmann – Sohn seiner Klasse” (1954)
• ”Ernst Thälmann – Führer seiner Klasse” (1955)
• ”Thälmann lebt!” (1986) – DDR-dokumentar
• ”Der Fall Ernst Thälmann” (2000) – ARD
• ”Ernst Thälmann – Legende oder Wahrheit?” (2008)
Læs også: Thomas Mann og krig: udviklingen fra konservativ nationalisme til humanistisk antifascisme
