Kulturhistorisk Stofskifte

Kulturhistorisk stofskifte beskriver, hvordan idéer, former og erfaringer bevæger sig og forandres i kulturhistorien.

Hos Karl Marx beskriver stofskiftet den proces, hvor mennesket gennem sin praksis tilegner sig og omformer verden. Overført til kulturhistorien peger begrebet på, hvordan idéer, former og erfaringer vandrer og forandres.

Denne side er et åbent værksted for sådanne bevægelser. Her mødes billeder, tekster og erindringer på tværs af tid og sted og viser, hvordan kulturer optager, omdanner og genspejler hinanden.

Kulturhistorien fremstår som et levende stofskifte, hvor nyt opstår af det gamle – i langsomme forskydninger og pludselige brud.

Wayang – Skyggernes teater

Indonesisk skyggeteater som en levende tradition: form, symbolik og kulturel betydning i en århundreder gammel performancekunst.

Melpomene – tragediens muse

Tragediens æstetik og Nietzsche på Glyptoteket: kunst, ritual og det mørke skønhedsrum i klassisk kulturhistorie.

Maskinalderen og æstetikken

Bourdieu møder Stepanova & Popova: modernitetens maskiner og æstetikkens transformation i 1900-tallets kunsthistorie.

Brød i sne – Vera Mukhina, høstarbejdets kvindelige viden og Pokrov

En kulturhistorisk og kunstnerisk læsning af Vera Mukhinas skulptur Brød, hvor høstarbejde, kvindelig viden, Ivan Turgenev og forestillingen om Pokrov aktiveres i mødet med den snedækkede skulptur.

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring. Læs mere om forfatteren på siden Om Claus Oreskov.

Scroll to Top