Form og indhold hos Kandinsky og Ernst Hansen – portræt, enkelhed og modernismens åndelige dimension
Form og indhold hos Kandinsky og Ernst Hansen
Portrættet som åndeligt og eksistentielt spejl i modernismen
Kandinsky beskrev i Formens Problem (1912), hvordan enkel form kan fremhæve et værks indhold og skabe plads til dets metafysiske budskab. Den samme idé genfindes i Ernst Hansens tegning af Knud Rasmussen fra 1928, hvor fraværet af ansigtstræk gør figuren mere karakteristisk og nærværende.
Form og indhold
I bogen Formens Problem (1912) undersøger Wassily Kandinsky forholdet mellem form og indhold i den moderne kunst. Han beskriver, hvordan en forenklet form kan give billedets indre nødvendighed – dets åndelige kerne – mulighed for at træde tydeligere frem.
Kandinsky fremhæver blandt andre komponisten og maleren Arnold Schönberg samt den franske primitivist Henri Rousseau som eksempler på kunstnere, der formår at anvende de maleriske midler enkelt og sikkert. Om Schönberg skriver han, at han ”interesserer sig som regel kun for den indre klang”, og at den fattigste form i hans hænder bliver den rigeste. For Kandinsky er dette udtryk for en ny form for realisme, hvor det fuldkomne udtrykkes gennem antydninger og gennemsigtighed i formen.
Disse tanker får særlig resonans i en tegning af Ernst Hansen fra 1928 – Knud Rasmussen tegnet i Thule butik. Tegningen stammer fra skitsebogen Ernst Hansen Thule 1928, udgivet i blot 700 eksemplarer.
Tegningen er et eksempel på den stærke virkning, en reduceret form kan have. Fraværet af ansigtstræk fjerner ikke genkendelsen – tværtimod fremhæver det Knud Rasmussen som figur og som nærvær. Den afslappede, let flabede kropsstilling giver os et billede af et menneske, der er hjemme i omgivelserne, selv om omgivelserne slet ikke er vist.
I denne bog findes Kandinskys tanker som omtalt ovenfor:
Wassily Kandinsky – Formens Problem
Opsummering
- Kandinsky så forenkling som en vej til at fremhæve et værks indre indhold.
- Schönberg og Rousseau fremhæves som eksempler på kunstnerisk enkelhed, der bliver til rigdom.
- Ernst Hansens tegning af Knud Rasmussen arbejder med præcis samme princip.
- Fraværet af ansigtstræk giver plads til helhed og karakter frem for detaljer.
- Kandinskys teori og Hansens praksis mødes overraskende på tværs af tid, stil og geografi.