Opgangen – grønlændere, identitet og fællesskab i København
Auja Lynges Opgangen (2021) er en samtidsroman om grønlændere i Danmark – fra filmstjerne til torvets hjemløse. I et københavnsk boligfællesskab mødes stolthed, skam og længsel efter tilhørighed. Romanen bevæger sig fra det etniske til det universelt menneskelige og ender som et varmt forsvar for fællesskab.
Auja Lynge: ”Opgangen” Byens Forlag 2021. 335 Sider.
Opgangen (2021) er en samtidsroman, hvor et tilfældigt boligfællesskab i København bliver spejl for både etniske erfaringer og universelle menneskelige konflikter. Auja Lynge skildrer grønlændere i Danmark – fra succesfulde karrierer til de marginaliserede på Christianshavns torv – og viser, hvordan identitet, stigmatisering og fortid væves sammen i personlige opgør og forsoninger. Romanen balancerer skarpt mellem socialt engagement og psykologisk intensitet.
Opgangen er ikke historieskrivning men netop en roman der foregår i samtiden. Meget af handlingen kunne udmærket have foregået i virkeligheden og bogen siger en masse om den selvforståelse mange grønlændere har af deres situation i Danmark.
Skæbnens lunefulde spil har sat bogens personer stævne i den fællesopgang, hvor de bor. Nogle har boet her længe, andre midlertidigt og den ene af romanens hovedpersoner Elise er lige ankommet.
Opgangen ligger nærmere bestemt på Christianshavn og det er der en helt klar pointe med. På Christianshavns torv holder til stadighed en gruppe ekskluderede grønlændere til. Personerne, der udgør gruppen, er ikke bestandige, men det er gruppen som sådan til gengæld. Alle og enhver kender denne gruppe eller andre magen til og denne gruppe har mange danskere som stereotyp på grønlændere generelt.
Elise er selv grønlandsk men modsat de udsatte typer på Christianshavn torv, er hun socialt velfungerende både i London og København. Hun er noget af en succesfuld kvinde med ben i næsen. Hun har gjort karriere som skuespiller og er netop kommet til København fra London for at indspille en film.
Da Elise gør sin entré i opgangen, går det ikke stille af, man lægger mærke til hende, hun er stilfuld og uafrystelig. Romanens anden hovedperson Solvej fanges straks ind i trylleriet der omgiver Elise. Solvej er vicevært i opgangen. Tryllebunden eller ej bliver hun noget krænket over Elises fremtureren og mangel på den beskedenhed hun selv har alt for meget af.
Det er de to hovedpersoners ydre vi hurtigt får kendskab til, men som handlingen skrider frem afdækkes deres indre verden og det er en helt anden virkelighed. Solvej skjuler direkte, at hun er færing, at hun længsel efter kærligheden og at hun som barn har været misbrugt. Elise er skilsmissebarn og har et meget problematisk forhold til sin far. Han er ligesom ligeglad med hende efter han har stiftet ny familie.
Desuden oplever hun sig stigmatiseret som grønlænder. Noget hun til hverdag hæver sig over. Under overfladen piner det hende og da en forhutlet grønlandsk dreng dukker op på hendes adresse skammer hun sig først over ham. Imidlertid tager hun et ordentlig tag i sig selv og overvinder skammen. Hun føler, at ingen andre end hun selv kan hjælpe denne dreng og det giver hende kraften til at gøre det.
Solvej er betaget af Martin, en læge der bor i opgangen, også han slæber på en fortid der må og skal fortrænges gennem druk og talrige affærer. Martin er faktisk også indtaget i Solvej men aner ikke selv, om han kan erstatte sit omtumlede ungkarleliv med en alvorlig relation. Da han kaster sine øjne på Elisa, bliver Solvej bitter og hadefuld på dem begge.
Sideløbende kastes der mere lys på Solvej og Elisas etnicitet som fremmedgørende faktor for dem begge i det danske samfund. Overraskende bliver det gruppen af forhutlede grønlændere på torvet, der bliver en parallel til det grønlandske også for Elisas vedkommende. Man må kunne omfavne disse udskudte personer for at overvinde stigmatiseringen og udelukkelsen som grønlænder.
Elisa flytter tilbage til London da arbejdet med filmen er afsluttet, der kan hun bedre end i Danmark være sin grønlandskhed bekendt.
Inden hun rejser og også efter hun er rejst bliver hun den forløsende faktor mellem Martin og Solvej. Ligesom hun giver Solvej stødet til at vedkende sig sin fortid og etnicitet. Netop der overrasker romanen, for pludselig er det som om, det etniske der har båret handlingen gennem hele bogen, kommer til kort overfor menneskelige problemer. Elisa glemmer sig selv for at hjælpe andre og det fælles menneskelige får det sidste ord i denne medrivende roman.
Opsummering
Titel: Opgangen (2021)
Forfatter: Auja Lynge, Grønland
Handling: I en københavnsk opgang mødes grønlænderen Elise, den færøske vicevært Solvej og lægen Martin – alle fanget mellem fortid, skam og længsel.
Temaer: Identitet, etnicitet, fællesskab, kvindeliv, stigmatisering, kærlighed og forsoning.
Stil: Realistisk, nutidig og socialt engageret.
Budskab: At overvinde skam og udelukkelse kræver selvopgør, empati og mod til fællesskab.
