Patrice Lumumba – idealisme, koloniernes sidste krampetrækninger og en drøm om fremtiden

Patrice Émery Lumumba (1925–1961) var blot 36 år gammel, da han blev myrdet – men på de få år han stod på verdensscenen, nåede han at blive både et symbol på Afrikas befrielse og et offer for den kolde krigs kynisme.

Han voksede op i det belgisk-koloniserede Congo og arbejdede sig frem som autodidakt postembedsmand og skribent. Med sin veltalenhed og kompromisløse tro på et forenet og retfærdigt Afrika blev han en ledende figur i den panafrikanske bevægelse. Da Congo i 1960 opnåede uafhængighed, blev han landets første demokratisk valgte premierminister.

En ny stat og gamle interesser

Lumumbas vision var klar: et samlet, neutralt og økonomisk uafhængigt Congo. Men netop den kombination gjorde ham farlig – ikke bare for Belgien, men også for USA.

Belgien havde gennem årtier udplyndret Congo for naturressourcer – først elfenben og gummi, siden kobber, guld, uran og diamanter. Kolonimagten havde ikke tænkt sig at slippe denne rigdom, selv efter den formelle uafhængighed. Da oprør og uro brød ud i Katanga-provinsen, hvor mange belgiske selskaber havde interesser, støttede Belgien en udskillelse, som kunne sikre fortsat kontrol.

USA’s interesse var anderledes, men ikke mindre magtfuld. I begyndelsen af 1960’erne frygtede Washington, at Sovjetunionen ville få fodfæste i Afrika. Lumumba, som forsøgte at søge støtte både mod øst og vest, blev hurtigt betegnet som “en afrikansk Castro”. CIA’s direktør, Allen Dulles, udpegede ham som “en trussel mod den frie verden”.
Congo var på det tidspunkt en af verdens vigtigste kilder til uran – det uran, der havde været brugt i atombomben over Hiroshima – og kontrollen over landet blev et geopolitisk anliggende.

Lumumba forsøgte at holde fast i neutralitet og national enhed, men blev svigtet af både FN og sine egne allierede. Belgische officerer deltog i planlægningen af hans fangst og overværede hans henrettelse, mens CIA ydede logistisk og politisk støtte. Den 17. januar 1961 blev han dræbt i Katanga – hans lig opløst i syre for at slette ethvert spor.

Alligevel blev hans navn stående som et symbol på den moralske dimension i Afrikas befrielse: kampen mod kolonial grådighed og stormagternes indblanding.

Congos leder midt i billedet  Patrice Lumumba i Bruxelles 1960-01-26 Foto: Gryde, Harry

Hvis Patrice Lumumba havde levet

Lad os et øjeblik forestille os, at kuglerne i Katanga aldrig blev affyret.
At Lumumba, træt men urokkelig, overlevede sine fjender og vendte tilbage til Leopoldville som landets leder.
Han ville have insisteret på, at Congo ikke skulle være nogen andens brik — hverken for Øst eller Vest — men et land, der selv banede sin vej.

De belgiske selskaber ville være nationaliseret, ikke i hævnens navn, men som begyndelsen på økonomisk uafhængighed.
Mineralerne – kobber, guld, diamanter og uran – ville have finansieret skoler, hospitaler og jernbaner.
Energiproduktion fra floderne ville have givet lys til landsbyer og industri.
Et nyt universitet i Kisangani ville have uddannet lærere og læger på swahili og fransk.
FN ville have kaldt Congo det afrikanske mirakel – en stat, hvor idealisme og social retfærdighed gik hånd i hånd.

Lumumba selv ville være blevet gråhåret og træt, men han ville have set sine børn vokse op i et land, der ikke længere frygtede udnyttelse.
Han ville have rejst til Addis Ababa og Nairobi og talt for et stærkere afrikansk fællesskab – ikke mod nogen, men for noget.
Hans navn ville stå i samme ånd som Nkrumah og Mandela, men uden martyrglorien – som en statsmand, der viste, at frihed også kan bygges.

Og her i Danmark ville vi stadig have drukket en Lumumba – men ikke som en sød og ironisk vinterdrik,
heller ikke som et kuriosum fra 1950’erne –
men som en skål for det Afrika, han troede på.

Videre læsning og nyere værker

Ludo De Witte – The Assassination of Lumumba (1999 / rev. 2021)
Den klassiske og stadig mest grundige dokumentation af mordet, med belgiske og amerikanske kilder.

Stuart A. Reid – The Lumumba Plot: The Secret History of the CIA and a Cold War Assassination (2023)
Nyeste store værk; bygger på afklassificerede CIA-dokumenter og viser, hvor tæt USA var på planlægningen.

Siddharth Kara – Cobalt Red: How the Blood of the Congo Powers Our Lives (2023)
En nutidig undersøgelse af mineraludvinding og moderne afhængighed af Congos ressourcer.

Georges Nzongola-Ntalaja – Patrice Lumumba (2002, Oxford University Press)
Kort, skarp og akademisk biografi af en kongolesisk historiker.

David Van Reybrouck – Congo: The Epic History of a People (2010)
Stor historisk fortælling om landet fra kolonitid til nutid, med litterær kraft og antropologisk blik.