Den listige – Djævelens skikkelser, betydning og folklore i russisk tradition
Den listige – Djævelens skikkelser i russisk folklore og teologi
I russiske og slaviske versioner af Fadervor nævnes ordet лукавый (lukhavyj), der betyder ”den listige”. Det antyder, at Djævelen i russisk folklore og teologi ikke kun er ond, men også en snu og forførende skikkelse, der tillægges rollen som teknologisk vejleder for mennesket.
I forordet til P.D. Ouspenskys Talks with a Devil fremhæver John G. Bennett, at ordet лукавый i gamle slaviske og russiske versioner af Fadervor betyder ”den listige”, og at man i bønnen derfor beder: ”fri os fra den listige”. I moderne oversættelser gengives dette oftest som ”den onde”, hvilket udvisker ordets flertydighed.
I russisk og kirkeslavisk betyder лукавый ikke blot ond, men snu, forførerisk og opfindsom. Det åbner for en forståelse af Djævelen som en teknologisk forfører – én der giver mennesket viden, redskaber og færdigheder, som gør det uafhængigt af Gud. Denne idé findes både i Bennett, østslavisk folklore og i apokryfe kristne tekster.
Djævelen som teknologisk forfører
I slavisk folklore tillægges Djævelen ofte rollen som den, der lærte mennesket at bruge ild, smedejern, alkohol og skrift. Disse teknikker fremstilles i flere legender som farlige, fordi de giver mennesket evner, som ikke længere kræver guddommelig beskyttelse. Dette minder om traditioner fra Enoks Bog, hvor de faldne engle lærer menneskene krigskunst og magiske kunstgreb.
Folklorens forskellige figurer
| Navn | Betydning og rolle |
|---|---|
| Лукавый (Lukhavyj) | Den snu, listige og forførende – anvendt i kirkeslavisk Fadervor. |
| Чёрт (Chort) | Folkelig djævel – naragtig, bedragerisk og flittig figur i folkehistorier. |
| Бес (Bes) | Lille dæmon – forbindes med sygdom, fristelse eller psykisk uro. |
| Дьявол (Djavel) | Den klassiske teologiske Djævel – af græsk/latin oprindelse. |
| Шайтан (Shaitan) | Muslimsk påvirket dæmon – udbredt i sydrussisk og tatarisk folklore. |
| Леший (Leshy) | Skovånd – naragtig, vild og til tider djævelsk, med et glidende overlap. |
Punktopsummering
- I russiske versioner af Fadervor bruges ordet лукавый, som betyder ”den listige”.
- Ordet antyder en snu og forførende Djævel, ikke kun en ond skikkelse.
- I slavisk folklore gives Djævelen rollen som teknologisk forfører: ild, smedejern, skrift m.m.
- Djævelen optræder i mange former – fra den naragtige Chort til den teologiske Djavel.
- Motivet ”Smeden, der rider på djævlen” er et centralt folkloristisk billede, især hos Gogol.
