Ramon J. Sender – Sort Messe: vold, poesi og besættelse i Caribien

Ramon J. Senders roman Sort Messe (Epitalamio del Prieto Trinidad, 1942) er en brutal, men samtidig poetisk fortælling fra en straffekoloni i Caribien. Handlingen udspiller sig i en atmosfære af vold, dans og dødsdrift, hvor magtbegær, seksualitet og overlevelse driver personerne frem i et samfund på randen af opløsning. Midt i kaos står den unge Nina Lucha – den naive brud, som hele øen i bogstavelig forstand kæmper om.

Sender blander rå realisme med grotesk symbolik, og romanens personer pendulerer konstant mellem ondskab, ømhed og absurditet. Resultatet er en intens, anarkistisk fortælling, hvor selv de mest hærdede skikkelser pludselig viser glimt af menneskelighed.

Bogen udkom på dansk i 1949 (Sort Messe, J.H. Schultz Forlag) og er et af de værker, Sender skrev i eksil i Mexico efter den spanske borgerkrig.

I en besættende brutal realisme forenet med en forunderlig poesi blotlægger romanen menneskeskæbner og begivenheder under et oprør i straffekolonien. Det er længe siden, jeg har læst noget så medrivende og overraskende: tempoet er vildt, og undervejs måtte jeg flere gange spørge mig selv, hvilken slags litteratur jeg egentlig læste – stor romankunst eller en knaldroman? Til sidst måtte genretvivlen vige for fortællingens momentum.

Bogen begynder, hvor øens konge, den snæversynede og bestialske Sorte Trinidad, henter sin unge brud Nina Lucha på fastlandet. Næppe er brudeparret gået i land, før Trinidad myrder to fanger, der er kommet for at hylde ham. Samme aften myrdes han selv – inden han når at smage bryllupsnattens sødme.

Øen er en åben fangelejr. Forestillingen om Ninas jomfruelighed går som en besættelse hen over øen: de ærbare kvinder misunder hende og ønsker hende det værste; mange mænd mener, de har ret til hende; indianerne håber, hun kan bringe regn; skolelæreren forelsker sig mod sin vilje. En kamp på liv og død om besiddelsen af Nina Lucha udspiller sig mellem øens værste skurke. Hele øen gnistrer af anarkistisk, festlig og dødsensfarlig spontanitet, båret af conga, rumba og drukkenskab. Ved en midnatsfest – hvor liget af den døde Trinidad deltager – synges der:

”Hvem har du efterladt pigen til,
Trinidad?
Sig os det, før du går,
Trinidad?
Hvem har du efterladt pigen til,
Trinidad?
Er det til Tvillingen,
Trinidad,
eller måske til Seksfinger
Trinidad?”

Den skønne, men hvinende naive pige er imidlertid forsvundet, mens kampen raser. Hendes enfoldige renhed afvæbner igen og igen øens rå personer, der i glimt forandres. Forfatteren har sikkert greb om de mange persontegninger og bruger bevidst stereotype forestillinger om forhærdede skikkelser, der går amok i varmen på små isolerede øer – også indianerne – men uden at umenneskeliggøre dem. Som hos Steinbeck (Dagdriverbanden, Perlen) rummer de afstumpede karakterer spor af menneskelighed. Mange er ikke onde af omstændighederne – de er det af natur; netop derfor er deres pludselige omslag så bemærkelsesværdige. En længsel efter retfærdighed og en kulturel orden forvandler den truende situation, men efter øens egne normer. Skæbnen for pigen, skolelæreren og indianerne må læses i bogen – den røber jeg ikke her.

Om forfatteren. Ramon J. Sender (1901–1982) var en af sin tids betydeligste spanske forfattere. Han kæmpede mod Franco under borgerkrigen og levede siden i eksil i Mexico. Sort Messe (1942) hører til eksilværkerne.

Ramon J. Sender: Sort Messe. J.H. Schultz Forlag, København 1949.  |  Forfatterfoto: 1968.

Hovedtemaer i Sort Messe

• Allegori over magt, vold og begær i et lukket samfund.
• Brutal realisme blandet med grotesk poesi og symbolik.
• Personer, der pendulerer mellem rå ondskab og menneskelige glimt.
• Kollektiv besættelse, sociale normbrud og jagten på orden i kaos.