Angela Davis’ erindringer er medrivende og absolut underholdende læsning, der også gør læseren klog på menneskelivets mangfoldige vilkår og kaster lys over skjulte historiske kendsgerninger.

Angela Davis blev arresteret den 13. oktober 1970 i New York City. Hun havde været på flugt, efter der var udstedt en arrestordre i august samme år. Hun blev anklaget for sammensværgelse, kidnapning og mord. Anklagerne stammede fra en gidseltagning ved en retssal i Marin County, Californien, den 7. august 1970, hvor fire personer, herunder en dommer, blev dræbt. Våbnene, der blev brugt under aktionen, var registreret i hendes navn, hvilket dannede grundlaget for anklagen mod hende. Hun sad fængslet i cirka 16 til 18 måneder og blev løsladt mod kaution i februar 1972. Den 4. juni 1972 blev hun frifundet for alle anklager af en jury.

Bogens komposition er en rammefortælling, hvor rammen er hendes arrestation, fængsling og fængselsophold. Inden for denne ramme skriver hun om barndomshjemmet, studierne, de personlige kampe og frem for alt kampene mod racediskrimination og fattigdom.

Skole og studier

Hun flyttede fra det raceopdelte Alabama til New York som 15-årig, efter hun fik et stipendium fra en kvækerorganisation (American Friends Service Committee), der placerede sorte elever fra Sydstaterne i integrerede skoler i Nordstaterne. Hun kom ind på det progressive private gymnasium Elisabeth Irwin High School i Greenwich Village, Manhattan. Hun var afventende og på vagt i disse omgivelser, hvor hun i begyndelsen var den eneste sorte elev blandt hvide. Efterhånden faldt hun til, og det var her, hun i historietimerne hørte om socialismen. På egen hånd læste hun Det kommunistiske Manifest, og det ramte hende som et lyn. Hun indså, at minoriteternes kamp for frigørelse og ligestilling var forbundet med arbejderklassens frigørelse. Når proletariatets frigørelse var realiseret, ville grundlaget for befrielsen af alle undertrykte grupper i samfundet være lagt.

Studier på Europas eliteuniversiteter

Efter gymnasiet fortsatte hun sine studier på Brandeis University, og det var her, hun mødte den berømte filosof Herbert Marcuse, der gav hende privat undervisning. Han introducerede hende for den kritiske teori og overbeviste hende om, at filosofi ikke blot handlede om støvede bøger, men kunne bruges som et værktøj til at forstå og ændre samfundet.

Hendes hovedfag var oprindeligt fransk litteratur, og i sit tredje studieår (1963–1964) rejste hun til Frankrig, hvor hun studerede ved det berømte Sorbonne i Paris. Det var her, hun for alvor dykkede ned i europæisk kultur og sprog, men det var også her, hun blev politisk vakt på en ny måde. Det var kort efter Algierkrigen, og hun lagde mærke til, at det borgerlige Frankrig forstod at marginalisere og usynliggøre folk fra kolonierne på præcis samme måde, som man gjorde med sorte i USA.

Da Angela Davis ønskede at gå i dybden med marxisme og kantiansk filosofi, tog hun til Frankfurt i Tyskland for at studere ved Johann Wolfgang Goethe-Universität. Her blev hun undervist af en anden af tidens helt store tænkere, Theodor Adorno, som Marcuse personligt havde anbefalet hende at studere under.

Filosofi handlede ikke om støvede bøger — det var et værktøj til at forstå og ændre samfundet.

Hjemmefronten

Samtidig med at hun var opslugt af sine studier i Europa, blev hun urolig over udviklingen i USA. De mange sorte borgerrettighedsbevægelser, der opstod i denne periode, afstedkom voldsomme overgreb og terror fra racistiske kredse. Det er gribende at læse om den unge Angelas reaktion på eksempelvis kirkebombningen i Birmingham, Alabama (1963), hvor fire unge piger, som hun kendte personligt, blev dræbt. Denne tragedie forstærkede hendes overbevisning om, at hun ikke kunne nøjes med at studere litteratur, men måtte forstå de underliggende politiske systemer.

Begivenheder som dannelsen af Black Panther Party i 1966 og de store raceoptøjer – eksempelvis i Los Angeles i 1965 – gjorde det svært for hende at blive i det forholdsvis rolige akademiske miljø i Tyskland. Hun ønskede at bruge sin viden og energi direkte i kampen for sorte amerikaneres rettigheder. Derfor vendte hun tilbage til USA for at færdiggøre sin doktorgrad og samtidig kaste sig ind i det politiske arbejde som aktivist.

Tilbage i USA

Hun blev snart involveret i arbejdet for de sortes rettigheder og mødte de rette mennesker i den sammenhæng. Gradvist engagerede hun sig dybere i kampen og oplevede på tæt hold mord og uretfærdigheder begået mod sorte af ordensmagten – der altid havde det politiske og juridiske system i ryggen.

Hun havde mange venner blandt de sorte pantere, men i modsætning til den officielle propaganda var hun aldrig medlem af partiet. I virkeligheden var der flere fraktioner inden for panterne, og det er absurd at fremstille dem som en ensartet gruppe, således som pressen yndede at gøre det.

Angela Davis oplevede også en del mandschauvinisme inden for den sorte bevægelse, og som feminist var det noget, hun på ingen måde tolererede.

Politisk fandt hun sig selv som kommunist, og efter lange overvejelser meldte hun sig ind i Amerikas Kommunistiske Parti. Inden for partiet kunne hun arbejde med det, hun troede på: en samlet løsning på minoriteternes problemer gennem proletariatets kamp mod økonomisk undertrykkelse – en undertrykkelse, der ramte alle arbejdere uanset hudfarve.

The Soledad Brothers

Det forhindrede ikke, at hun opretholdt tætte relationer til sorte aktivister. Hun involverede sig især i den såkaldte “The Soledad Brothers”-sag. Navnet stammer fra Soledad State Prison i Californien, hvor de alle tre sad fængslet i 1970. De blev anklaget for at have dræbt en hvid fængselsbetjent, John Vincent Mills, som hævn for, at en anden betjent kort forinden havde skudt og dræbt tre sorte indsatte under en gårdtur. Sagen mod “The Soledad Brothers” blev hurtigt en international cause célèbre. Mange aktivister betragtede dem som politiske fanger, der var blevet udpeget på grund af deres politiske overbevisning og militante modstand mod fængselssystemet snarere end på grund af egentlige beviser.

Angela Davis beskriver, hvilket chok det var for hende, da lillebroren til en af “The Soledad Brothers” – George Jacksons lillebror – forsøgte at befri sin bror med våben under en retssag. Under den efterfølgende skyderi blev flere personer dræbt, og denne episode blev sammenkædet med Angela Davis, som man påstod var ejer af de anvendte våben. Det hele førte til 16 måneders fængsling med alle de ydmygelser og nederdrægtigheder, der fulgte med. Vil man have indblik i dette, skal man læse denne medrivende fortælling.