A’a fra Rurutu – skabelsesfigur, polynesisk kosmologi og global kunstnerisk inspiration

A’a – En skabende figur fra Rurutu

Figuren A’a fra Rurutu i Polynesien er en af verdens mest berømte “primitivistiske” skulpturer. Den er både et religiøst symbol, et kunsthistorisk ikon og en kilde til inspiration for kunstnere som Picasso og Henry Moore.

Figuren A’a fra Rurutu i Fransk Polynesien er et af de mest gådefulde og ikoniske artefakter fra Oceanien. Den er i dag opbevaret på British Museum og stammer fra øen Rurutu i Australøerne. A’a er blevet fortolket som en skabergud, et forfædrevæsen eller et kosmologisk princip – og dens kraftfulde symbolik har inspireret både forskere og kunstnere.

Oprindelse og beskrivelse

A’a blev i 1821 givet som gave til missionærer fra London Missionary Society, da befolkningen på Rurutu konverterede til kristendommen. Den er udskåret af træ, cirka 1 meter høj, og dens krop er dækket af 30 mindre figurer. Disse figurer – flere med kvindelige træk og spredte ben – er blevet fortolket som symboler på frugtbarhed, fødsel og skabelse. Figuren havde oprindeligt en fallos, som senere blev fjernet, formentlig af missionærer.

Fortolkninger fra oprindelige folk og antropologer

Nutidige polynesiske forskere og kunstnere har genfortolket figuren som en spirituel forfader og et symbol på kosmisk skabelse. Antropologer som Raymond Firth, Peter Buck og Nicholas Thomas har analyseret A’a som en repræsentation af skaberkraft, forfædrekult og komposit guddom. Adam Kuper nævner ikke A’a direkte i sine værker.

Frugtbarhed og symbolik

De mange figurer, der vokser ud af A’a’s krop, kan tolkes som fødende kvinder eller ånder født af guddommen. Denne visuelle overflod kan ses som en stærk fremstilling af skabelse, frugtbarhed og kosmologisk generativ kraft. A’a kan dermed forstås som en personificering af livets begyndelse og mangfoldighed.

Æstetisk vurdering

Ud over dens mytologiske betydning er A’a blevet beskrevet som et enestående æstetisk objekt. Kurator Julie Adams har kaldt den en “international celebrity”, og antropologen Alfred Gell har omtalt den som “den fineste bevarede polynesiske skulptur”. Bruno Saura har kaldt A’a “den smukkeste statue fra primitiv kunst i verden”.

Picasso og Henry Moore

Pablo Picasso så A’a på British Museum og fik lavet en afstøbning til sit atelier. Han beskrev figuren som en vidunderlig genstand og lod sig inspirere af dens organiske former. Henry Moore fik ligeledes en afstøbning og var fascineret af dens frugtbarhedssymbolik og plastiske energi.

Billeder

Litteratur

• Adams, Julie; Hooper, Steven; Nuku, Maia (2016). A’a: A Deity from Polynesia. British Museum Press.
• Gell, Alfred (1998). Art and Agency. Clarendon Press.
• Hooper, Steven (2007). “Embodying Divinity: The Life of A’a”. Journal of the Polynesian Society.
• Saura, Bruno (2023). Omtale i Le Monde.
• Gunson, Niel (2014). “Sacred Gods from Polynesia”. Journal of Pacific History.
• British Museum Collections Database: A’a fra Rurutu.

Konklusion

A’a fra Rurutu rummer et væld af betydninger og tolkningslag. Dens skulpturelle kompleksitet, symbolske rigdom og historie som overleveret artefakt gør den til et enestående vindue ind i en førkristen polynesisk kosmologi. Både antropologer og kunstnere har anerkendt dens styrke som skabelsessymbol – og den fortsætter med at fascinere.

Kort opsummering

• Gave fra Rurutu til missionærer i 1821.
• Træfigur på ca. 1 meter med 30 mindre figurer.
• Symbolik: skabelse, frugtbarhed, kosmos.
• Tolket af Firth, Hooper og Gell.
• Genfortolket lokalt som spirituel forfader.
• Kaldt “den smukkeste statue fra primitiv kunst”.
• Picasso og Moore brugte afstøbninger i atelieret.