Sergej Mikhajlovitj Shirokogorov (1887–1939) – etnos-teori, feltarbejde blandt evenki og manchuer og betydning for russisk og kinesisk antropologi

Sergej Mikhajlovitj Shirokogorov (1887–1939) – etnos-teori, Tungus-folk og grænselands-antropologi

Karikatur af S. M. Shirokogorov
S. M. Shirokogorov. “Venskabelige karikaturer. Primorskij-parlamentet” – en humoristisk skitse fra det akademiske miljø i Vladivostok.
Omslag til Shirokogorovs bog 'Etnos'
Sergej Mikhajlovitj Shirokogorov: Etnos – Undersøgelse af de grundlæggende principper for forandringen af etniske og etnografiske fænomener (Shanghai, 1923) – hans hovedværk.

Kort livsforløb

Sergej Mikhajlovitj Shirokogorov (Сергей Михайлович Широкогоров) blev født i Suzdal i 1887 i en uddannet middelklassefamilie. Som ung studerede han i Paris og senere ved universitetet i Sankt Petersborg, hvor han kom i kreds med Vasilij Radlov og andre tidlige russiske etnografer.

Fra 1910’erne foretog han sammen med sin hustru, Elizaveta Robinson-Shirokogorova, en række ekspeditioner blandt tungusiske folk (Evenki/“nordlige tunguser”) og manchuer i Sibirien og Manchuriet. Under borgerkrigen opholdt han sig i Vladivostok og arbejdede ved Fjernøst-universitetet. Efter de bolsjevikiske styrkers sejr forlod han Rusland og slog sig ned i Kina, først i Shanghai og siden som underviser ved universiteter i blandt andet Beijing og Tsinghua. Her fik han stor indflydelse på den tidlige kinesiske antropologi.

Shirokogorov døde i eksil i 1939. Hans arkiver, fotos og lydoptagelser – skabt sammen med Elizaveta – kom til at spille en vigtig rolle for senere studier af Evenki og andre folk i Amur- og Manchurien-regionen.

Feltarbejde i grænselandene

Shirokogorov var blandt de første, der gennemførte langvarigt feltarbejde i de politiske og kulturelle grænselande mellem Rusland, Kina og Mongoliet. Sammen med Elizaveta studerede han:

  • Evenki (tunguser) og andre nordlige folk: sociale strukturer, shamanisme, jagtøkonomi og ritualer i skov- og taigaområderne.
  • Manchuerne langs Amur og i Beijing: klanorganisation, overgangsritualer og forholdet mellem manchu-identitet og kinesisk statsdannelse.
  • Fotografisk og fonografisk dokumentation: optagelser af ritualer og sange samt detaljerede feltdagbøger, der i dag er centrale historiske kilder.

Hans feltarbejde var samtidig præget af perioden: et Russisk Imperium i opløsning, borgerkrig, japansk indflydelse i Manchuriet og fremvæksten af nye kinesiske institutioner. Det gav hans analyser en stærk opmærksomhed på, hvordan etniske fællesskaber formes i kontaktzoner, konflikter og migrationsprocesser.

“Etnos” – teori, indflydelse og kontrovers

Shirokogorov er især kendt for begrebet “etnos”, som han udfoldede i bogen Etnos. Undersøgelse af de grundlæggende principper for forandringen af etniske og etnografiske fænomener (1923). Her definerede han etnos som et historisk stabilt kollektiv med fælles kultur, psykologiske træk og selvbevidsthed, forbundet til et bestemt territorium og bestemt forandring over tid.

Denne forståelse fik enorm gennemslagskraft:

  • I Sovjetunionen og senere Rusland blev “etnos”-tænkningen central i etnografi og nationalitetspolitik.
  • I Kina påvirkede Shirokogorov den tidlige klassifikation af nationale minoriteter og etnisk forskning.

Senere forskning har dog peget på, at hans etnos-begreb let kunne læses i retning af essentialisme og biologisering af kultur og derfor også blev brugt politisk på måder, han næppe selv havde fuld kontrol over. Nyere studier forsøger at nuancere billedet ved at vise, hvordan begrebet voksede frem i konkrete historiske situationer og korrespondancer mellem Rusland, Kina og Europa.

Betydning i et bredere perspektiv

Shirokogorovs arbejde er vigtigt af mindst tre grunde:

  • Han dokumenterede i detaljer livsformer, sprog og ritualer blandt Evenki, Manchuer og andre grupper i Amur- og Manchurien-regionen på et tidspunkt med voldsomme forandringer.
  • Sammen med Elizaveta skabte han et omfattende visuelt og lydligt arkiv, som i dag er uvurderligt for både historikere og de berørte lokalsamfund.
  • Hans etnos-begreb blev – på godt og ondt – en nøglereference i det 20. århundredes etnologi i både Sovjetunionen og Kina og spiller stadig en rolle i diskussioner om etnicitet, folk og nationalitet.

I dag læses Shirokogorov både som pioner og som en kontroversiel figur: en forsker, der forbandt grænselands-feltarbejde med teoretiske ambitioner, og hvis begreber fortsat må diskuteres kritisk.

Udvalgte værker

  • Опыт исследования основных форм шаманства у тунгусов (Om shamanismens grundformer hos tunguserne), 1919
  • Этнос. Исследование основных принципов изменения этнических и этнографических явлений, 1923
  • Social Organization of the Manchus, 1924
  • Psychomental Complex of the Tungus, 1935

Udvalgte kilder og videre læsning

  • Biografiske artikler og nekrologer på russisk (Wikipedia, Burunen.ru, Amur.life, Tuvapravda.ru m.fl.)
  • Anderson & Arzyutov m.fl.: The Etnos Archipelago: Sergei M. Shirokogoroff and the Life History of a Controversial Anthropological Concept, 2019.
  • Senere analyser af Sergej og Elizaveta Shirokogorovs feltarbejde, fotoarkiver og betydning for kinesisk antropologi.

Forfatter

  • Claus Oreskov

    Claus Oreskov er mag.scient. i antropologi med fokus på Arktis, Rusland, oprindelige folk og postkolonial kritik. På Videnslandskaber formidler han analyser af kultur, kunst, religion og historisk erfaring. Læs mere om forfatteren på siden Om Claus Oreskov.

Scroll to Top