Grundidé: lyd, trance og åndekontakt

Ifølge klassiske etnografiske iagttagelser fremkalder trommens monotone rytme en ekstase hos shamanen og påvirker også de tilstedeværende. Lyden har to samtidige formål: 1) at tilkalde hjælpeånderne, som samler sig “i” trommen (den føles tungere), og 2) at skræmme / fordrive fjendtlige ånder. Metalklokker, ringe og klinger på rammen “morer” de velvillige ånder, men virker også afskrækkende på skadelige væsener.

Trommen opfattes samtidig som shamanens bevægelige fartøj og som et kosmisk billede. Den kan være hest eller ren (afhængigt af skindet), båd/årer ved vandpassager, eller endda bue og pil i åndekamp – et samlet, foranderligt redskab i shamanens ritual.

Materialer og konstruktion

Rammetrommen laves af bøjeligt træ (pil, birk m.m.), spændt med råhud. Metalklæder og klingende vedhæng er fæstnet til indersiden eller til en tværgående jernstang. I flere traditioner har rammen udvendige “horn” / forhøjninger, der også fungerer som resonatorer.

Skindets art varierer regionalt og efter erhvervsform: i jægerområder bruges især vilddyr (maral/kronhjort, ren, stenbuk), i pastoralområder oftere hest. Denne forskydning afspejler overgangen fra jagt til husdyrbrug og påvirker også trommens symbolik (hjort/ren vs. hest).

Regionale typer og særtræk

Yakuter (Sakha)

Rund tromme (tyŋyr / dyŋyr) med karakteristisk jernkors som håndtag. Korset forener håndgreb og “verdens fire retninger”. Metaldyr (fugle, fisk) kan hænge på indersiden som hjælpeånder (flyvning / passage gennem vand).

Karagas/Tofa og Søjoter

Store, robuste trommer med to tværgående træbuer (læderremme tolket som rensdyrtømmer og seletøj). Skind ofte maral/ren. Konstruktionen afspejler, at shamanen “rider” sin tromme som et dyr.

Altajfolk og Shorere

Hos Altaj-shamaner udskæres håndtaget tit som en menneskefigur – “trommens ejer”, ofte en forfadershaman, i hvem ånden bor. Shor– og de nordlige turkiske grupper i Minusinsk-området har rige metalvedhæng (sværd/pile), udvendige “horn” på rammen og detaljeret ornamentik.

Buryater og Mongoler

Buryatiske xese er gerne runde med træ- eller jernkors; østlige mongolske (Khalkha) typer kan være ovale med krydshåndtag. I flere beskrivelser er skindet uden maleri, men kanten og håndtagene kan være dekorerede.

Den tegnede symbolverden på skindet

Skindets forside fungerer som et kosmologisk kort i tre zoner: øverst himmel, i midten jord/bjerge/floder, nederst underverden. Farverne følger som hovedregel: hvid for himmelske væsener, rød for jordiske/kraftsfulde ånder, sort (sjældnere) for underverdenens kræfter.

Faste motiver

• Verdens træet – birketræer forbinder underverden, jord og himmel.
• Hjælpeånder som dyr og fugle – rovfugl = flyvning, fisk = passage i vand/underverden.
• Beskyttelsesånder – Atkačy og “kongesønnen med seks sværd”.
• Syv røde kvinder og syv sorte mænd – bjergenes og underverdenens ånder.
• Shamanen selv og forfader-shamanen – ses ofte sammen på skindets midterzone.

Bagsiden – shamanens personlige verden

Hvor forsiden er en offentlig kosmologi, er bagsiden shamanens personlige arbejdsflade: håndtag, riller, klokker og metalrør, som han alene kontrollerer og “læser” under kamlanien.

Ritualer, indvielse og ejerskab

En tromme fremstilles og “vækkes” i et særligt ritual. Shamanen må erobre dyrets sjæl, hvis skind dækker trommen. På maral-trommer males maralen; på hesteskin kan der males en rød hest. Trommen kan ses som slægtens ejendom, og ved kamlanien “flytter” hjælperånderne ind i den. Skade på håndtaget ansås som dødsensfarlig for shamanen.

Figurer

Konklusion

Den sibiriske shaman-tromme er på én gang instrument, fartøj og kosmos i miniature. Forsiden samler traditionens fælles kosmologi, mens bagsiden er shamanens praktiske, personlige grænseflade. Sammen gør de trommen levende: et lydende verdensbillede, som bærer shamanen mellem verdenerne.

Kilder (udvalg)

• N.P. Dyrenkova: Атрибуты шаманов у турецко-монгольских народов Сибири, MAE RAN.
• Juha Pentikäinen: Shamanism and Culture (2010).
• Materiale fra Atlas KMNS og Posredi.ru.

