Rolf Stenersen: Edvard Munch – Nærbillede av et geni – et personligt portræt af en nordisk mester

Rolf Stenersen: Edvard Munch – Nærbillede av et geni – (Fakkel-serien / norsk)

Rolf Stenersens bog er en af de mest personlige og indsigtsfulde portrætter af Edvard Munch. Som nær ven og fortrolig til kunstneren skrev han ikke på afstand, men ud fra egne oplevelser og observationer. Resultatet er et levende og usædvanligt intimt indblik i en af Nordens største kunstnere.

Bogen ”Nærbillede av et geni” er udkommet i flere oplag. Den udgave, jeg har læst – 5. oplag – rummer alle de tilføjelser, som forfatteren Rolf Stenersen har indarbejdet gennem tiden. Første udgave udkom i 1944, samme år som Edvard Munch døde, og bogen bygger udelukkende på Stenersens egne oplevelser og undersøgelser. Men det er ikke et problem – snarere tværtimod: Ingen kendte Munch så godt som Rolf Stenersen, og netop derfor er det et usædvanlig personligt og levende portræt, vi får i hånden.

Edvard Munchs portræt af  Rolf Stenersen

Bogens struktur er bygget op omkring de faser i Munchs liv, som Stenersen selv finder centrale – både personligt og kunstnerisk. Han viser, hvordan Munchs maleriske stilskift hang nøje sammen med livets omvæltninger, sociale brud og helbredsmæssige kriser. Hvert kapitel belyser en særlig facet af kunstnerens tilværelse: forholdet til billederne, kvinden og døden – og det ensomme arbejde foran lærredet.

Et af bogens største kvaliteter er dens righoldige anekdotemateriale. Gennem disse små fortællinger kommer vi tæt på Munch som menneske – med al hans indre ængstelse, eksistentielle uro, ambivalens og ensomhed. Stenersen formår at forklare, hvordan netop disse træk formede Munchs kunst og blev drivkraften bag hans vedvarende søgen efter nye udtryk.

Munch var en af de få malere, der blev hovedrig på sin kunst. Men det forandrede hverken hans livsstil eller hans måde at male på. Han kunne finde på at forære sine bedste billeder væk – eller nægte at sælge dem for nogen pris. Den økonomiske succes ændrede ikke hans grundlæggende holdning til kunsten som eksistentielt anliggende.

Alt i alt er dette en overraskende dyb og lettilgængelig introduktion til en af Nordens største kunstneriske skikkelser. Det er en bog, der sagtens kan tåle at blive genlæst.

NB: Da jeg besøgte Munchmuseet i Oslo, så jeg, at bogen nu også findes i en ny udgave med rigt billedmateriale – billeder, man ikke kunne gengive, da bogen oprindeligt udkom i 1944. Måske er den nye udgave endnu bedre end den, jeg her har anmeldt – det må komme an på en prøve.

Kort oversigt i punktform

Udgivelse: Første gang i 1944, udvidet i senere oplag.

Forfatter: Rolf Stenersen – Munchs ven, samler og fortrolige.

Indhold: Personligt baseret skildring af Munchs liv, kriser, stilskift og eksistentielle temaer.

Kendetegn: Righoldigt anekdotemateriale, som bringer Munch tæt på læseren.

Hovedtemaer: Forholdet til billederne, kvinden, døden, ensomheden og kunstens eksistentielle nødvendighed.

Stil: Tilgængelig, levende og uden akademisk afstand.

Relevans: En klassiker i Munch-litteraturen – stadig værd at læse, selv ved siden af nyere billedrige udgaver.

Edvard Munch – To mennesker (De ensomme), 1905

Edvard Munch skabte flere værker med titlen To mennesker, både som maleri og træsnit. Dette billede bærer undertitlen De ensomme og stammer fra en periode, hvor Munch var dybt optaget af døden og erotikken – to kræfter, han oplevede som uløseligt forbundne. Menneskets viljeløse underkastelse under livsdriften, under begæret, fascinerede og foruroligede ham. Han mente, at hele universet var gennemtrængt af denne drift.

Vi befinder os ved strandbredden – det sted hvor jord, himmel og hav mødes. Her står et par: en kvinde i hvid kjole, med ryggen mod os, og lidt bag hende, en mørkklædt mand. Hun ser mod havet. Han stirrer på hende. De to skikkelser bryder den ellers horisontale, næsten drømmeagtige komposition. Billedet er enkelt, men rummer en dirrende intensitet.

Vi mærker spændingen imellem dem. En dragning. Hun står dér – tøvende, fyldt af noget ubestemmeligt, der er ved at tage form i hende. Han venter, rastløs, drevet af begær og afmagt. Mørke og lys, tiltrækning og afstand. Måske mangler der kun en enkelt dråbe måneskin, før hun vender sig mod ham?

Og her som grafik med månens fallos