Den dekonstruerede shaman – Alice Beck Kehoe og kritikken af shamanismebegrebet

Den dekonstruerede shaman – et kig ind i en udfordrende forskning

Alice Beck Kehoe: Shamans and Religion – An Anthropological Exploration in Critical Thinking (2000)

Alice Beck Kehoes Shamans and Religion er et opgør med antropologiens brug af begrebet “shamanisme”. Hun viser, hvordan generaliseringer – især hos Mircea Eliade – har udvandet begrebet, og argumenterer for en mere præcis, etnografisk forankret brug. Bogen er både en dekonstruktion og en demonstration af kritisk tænkning som metode.

Alice Beck Kehoe: Shamans and Religion (2000)

En antropologisk irritation bliver til en bog

Kehoe underviser i antropologi ved University of Wisconsin–Milwaukee. I undervisningen og på internationale konferencer så hun gang på gang, hvordan begreberne shaman og shamanisme blev brugt alt for bredt og ukritisk. Det fik hende til at undersøge, om tiden var moden til at gennemgå hele traditionen kritisk – resultatet er denne bog.

Bogen består af kritiske essays, hvor hvert essay undersøger et eksempel på fejlagtig brug af begrebet. Hovedskytset rettes mod Mircea Eliade og hans berømte værk Le chamanisme et les techniques archaïques de l’extase (1951).

Fra Sibirien til hele verden – et begreb mister sin afgrænsning

Bogen indleder med en præcis etnografisk beskrivelse af shamaner i deres oprindelige sibiriske sammenhæng. Derefter viser Kehoe, hvordan antropologer og religionshistorikere gradvist har udvidet begrebet til så mange forskellige fænomener, at “shamanisme” næsten mister enhver mening.

Eliades romantiske forestilling om de “ædle vilde” gør ham ifølge Kehoe blind for kulturelle og historiske nuancer. Alt fra palæolitiske menneskegrupper til nulevende nomader bliver samlet i én kategori – en metodisk problematisk sammenblanding.

Et mere præcist alternativ

Kehoe mener ikke, at man skal opgive begrebet shamanisme – men bruge det stramt og metodisk:

• Begrebet hører hjemme hos de sibiriske folkeslag, der selv bruger termen.
• Det kan eventuelt udvides til kulturer i det nordlige Eurasien og Nordamerika, hvor praksisserne er beslægtede.
• Men global brug uden lokal forankring er misvisende.

Et globalt begreb – men ikke i Kehoes forstand

Kehoe erkender også, at begrebet i dag lever videre i en folkelig og politisk diskurs, som ikke lader sig styre af akademiske definitioner.

Et eksempel illustrerer dette:

En yanomami-shabori fra Brasilien deltog i en urfolkskonference og bar bagefter en miniature af en samisk nådjetromme om halsen. “Jeg er shaman, og dette er en samisk shaman-tromme,” sagde han – som om traditionerne var direkte forbundne. Det viser, hvordan Eliades bredde definition har skabt et globalt populærbegreb, som lever sit eget liv.

Målgruppe og vurdering

Bogen henvender sig primært til studerende i antropologi og religionshistorie. Den kræver noget forkundskab, ikke på grund af sproget, men fordi diskussionerne hviler på store teoretiske traditioner.

For den, der ønsker at forstå, hvorfor shamanisme er et problematisk analytisk begreb, er Kehoes bog dog både skarp, modig og nødvendig.

Punktopsummering

• Forfatter: Alice Beck Kehoe.
• Bogtype: Kritiske essays om shamanismebegrebets anvendelse.
• Kritik:
  • Eliades universalisering af ekstase.
  • Sammenblanding af vidt forskellige kulturer.
  • Romantisk idé om de “ædle vilde”.
• Alternativt syn: Brug begrebet lokalt og etnografisk præcist.
• Styrker: Modigt opgør og skarp metodik.
• Begrænsninger: Kræver faglig baggrund; den brede diskurs bruger allerede Eliades definition.
• Eksempel: Yanomami–sami-koblingen som illustration af globalt begreb.