Litteratur og kilder

Engelsk

• Ronald Hutton: Shamans: Siberian Spirituality and the Western Imagination. London: Hambledon Continuum, 2001.
  Et kritisk historisk værk om, hvordan begrebet ‘shamanisme’ blev formet i europæisk tænkning. Hutton viser både fascinationen og misforståelserne omkring de sibiriske traditioner.
• Alexander & Luba Arbachakov: The Last of the Shor Shamans. Moon Books (John Hunt Publishing).
  Dokumentation af shamanismen hos Shor-folket i det sydlige Sibirien. En sjælden og troværdig feltbaseret skildring, ledsaget af billeder af trommer, masker og ritualer.
• Mircea Eliade: Shamanism: Archaic Techniques of Ecstasy. Princeton University Press, 1964.
  Klassikeren, som forbandt sibirisk shamanisme med et globalt religionshistorisk perspektiv. Værket er teoretisk, men stadig uomgængeligt for forståelsen af ekstase og ånderejse.
• Juha Pentikäinen: Shamanism and Culture. Helsinki: Etnika / Etnolore, 2010.
  Klart, antropologisk værk om shamanismens kognitive og symbolske univers – herunder opdelingen mellem trommens offentlige og personlige sider.
• Mihály Hoppál (ed.): Shamanism in Eurasia. 2 vols. Budapest: Akadémiai Kiadó, 1992.
  Omfattende tværfaglig antologi om shamanisme i hele Eurasien, med mange bidrag om symbolverden, rituelle redskaber og ikonografi.
• Waldemar Bogoras: The Chukchee. Jesup North Pacific Expedition, Vol. 7. New York: AMNH, 1904–1909.
  Etnografisk klassiker om de nordøstlige folkeslag – med detaljerede beskrivelser af trommer, ånder og trance.
• Andrei A. Znamenski: Shamanism in Siberia: Russian Records of Indigenous Spirituality. Leiden/Boston: Brill, 2003.
  En samling oversatte russiske kilder, uvurderlig for forståelsen af de oprindelige beskrivelser af shamanernes praksis.
• S. M. Shirokogoroff: Psychomental Complex of the Tungus. London/Shanghai: Kegan Paul, 1935.
  Etnografisk hovedværk om Evenk-folkets kosmologi og trommens psykologiske funktion som “kommunikativ grænseflade”.
• A. F. Anisimov: “The Shaman’s Tent of the Evenks and the Origin of the Shamanistic Drum.” Arctic Anthropology 1(2), 1963.
  Kort, men centralt essay om trommens symbolske struktur og kosmologiske betydning.

Russisk

• Дыренкова, Н. П.: Атрибуты шаманов у тюрко-монгольских народов Сибири. Ленинград: МАЭ РАН.
  Klassisk systematisk gennemgang af trommens konstruktion, materialer og ikonografi hos Altaj-, Shor- og Khakass-folkene.
• Анисимов, А. Ф.: Космологические представления народов Севера. Москва–Ленинград: АН СССР, 1958.
  Om de nordlige folks verdensbillede og kosmologiske lag, herunder trommen som miniature af universet.
• Потапов, Л. П.: Алтайское шаманство. Новосибирск: Наука, 1991.
  Detaljeret monografi om altajisk shamanisme, trommetraditioner og ritualer.
• Базилов, В. Н. (ред.): Шаманство у народов СССР. Москва: Наука, 1984.
  Samleværk om shamanismens etnografi i Sovjetunionens mange regioner – et centralt referenceværk.
• Богораз, В. Г.: Чукчи. Религия. Санкт-Петербург: РАН (репринт).
  Detaljeret kildemateriale om trommer, ekstase og åndeopfattelser blandt Chukchi-folket.
• Прокофьева, Е. Д.: Artikler om shamanisme og bubre i MАЭ-udgivelser (1940–1960’erne).
  Om shamanens udstyr, metalvedhæng og symbolverden.

Nordisk og øvrige

• Nationalmuseet (København): Ånder og mennesker. Udstillingskatalog. København: Nationalmuseet.
  En formidlingsrig introduktion til åndeverdener og shamanisme i arktiske og sibiriske kulturer, med billeder af originale trommer og ritualgenstande.
• Kerstin Eidlitz Kuoljok: Bilden av universum: Föreställningar om världsalltet i lappländsk shamanism. Stockholm: Almqvist & Wiksell, 1969.
  Et grundlæggende religionshistorisk værk om nordisk og samisk kosmologi – værdifuldt til sammenligning med sibiriske billedverdener.
• A. Irving Hallowell: Artikler om noaide-tradition og bevidsthedsrejser i samisk shamanisme.
  Relevant for forståelsen af trommen som kognitivt og auditivt kort over verdenerne.
• Roberte Hamayon: La chasse à l’âme. Paris: Société d’Ethnologie, 1990.
  Analyse af jagtmetaforik og åndejagt – tæt beslægtet med de begreber, der findes i sibirisk shamanisme.

Bemærkning:
Der udgives mange populærbøger om shamanisme i dag, men de bygger sjældent på originalt feltarbejde. Man bør især undgå værker som “Shamaner – mellem ånder og mennesker” af Merete Demant Jakobsen, der er overfladisk og mangler kendskab til den russiske og nordasiatiske kildetradition. For et solidt, videnskabeligt grundlag er ovenstående titler mere end tilstrækkelige.

Læs også: Et møde med steppernes ånd – Chinggis Khan i Prag, hvor en shamantromme fra den mongolske verden også indgår i udstillingen.