Hermann Hesse og Monte Verità – drøm og kritik af Sandhedsbjerget

Monte Verità i Schweiz var et fristed for alternative livsformer og spirituelle eksperimenter. Hermann Hesse besøgte stedet flere gange, men hans værker afslører en dobbelthed: fascinationen af frihed og natur – og advarslen mod tomme modediller og flugt fra livet.

Monte Verità — ‘Sandhedsbjerget’ ved Ascona i Schweiz — var i begyndelsen af 1900-tallet et fristed for dem, der ville eksperimentere med nye livsformer. Her søgte kunstnere, filosoffer, anarkister og mystikere sammen i et opgør med industrialiseringens og bourgeoisiens normer. Stedet blev både et åndeligt laboratorium og et socialt eksperiment, hvor idéer om vegetarisme, naturkultur, nøgenbadning, teosofi og østlig filosofi blomstrede.

Dans, leg og kropslig frihed på Monte Verità

Jeg forsøgte billedet genkendelse på Googles med ovenstående foto. Det kunne ikke lade sig gøre og det er noget vi skal tænke over! Vi styres i mange henseende af puritanske amerikanske værdier der langsomt men sikkert indskrænker vores horisont.

Monte Verità-bevægelsen

Monte Verità blev grundlagt omkring år 1900 af Henri Oedenkoven og Ida Hofmann. Det tiltrak hurtigt tænkere og kunstnere fra hele Europa, som søgte enkle og spirituelle livsformer. Man praktiserede vegetarisme, sol- og luftbade, alternative terapier, og eksperimenterede med både anarkistiske og spirituelle idéer. Blandt besøgende var Carl Gustav Jung, Rudolf Steiner, Paul Klee og Hermann Hesse.

Hermann Hesse og Monte Verità

Hermann Hesse, som boede i Montagnola nær Ascona fra 1919, besøgte Monte Verità flere gange. Han var draget af tankerne om frihed, natur og åndelig fordybelse. Samtidig var han skeptisk overfor det, han opfattede som modediller og uforpligtende snak blandt kunstnere og spirituelle søgere.

Hvem kom der?

En lang række kendte europæiske kunstnere, filosoffer og intellektuelle kom forbi eller slog sig ned for en tid, fx:

Carl Gustav Jung

Hermann Hesse

Paul Klee

Rudolf Steiner

Franz Kafka besøgte området

Erich Maria Remarque og andre forfattere og kunstnere.

Kritik og ambivalens i hans værker

I romanen ‘Peter Camenzind’ (1904) beskriver Hesse et miljø, der minder om Monte Verità. Her latterliggør han kunstnere og intellektuelle, der næppe blev til noget, som hellere knælede for Buddha, Zarathustra eller Zeus end havde en enkel tro på Gud. I ‘Glasperlespillet’ (1943) vendte Hesse sig igen imod den rene åndsverden: Josef Knecht indser, at et liv i isoleret metafysik er utilstrækkeligt, og forlader Castalia for at leve blandt mennesker.

Konklusion

Monte Verità blev for Hesse både et symbol på længslen efter en friere, mere sand livsform og en advarsel om faren ved åndelige modefænomener uden ansvar og virkelighedsforbindelse. Hans værker rummer derfor en dobbelthed: de drømmer om det spirituelle og naturlige, men advarer samtidig mod flugt fra det konkrete menneskeliv.

Hermann Hesse i Montagnola nær Ascona ikke langt fra  Monte Verità. Hermann Hesse-museet, Montagnola

Punktopsummering

Monte Verità i Schweiz var i begyndelsen af 1900-tallet et fristed for kunstnere og filosoffer, der søgte alternative livsformer.

Bevægelsen, der tiltrak folk som Carl Gustav Jung og Paul Klee, eksperimenterede med vegetarisme, naturkultur og teosofi.

Forfatteren Hermann Hesse besøgte stedet flere gange og var tiltrukket af dets frihed, men også skeptisk over for det, han opfattede som åndelige modediller.

Hesses ambivalente forhold til Monte Verità afspejles i hans værker, hvor han både drømmer om det spirituelle og advarer mod at flygte fra det konkrete liv.

Note om andre besøgende på Monte Verità

Monte Verità var ikke kun et tilflugtssted for Hermann Hesse. Stedet tiltrak en bred kreds af europæiske intellektuelle og kunstnere:

• Carl Gustav Jung (1875–1961) – schweizisk psykiater, grundlægger af den analytiske psykologi og kendt for begreberne arketyper og kollektivt ubevidste.
• Paul Klee (1879–1940) – schweizisk-tysk maler, tilknyttet Bauhaus, berømt for sine farvemættede og poetiske billedverdener.
• Rudolf Steiner (1861–1925) – østrigsk filosof og esoteriker, grundlægger af antroposofien og Waldorfskolerne.
• Franz Kafka (1883–1924) – tysksproget forfatter fra Prag, kendt for romaner som Processen og Forvandlingen.
• Erich Maria Remarque (1898–1970) – tysk forfatter, især kendt for antikrigsromanen Intet nyt fra Vestfronten.

Monte Verità blev dermed et kulturelt mødested, hvor psykologer, malere, filosoffer og forfattere eksperimenterede med nye livsformer – og hvor Hesses ambivalens fremstår endnu tydeligere.